Etymologien bag "jordemoder"

[Martin Schou]

Efter forgæves at have tjekket både leksikon og Nudansk Ordbog, må jeg
give fortabt i min søgen efter ordets oprindelse. Desværre har jeg
ikke nogen etymologisk ordbog, så jeg tænkte, genierne på
dk.kultur.sprog måtte være det logiske næste skridt.

Med andre ord - hjælp, be-om, spørger pænt :-)

Venligst
Martin Schou

[Peter Loumann]

[...] genierne på dk.kultur.sprog måtte være det logiske næste skridt.
Med andre ord - hjælp, be-om, spørger pænt :-)

Således opmuntret og -fordret:

Politikens Nudansk ordbog med etymologi, 2. udg. 2001:

fordi fødsler tidligere foregik på jorden, dvs. på gulvet, hvorfra
jordemoderen tog barnet og rakte det op til faderen.

Jeg synes nu det lyder lidt sært. Det passer heller ikke godt med
'barselsseng'. Tysk har 'Hebamme', heben: løfte.

[Søren Olsen]

Post by Peter Loumann
fordi fødsler tidligere foregik på jorden, dvs. på gulvet, hvorfra
jordemoderen tog barnet og rakte det op til faderen.

Gad vide hvad forklaringen på 'midwife' så er. (Midwife betyder
'jordemoder' på engelsk). Er det fordi hun er midt mellem faren og
moren, når hun rækker ham barnet? Nå, jeg kunne jo bare slå det op på
nettet ...

--
Søren O

[Søren Olsen]

Nå, jeg kunne jo bare slå det op på nettet ...

Og det gjorde jeg så:

The word midwife is the sort of word whose etymology seems perfectly
clear until one tries to figure it out. Wife would seem to refer to the
woman giving birth, who is usually a wife, but mid ? A knowledge of
older senses of words helps us with this puzzle. Wife in its earlier
history meant “woman,” as it still did when the compound midwife was
formed in Middle English (first recorded around 1300). Mid is probably a
preposition, meaning “together with.” Thus a midwife was literally a
“with woman” or “a woman who assists other women in childbirth.” Even
though obstetrics has been rather resistant to midwifery until fairly
recently, the etymology of obstetric is rather similar, going back to
the Latin word obstetrx, “a midwife,” from the verb obstre, “to stand in
front of,” and the feminine suffix –trx; the obstetrx would thus
literally stand in front of the baby.

--
Søren O

[Torsten Poulin]

Post by Søren Olsen
Gad vide hvad forklaringen på 'midwife' så er. (Midwife betyder
'jordemoder' på engelsk). Er det fordi hun er midt mellem faren
og moren, når hun rækker ham barnet?

Det lader til at "mid" er det oldengelske ord "mid", som betyder
"med".

[Jens Brix Christiansen]

Post by Peter Loumann
fordi fødsler tidligere foregik på jorden, dvs. på gulvet, hvorfra
jordemoderen tog barnet og rakte det op til faderen.
Jeg synes nu det lyder lidt sært. Det passer heller ikke godt med
'barselsseng'.

Barsel er oprindeligt ikke selve fødslen, men det der kommer bagefter.
Etymologien er vist "barnsøl".

[Torsten Poulin]

Post by Jens Brix Christiansen
Barsel er oprindeligt ikke selve fødslen, men det der kommer bagefter.
Etymologien er vist "barnsøl".

Ja, jf. "barnsöl" i SAOB (stundom "barsöl"). SAOB nævner også
nedertysk "kindelbeer".

[Bertel Lund Hansen]

Post by Jens Brix Christiansen
Barsel er oprindeligt ikke selve fødslen, men det der kommer bagefter.
Etymologien er vist "barnsøl".

Vil det sige at "børn" og "fulde folk" er det samme?

[Torsten Poulin]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Jens Brix Christiansen
Barsel er oprindeligt ikke selve fødslen, men det der kommer bagefter.
Etymologien er vist "barnsøl".

Vil det sige at "børn" og "fulde folk" er det samme?

Høh-høh.

Nej, "øl" i betydningen "gilde" eller "gæstebud". Det siger nok
en hel del om den germanske drikkekultur. Engelsk "ale" har
ifølge m-w.com også betydningen "an English country festival
at which ale is the principal beverage". At festlighederne har
navn efter drikken og ikke omvendt, støttes af at fællesgermansk
*aluþ vist betød "bitter" og at nedertysk bruger "-beer" i det
tilsvarende udtryk.

[friheej]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Jens Brix Christiansen
Barsel er oprindeligt ikke selve fødslen, men det der kommer bagefter.
Etymologien er vist "barnsøl".

Vil det sige at "børn" og "fulde folk" er det samme?

Spørg dem selv, for fra dem får man sandheden.

KH

Tina

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Peter Loumann
Jeg synes nu det lyder lidt sært.

Vi bruger det jo stadig. Der er i øvrigt ikke tvivl om, at det er
forklaringen. En gammelsvensk tekst har følgende: [Johannes er lige kommet
ud af moders liv, jf. Lukas-Evangeliet kap. 1] ... [hon] hóf hann á jorðu ok
vann honum nýføððum = hun tog ham op fra jorden og svøbte den nyfødte.

Post by Peter Loumann
Det passer heller ikke godt med 'barselsseng'.

Det kan det nu godt. Barnet bliver jo ikke liggende på jorden.
I øvrigt findes der gamle billeder, der viser fødestole med en art
toiletsæde - men mange kvinder har i gammel tid født, liggende på halm eller
lignende. Efter fødslen er barselskonen vel kommet i seng - jf.
senmiddelalderlige malerier af Jomfru Maria i barselseng med gæster omkring
sig.
Barsel er etymologisk et sjovt ord, idet det på gammeldansk hedder barns-øl.
Det refererer til, at man kom med gaver til barselskvinden.

Post by Peter Loumann
Tysk har 'Hebamme', heben: løfte.

Hebamme er jo egentlig også sært - hun ammer jo ikke barnet. Det første led
er som nævnt "løfte", mens andetleddet -amme er en folkeetymologisk
omtolkning. På oldhøjtysk hed en jordemoder "hevi-anna", hvor andetleddet er
beslægtet med vort "ane" = gammel beslægtet person (sml. anetavle,
anegalleri o.l.). "hevi-anna" er altså en beslægtet gammel person, vel
barselkvindens mor eller bedstemor, der løfter barnet op efter fødslen.

Til slut aldeles OT: Jeg spurgte for et par måneder siden i embeds medfør
Den Almindelige Danske Jordemoderforening, hvor mange jordefædre der
fandtes. Jeg tror svaret var, at de havde 6 mandlige medlemmer - så ved vi
det ;-)

Poul Erik Jørgensen

[vadmand]

Post by Poul Erik Jørgensen
Til slut aldeles OT: Jeg spurgte for et par måneder siden i embeds medfør
Den Almindelige Danske Jordemoderforening, hvor mange jordefædre der
fandtes. Jeg tror svaret var, at de havde 6 mandlige medlemmer - så ved vi
det ;-)

Også helt OT: En af dem bistod ved fødslen af mit 3. barnebarn på
forbilledlig vis.

Per V.

[Poul Erik Jørgensen]

Post by vadmand

... hvor mange jordefædre der fandtes.

Også helt OT: En af dem bistod ved fødslen af mit 3. barnebarn på
forbilledlig vis.

Jeg glemte at spørge hvad disse mandlige jordemødre kaldes. Jordemødre?
Mandlige jordemødre? Jf. sygeplejersker.

Poul Erik Jørgensen

[Bertel Lund Hansen]

Post by Poul Erik Jørgensen
Jeg glemte at spørge hvad disse mandlige jordemødre kaldes. Jordemødre?

Ja.

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Martin Schou
Efter forgæves at have tjekket både leksikon og Nudansk Ordbog,
må jeg give fortabt i min søgen efter ordets oprindelse. Desværre
har jeg ikke nogen etymologisk ordbog, så jeg tænkte, genierne på
dk.kultur.sprog måtte være det logiske næste skridt.

De andre har vist været godt omkring ordet jordemoder, men
her er så hvad DEO (Dansk Etymologisk Ordbog) skriver:

*jordemoder* /en/; glda. /jordhemodher/, no. /jordmor/,
sv. dial. /jord(e)mo(de)r/; ligesom sv. /jord(e)gumma/
egl. benævnelse for fødselshjælpersken, der løfter det
nyfødte barn op fra jordgulvet, hvor den fødende lå; sml.
oldnord. /hefja af jorðu/ 'hæve (nyfødt) fra jorden',
/liggja á golfi/ 'være i barselseng', eng. /lie in the straw/
d.s., no. dial. /stråmor/ 'jordemoder', ty. /Hebamme/,
omtydet af oldhty. /hevianna/ til /*hevi-/, se /hæve/,
og /ana/ 'ane, bedstemor', se I. /ane/.
Litt.: J.S. Møller i Tidsskrift for Jordemødre. XXXIV
(1924) 168-172.

[Ruth Nielsen]

Post by Herluf Holdt, 3140
De andre har vist været godt omkring ordet jordemoder, men
*jordemoder* /en/; glda. /jordhemodher/, no. /jordmor/,
sv. dial. /jord(e)mo(de)r/; ligesom sv. /jord(e)gumma/
egl. benævnelse for fødselshjælpersken, der løfter det
nyfødte barn op fra jordgulvet, hvor den fødende lå; sml.
oldnord. /hefja af jorðu/ 'hæve (nyfødt) fra jorden',
/liggja á golfi/ 'være i barselseng', eng. /lie in the straw/
d.s., no. dial. /stråmor/ 'jordemoder', ty. /Hebamme/,
omtydet af oldhty. /hevianna/ til /*hevi-/, se /hæve/,
og /ana/ 'ane, bedstemor', se I. /ane/.

Det er da muligt at det langt tilbage i tiden var almindeligt at
én af barnets bedstemødre agerede fødselshjælper. I hele
Exjugoslavien buger man ordet "babica" (udt. babitsa) om en
jordemoder. Baba betyder bedstemor og endelsen -ica er en
diminutiv der i de fleste tilfælde danner en slags kælenavn.
Altså én der var som en lille kær bedstemor for både mor og barn.

Men jeg slog op og fandt også et andet ord, "primalja". Det har ikke
at gøre med primalskrig - verbet da primiti = at modtage. En anden
form primaknuti er at drage noget nærmere, men jeg vil da gætte
på at en "primalja" er én som modtager barnet.

Ruth

[vadmand]

Jeg har somme tider i ældre tekster set stavemåden "gjordemoder" og
forestillede mig, at det måske havde noget med at "løsne seletøjet"
(navlestreng + efterbyrd) at gøre, men den for findes tilsyneladende ikke i
etymologiske ordbøger, så det er nok bare et forsøg på ar være smart.
Fx har Ingemann og andre romantikere mange af den slags arkaiserende former,
der ikke har bund i sproghistorien.

Per V.

[Ruth Nielsen]

Post by vadmand
Jeg har somme tider i ældre tekster set stavemåden "gjordemoder" og
forestillede mig, at det måske havde noget med at "løsne seletøjet"
(navlestreng + efterbyrd) at gøre, men den for findes tilsyneladende ikke i
etymologiske ordbøger, så det er nok bare et forsøg på ar være smart.
Fx har Ingemann og andre romantikere mange af den slags arkaiserende former,
der ikke har bund i sproghistorien.

Måske en fjollet tanke - men kan det tænkes at der er nævnt
noget som helst om en fødsel i een af sagaerne? Man havde da
senge i vikingetiden.!? Det siges af jernalderen var ualmindelig
fugtig og klam, at det regnede enormt meget. Lå de så bare på
gulvet i de huse de havde den gang.

Hvor langt skal man egentlig regne med at ordet jordemoder går
tilbage i tiden?

Ruth

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Ruth Nielsen

Post by vadmand
Jeg har somme tider i ældre tekster set stavemåden
"gjordemoder" [...]
være smart. Fx har Ingemann og andre romantikere
mange af den slags arkaiserende former, der ikke har
bund i sproghistorien.

Den med "gjordemoderen" tror jeg, som Per, heller ikke på.

Post by Ruth Nielsen
[...]
Hvor langt skal man egentlig regne med at ordet jordemoder
går tilbage i tiden?

I Danmark har man haft autoriserede jordemødre siden
slutningen af 1400-tallet. Det var oprindelig gifte kvinder
eller enker, der selv havde født og plejede at bistå ved
fødsler. [fra SDE]

De, som holder på den skrøne med seletøjet, må gerne
fremvise en smule dokumentation. :-)

[Hans Poulsen]

Post by Herluf Holdt, 3140
De, som holder på den skrøne med seletøjet, må gerne
fremvise en smule dokumentation. :-)

Desværre har jeg ikke en skanner, men dokumentation kan du fx finde
hos SALMONSEN, bind IX, MCMXX, side 746, anden spalte, og nu citerer
jeg kun indledningen til artiklen - og med moderne bogstavering:

"GJORD er den alm. bertegnelse for en temmelig bred rem af læder, hamp
eller tøj, som spændes om hestens krop for at fastholde dækken,
selesadeltøj ell. blot til pynt...".

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

[Bertel Lund Hansen]

Post by Hans Poulsen

Post by Herluf Holdt, 3140
De, som holder på den skrøne med seletøjet, må gerne
fremvise en smule dokumentation. :-)

Desværre har jeg ikke en skanner, men dokumentation kan du fx finde

Der hersker ingen tvivl om hvad "gjord" betyder. Derimod er der
tvivl om om det har noget med "jordemoder" at gøre. Det er det vi
savner dokumentation for.

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Herluf Holdt, 3140
De, som holder på den skrøne med seletøjet, må gerne
fremvise en smule dokumentation. :-)

[...] "GJORD er den alm. bertegnelse for en temmelig bred rem
af læder, hamp eller tøj, som spændes om hestens krop for at
fastholde dækken, selesadeltøj ell. blot til pynt...".

Bortset fra at jeg gerne ville eje "Den Store Salmonsen",
2. udgave i 26 bind, er det ikke dokumentationen for ordet
'gjord' jeg efterlyser. (Jeg er uddannet i manufakturfaget, og
har solgt gjord i metermål. Og jeg har haft daglig kontakt med
sadelmagere i mange år. Det er nemlig sadelmagere, som også
laver møbelpolstring. Og det er gjord, der sidder i 'krydsflet'
under hvert eneste sæde i gammeldags stole og holder
spiralfjedrene på plads.)

Nej, det er forbindelsen "gjordemødre-jordemødre" der efterlyses.

[vadmand]

"Herluf Holdt, 3140" <***@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4013e858$0$269

Post by Herluf Holdt, 3140
Nej, det er forbindelsen "gjordemødre-jordemødre" der efterlyses.

Jeg vil lige fastholde, at ganske vist var det mig, der bragte
"forbindelsen" på bane, men jeg tog alle mulige forbehold for, at det var en
romantisk "folkeetymologi."

Per V

[Sebastjan in Malta]

Post by vadmand
news:4013e858$0$269

Post by Herluf Holdt, 3140
Nej, det er forbindelsen "gjordemødre-jordemødre" der efterlyses.

Jeg vil lige fastholde, at ganske vist var det mig, der bragte
"forbindelsen" på bane, men jeg tog alle mulige forbehold for, at det var en
romantisk "folkeetymologi."

ODS skriver (art. "Jordemoder"):

skrivemaaden Gjordemoder beror paa et fejlagtigt tolkningsforsøg,
idet fødselshjælpersken opfattes som den, der binder en gjord om
den fødende ell. svøber barnet.

For egen regning vil jeg tilføje at en sådan folkeetymologisk
omdannelse, netop på grund af "jordemoder"s uigennemskuelighed, ikke
er usandsynlig. Sammenlign omdannelsen "her hjælper intet kæremål" >
"her hjælper ingen kære mor".

Sebastjan

[Hugo Østergaard-Andersen]

Post by Ruth Nielsen
Hvor langt skal man egentlig regne med at ordet jordemoder går
tilbage i tiden?

Uden at have noget at have det i, har jeg altid sat jordemoder i
forbindelse med begravelsesritualet "af jord er du kommet, til jord skal
du blive, af jord skal du igen opstå."

Jeg ved ikke, hvor gammel ritualteksten er.

--

Mvh

høa

[Bertel Lund Hansen]

Post by Hugo Østergaard-Andersen
Uden at have noget at have det i, har jeg altid sat jordemoder i
forbindelse med begravelsesritualet "af jord er du kommet, til jord skal
du blive, af jord skal du igen opstå."
Jeg ved ikke, hvor gammel ritualteksten er.

Kristendommen kom til Danmark lidt før år 1000. Fødsler er
forekommet noget før det tidspunkt.

[Hugo Østergaard-Andersen]

Post by Bertel Lund Hansen
Kristendommen kom til Danmark lidt før år 1000. Fødsler er
forekommet noget før det tidspunkt.

Tak for oplysningen, som dog hverken svarer på ritualtekstens alder
eller på om en "jordemoder" altid har heddet det.

--

Mvh

høa

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Hugo Østergaard-Andersen

Post by Bertel Lund Hansen
Kristendommen kom til Danmark lidt før år 1000. Fødsler er
forekommet noget før det tidspunkt.

Tak for oplysningen, som dog hverken svarer på ritualtekstens alder
eller på om en "jordemoder" altid har heddet det.

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Hugo Østergaard-Andersen
Tak for oplysningen, som dog hverken svarer på ritualtekstens alder
eller på om en "jordemoder" altid har heddet det.

Det er selvfølgelig en mulighed, at det har noget med "af jord er du kommet
etc" at gøre, men i forbindelse med fødsler tro jeg ikke på det. Den type
ritualtekster, du tænker på, har med kirkelige handlinger at gøre, og en
fødsel er ikke en kirkelig handling. Det du bør kigge på, når du fremsætter
din teori, er dette: "Eksisterer der i andre tidsaldre eller i andre
kulturer, der ligger os nær, udtryk for en kvindelig fødselshjælper, der
ligner denne ritualtekst?".
Det synes der ikke at gøre: Englænderne siger "en medkone", tyskerne siger
"en løftekone", på oldislandsk hedder det noget med nærkone, bjærgekone,
svenskerne har bl. a. barnmorska (en folkeetymologi til et nedertysk låneord
bademodersche = en kvinde der bader barnet), franskmændene siger "en klog
kone" osv.

Om det altid har heddet jordemor, ér der kommet meldinger om. Det har det
tilsyneladende ikke. I dansk synes det ikke at forekomme før 1500-tallet
[mærk ordet "synes"] - personligt tror jeg det har, men jeg har ikke
materiale, der kan underbygge det.

Poul Erik Jørgensen

[Bertel Lund Hansen]

Post by Hugo Østergaard-Andersen
Tak for oplysningen, som dog hverken svarer på ritualtekstens alder
eller på om en "jordemoder" altid har heddet det.

Vikingerne mente nu ikke at vi kom af jord.

[Poul Erik Jørgensen]

Post by vadmand
Jeg har somme tider i ældre tekster set stavemåden "gjordemoder"

Lidt googleri på gjordemoder, gjordemor, gjordemødre giver en hel del
eksempler, hvor man kan overtyde sig om brugen.

Det med remmene lyder lidt sært. En anden forklaring kan være, at man har
syntes at ordet "jordemoder" lød sært - som andre her i gruppen også har
nævnt. Hvorfor man har lavet en art folkeetymologi.
Men det er og bliver gætteri.

Mærkelig nok synes jordemoder ikke at forekomme i skriftlige kilder før
1500-tallet (jf Kalkar samt etymologiske ordbøger). Hvad har det så heddet
før?

Poul Erik Jørgensen

[Jonas Wellendorf]

Post by Poul Erik Jørgensen

Post by vadmand
Jeg har somme tider i ældre tekster set stavemåden "gjordemoder"

Lidt googleri på gjordemoder, gjordemor, gjordemødre giver en hel del
eksempler, hvor man kan overtyde sig om brugen.
Det med remmene lyder lidt sært.

Hvordan forestiller man sig præcis at gjorden skulle bruges?
Det var vist nok almindeligt at man lagde et bånd eller bælte om maven
på den fødende, både i det antikke Rom og i middelalderen. Det kunne
også være et bånd hvorpå bønner eller Sankt Margrethas navn var skrevet.

Post by Poul Erik Jørgensen
Mærkelig nok synes jordemoder ikke at forekomme i skriftlige kilder før
1500-tallet (jf Kalkar samt etymologiske ordbøger). Hvad har det så heddet
før?

På norrønt kan man bruge nærkona, náværukona, yfirsetukona og bjargrygr
(bjarg = bjærge, rygr = et ord for kvinde).

Jonas

[Hans Poulsen]

Martin Skov bad om etymologien bag ordet jordemoder

Man skal helt frem til Vadmans indlæg, hvor han bringer ordet
"gjordemoder" frem
- for det er sagens kerne.

Gjorde er remme, som man brugte til at trække barnet ud under fødslen,
og den kvinde, som benyttede disse remme, blev kaldt gjordemoder.

Tag en tilfældig side fra en af 1800-talets folketællinger, og
sandsynligheden for, at man temmelig hurtigt finder en gjordemoder, er
overordentlig stor.

Seletøjet på en hest indbefatter en rem, der går ned under bugen, og
denne rem kaldes buggjorden.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederisberg

[Ruth Nielsen]

"Hans Poulsen" skrev i en meddelelse

Post by Hans Poulsen

Martin Skov bad om etymologien bag ordet jordemoder

Man skal helt frem til Vadmans indlæg, hvor han bringer ordet
"gjordemoder" frem
- for det er sagens kerne.
Gjorde er remme, som man brugte til at trække barnet ud under fødslen,
og den kvinde, som benyttede disse remme, blev kaldt gjordemoder.
Tag en tilfældig side fra en af 1800-talets folketællinger, og
sandsynligheden for, at man temmelig hurtigt finder en gjordemoder, er
overordentlig stor.

Det har jeg aldrig bemærket, men jeg kan jo godt have siddet
overfor et ord skrevet med gotisk håndskrift, som jeg ikke har
kunnet få til at passe med noget som helst.

Desuden har jeg da tit gjort mig tanker om, hvordan man kunne
løse en del sprogspørgsmål ved at læse nogle passager i en bog
fra 1800-tallet. Jeg prøvede en gang at slå op et tilfældigt sted
i en gammel udgave af "Fra Piazza del Poppolo", men fandt dog
ikke lige noget jeg kunne bruge.

Post by Hans Poulsen
Seletøjet på en hest indbefatter en rem, der går ned under bugen, og
denne rem kaldes buggjorden.

Ja jeg har altid kendt ordet "gjord" som en bred flad rem,
og det er da muligt at man har brugt sådan nogen ved de
vanskelige fødsler.

Så er der nok ved at komme en forklaring på ordet "jordemoder".

Ruth