jordemoder

[Heesgaard]

stod der videre i artiklen om Marys fæle plukveer, men hvorfor hedder det
egentlig sådan.

Jeg mener da, at nå man jorder nogen, så er det = begravelse - og en
jordemoder gør da lige det modsatte,
men har det noget at gøre med "af jord er du kommet - til jord skal du blive
og af jord skal du igen opstå"?

Gert - Oppe på Grønland

[Hans Poulsen]

Post by Heesgaard
stod der videre i artiklen om Marys fæle plukveer, men hvorfor hedder det
egentlig sådan.
Jeg mener da, at nå man jorder nogen, så er det = begravelse - og en
jordemoder gør da lige det modsatte,
men har det noget at gøre med "af jord er du kommet - til jord skal du
blive og af jord skal du igen opstå"?
Gert - Oppe på Grønland

Tidligere blev ordet stavet GJORDEMODER, og der var tale om en kvinde, der
brugte gjorder [seler, remme] under forløsningen af det genstridige barn,
der ikke ville ud i frisk luft.

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

[Thomas S]

On Wed, 14 Sep 2005 18:55:18 +0200, "Hans Poulsen"

Post by Hans Poulsen
Tidligere blev ordet stavet GJORDEMODER, og der var tale om en kvinde, der
brugte gjorder [seler, remme] under forløsningen af det genstridige barn,
der ikke ville ud i frisk luft.

Hvornår stavedes det sådan? Dansk Etymologisk Ordbog har gammeldansk
(1100-1500) /jordhemodher/, og mener at ordet kommer af at løfte
barnet af gulvet/jorden, hvor den fødende moder lå på. NDO86 er enig.

[Bistroist]

Post by Thomas S
On Wed, 14 Sep 2005 18:55:18 +0200, "Hans Poulsen"

Post by Hans Poulsen
Tidligere blev ordet stavet GJORDEMODER, og der var tale om en kvinde, der
brugte gjorder [seler, remme] under forløsningen af det genstridige barn,
der ikke ville ud i frisk luft.

Hvornår stavedes det sådan? Dansk Etymologisk Ordbog har gammeldansk
(1100-1500) /jordhemodher/, og mener at ordet kommer af at løfte
barnet af gulvet/jorden, hvor den fødende moder lå på. NDO86 er enig.

Forrige årh.
Kierkegaard skrev det vist m. G, hvis ikke jeg tager meget fejl.

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Thomas S
On Wed, 14 Sep 2005 18:55:18 +0200, "Hans Poulsen"

Post by Hans Poulsen
Tidligere blev ordet stavet GJORDEMODER, og der var tale om en
kvinde, der brugte gjorder [seler, remme] under forløsningen af det
genstridige barn, der ikke ville ud i frisk luft.

Hvornår stavedes det sådan? Dansk Etymologisk Ordbog har gammeldansk
(1100-1500) /jordhemodher/, og mener at ordet kommer af at løfte
barnet af gulvet/jorden, hvor den fødende moder lå på. NDO86 er enig.

Kalkar (1300-1700) kender heller ikke et eneste belæg med gj-.
Så det er en skrøne, at det er den oprindelige form.

Bistroist nævner, at Kierkegaard brugte formen gjordemoder. Det er rigtigt.
På nettet findes mange eksempler fra 1800-tallet med denne stavemåde
http://home6.inet.tele.dk/flemclar/doedmarie2.html
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?f=7&i=6957&t=6944
etc. I kan selv søge.

Der er så mange eksempler, at det må have været den anerkendte form på det
tidspunkt. Mon ODS kan hjælpe ang. tidsfæstelsen for de forskellige
stavemåder?

"gjordemoder" er utvivlsomt en folkeetymologi, da man nok ikke har
forbundert noget med det oprindelige jord plus moder.
Men historien med at hive børn ud med seler tror jeg ikke på. Mon ikke det
er en efterrationalisering, for at få gjordemoder til at passe med noget
fornuftigt?
Vi er så senere gået tilbage til "jordemoder", da det *er* den oprindelige
form.

Poul Erik Jørgensen

[Mikkel Moldrup-Lakjer]

Post by Poul Erik Jørgensen
Kalkar (1300-1700) kender heller ikke et eneste belæg med gj-.
Så det er en skrøne, at det er den oprindelige form.

Hvordan er det nu soldatens gamle brev til sin moder er?

... noget med:

Du kan tro det er hårdt, mor
å lig' på den bare jord(e), mor
og spise sin mad, mor
men når mine fø'er de svier, mor
så gi'r jeg dem ol'e, mor
for dét det bedste, mor

Glemte jeg nogen af linjerne?

Mikkel

[Mikkel Moldrup-Lakjer]

Post by Mikkel Moldrup-Lakjer
Hvordan er det nu soldatens gamle brev til sin moder er?
Du kan tro det er hårdt, mor
å lig' på den bare jord(e), mor
og spise sin mad, mor
men når mine fø'er de svier, mor
så gi'r jeg dem ol'e, mor
for dét det bedste, mor
Glemte jeg nogen af linjerne?

Jeg så lige at ol'e skulle have været: olli
http://www.statsbiblioteket.dk/dlh/dialekt/06.html

De andre ords stavemåder må I ikke hænge mig op på.

Mikkel

[Poul B]

Poul Erik Jørgensen <***@NNNmail.dk> skrev:

[om stavemåden "gjordemoder"]

Post by Poul Erik Jørgensen
Der er så mange eksempler, at det må have været den anerkendte form
på det tidspunkt. Mon ODS kan hjælpe ang. tidsfæstelsen for de
forskellige stavemåder?

Den ældste kilde i ODS til /gjordemoder/ er fra midten af 1700-tallet.

Post by Poul Erik Jørgensen
"gjordemoder" er utvivlsomt en folkeetymologi, da man nok ikke har
forbundert noget med det oprindelige jord plus moder.

Det er også, hvad ODS oplyser: "/skrivemaaden/ Gjordemoder /beror paa et
fejagtigt tolkningsforsøg, idet fødselshjælpersken opfattes som den, der
binder en gjord om den fødende ell. svøber barnet/".

--
Poul

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Poul B
Den ældste kilde i ODS til /gjordemoder/ er fra midten af 1700-tallet.

Det passer jo fint med Kalkar (sproget fra 1300-1700), der ikke kender
gjordemoder.

Men hvornår forlod man mon staveformen gjordemoder?
Dansk Ordbog for Folket I (1907) skriver:
Gjordemoder: urigtigt for Jordemoder (se dette).
Så i 1907 er formen i hvert fald ikke anerkendt længere, men stadigvæk
kendt.

Poul Erik Jørgensen

[Hans Poulsen]

Post by Thomas S
On Wed, 14 Sep 2005 18:55:18 +0200, "Hans Poulsen"

Post by Hans Poulsen
Tidligere blev ordet stavet GJORDEMODER, og der var tale om en kvinde, der
brugte gjorder [seler, remme] under forløsningen af det genstridige barn,
der ikke ville ud i frisk luft.

Hvornår stavedes det sådan? Dansk Etymologisk Ordbog har gammeldansk
(1100-1500) /jordhemodher/, og mener at ordet kommer af at løfte
barnet af gulvet/jorden, hvor den fødende moder lå på. NDO86 er enig.
--
mvh
Thomas S

" Hvornår stavedes det sådan?"

Det gjorde det bla. i folketælling efter folketælling på 1800-tallet, og
disse folketællinger kan du nemt finde på Internettet.

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

[Hans Poulsen]

Post by Hans Poulsen

Post by Thomas S
On Wed, 14 Sep 2005 18:55:18 +0200, "Hans Poulsen"

Post by Hans Poulsen
Tidligere blev ordet stavet GJORDEMODER, og der var tale om en kvinde, der
brugte gjorder [seler, remme] under forløsningen af det genstridige barn,
der ikke ville ud i frisk luft.

Hvornår stavedes det sådan? Dansk Etymologisk Ordbog har gammeldansk
(1100-1500) /jordhemodher/, og mener at ordet kommer af at løfte
barnet af gulvet/jorden, hvor den fødende moder lå på. NDO86 er enig.
--
mvh
Thomas S

" Hvornår stavedes det sådan?"
Det gjorde det bla. i folketælling efter folketælling på 1800-tallet, og
disse folketællinger kan du nemt finde på Internettet.
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Ikke alene folketællingerne, men tillige kirebøgerne brugte stavemåden.
Her et par eksempler fra Sankt Olai Kirke, Helsingør, fra 1836:

5 27. Jan. Et dødfødt pigebarn - - Johan Jørgen Fredr. Pries's
kone Christine Marie Svendsen i 6. maaned.
(Gjordemoderattest 1836 No 1.)
6 30. Jan. Juliane Magdalene Wodskov 28. Febr.
i kirken Drager, Peder Wodskov og
hustru Johanne Dombernausky
[Set: Dombernovsky] Madame Brasch og gjordemoder Mad. Hansen;
gartner Thomas Andersen,
skomagermester Poulsen og
skomagersvend Ferdinand Pedersen


[Jeg håber, at dette klip kan videresendes].

Hans Poulsen
1804

[Thomas S]

On Wed, 14 Sep 2005 23:08:01 +0200, "Hans Poulsen"

Post by Hans Poulsen
[Jeg håber, at dette klip kan videresendes].

Det gik fint igennem. Tak for synet.

I en tråd vi havde for nylig undrede jeg mig vist for åbent indlæg
over, at hindbær tilsyneladende var et ord, der først fjerner sig fra
sin oprindelige form, for siden at vende tilbage
(hindbær->himbær->hindbær). Her har vi tilsyneladende endnu et
eksempel på den opførsel.

[Mikkel Moldrup-Lakjer]

Post by Thomas S
I en tråd vi havde for nylig undrede jeg mig vist for åbent indlæg
over, at hindbær tilsyneladende var et ord, der først fjerner sig fra
sin oprindelige form, for siden at vende tilbage
(hindbær->himbær->hindbær).

Suk, det vækker barndomsminder. Der er næsten ingen der siger himbær
mere :-( Og bærrene smager ikke som før... Hindbær ligger ikke nær så
godt i munden som himbær.

[Thomas S]

On Wed, 14 Sep 2005 23:25:52 +0200, Mikkel Moldrup-Lakjer

Post by Mikkel Moldrup-Lakjer
Suk, det vækker barndomsminder. Der er næsten ingen der siger himbær
mere :-( Og bærrene smager ikke som før... Hindbær ligger ikke nær så
godt i munden som himbær.

Det var nu mest stavninger, jeg tænkte på. Det er vist længere tid
siden, at himbær var en accepteret stavemåde end det gik af mode som
udtale - hvis det altså er det; det er ikke mit indtryk.

Men hvordan med udtalen af gjordemoder? Har g'et været hørligt?

[Hans Poulsen]

Post by Thomas S
On Wed, 14 Sep 2005 23:25:52 +0200, Mikkel Moldrup-Lakjer

Post by Mikkel Moldrup-Lakjer
Suk, det vækker barndomsminder. Der er næsten ingen der siger himbær
mere :-( Og bærrene smager ikke som før... Hindbær ligger ikke nær så
godt i munden som himbær.

Det var nu mest stavninger, jeg tænkte på. Det er vist længere tid
siden, at himbær var en accepteret stavemåde end det gik af mode som
udtale - hvis det altså er det; det er ikke mit indtryk.
Men hvordan med udtalen af gjordemoder? Har g'et været hørligt?
--
mvh
Thomas S

Nok er jeg ved at være en ældre gubbe, men havde alligevel ikke min gang på
denne syndige jord på 1800-tallet, så nogen personlig erindring har jeg
ikke.

Jeg vover dog at tro, at ordet udtaltes, så både g'et og j'et hørtes.

Hvis du tænker på en hests seletøj, husker du godt, at der går en rem ned
under bugen, nemlig en buggjorde. Mig bekendt udtales den på rigsdansk, så
man hører både g'et og j'et.

Som barn på en gård i Vendsyssel sagde vi *bundjord*, men vi unger havde
ikke for vane at tænke særlig dybt over de ord og begreber, vi gik og
jonlerede med.

Hans Poulsen
1804

[Poul B]

Post by Hans Poulsen
Hvis du tænker på en hests seletøj, husker du godt, at der går en rem
ned under bugen, nemlig en buggjorde. Mig bekendt udtales den på
rigsdansk, så man hører både g'et og j'et.

Det gør den.

--
Poul

[Thomas S]

On Wed, 14 Sep 2005 23:42:14 +0200, "Hans Poulsen"

Post by Hans Poulsen
Nok er jeg ved at være en ældre gubbe, men havde alligevel ikke min gang på
denne syndige jord på 1800-tallet, så nogen personlig erindring har jeg
ikke.

Nu er jeg skuffet.

Post by Hans Poulsen
Jeg vover dog at tro, at ordet udtaltes, så både g'et og j'et hørtes.
Hvis du tænker på en hests seletøj, husker du godt, at der går en rem ned
under bugen, nemlig en buggjorde. Mig bekendt udtales den på rigsdansk, så
man hører både g'et og j'et.

Ja. Eller man kunne tænke på datid af gøre. Der kan man også let høre
g'et.

Men jeg kunne nu godt forestille mig muligheden for, at det ikke var
tilfældet alligevel. Tager jeg helt fejl, hvis jeg mener, at norsk
"gjorde" ikke har nogen hørlig g-lyd? Tilbage i 1800-tallet var dansk
og norsk vel stadig samme sprog. Men jeg ved ikke, hvordan man
endegyldigt kan fastslå udtaler fra før optageudstyrets opfindelse og
udbredelse.

[Thomas S]

On Thu, 15 Sep 2005 00:00:11 +0200, Thomas S

Post by Thomas S
Men jeg kunne nu godt forestille mig muligheden for, at det ikke var
tilfældet alligevel. Tager jeg helt fejl, hvis jeg mener, at norsk
"gjorde" ikke har nogen hørlig g-lyd? Tilbage i 1800-tallet var dansk
og norsk vel stadig samme sprog.

Samme sprog er vel nok noget af en overdrivelse, men svensk "gjorde"
har vel i øvrigt heller ingen hørlig g-lyd. Man kunne godt forestille
sig, at g-lyden var en nyere dansk opfindelse - og det måske er
grunden til, at gjordemoder er blevet ført tilbage til jordemoder, da
stavningen pludselig ikke var i overensstemmelse med udtalen. Men det
er ren spekulation fra min side.

[Trond Engen]

Post by Thomas S
Men jeg kunne nu godt forestille mig muligheden for, at det ikke var
tilfældet alligevel. Tager jeg helt fejl, hvis jeg mener, at norsk
"gjorde" ikke har nogen hørlig g-lyd?

Nei, du tar ikke feil. Det er et område på Vestlandet som har /dj/ eller
palatal /d/ eller noe slikt, men ellers er g-en er stum. Og i hvert fall
i de østlandsdialektene (f. eks. min) dere vanligvis tenker på som
norsk. Vi uttaler ikke g-en i bukgjord, heller.

Post by Thomas S
Tilbage i 1800-tallet var dansk og norsk vel stadig samme sprog.

Ikke mye mer enn i dag. Men det har du jo svart på sjøl.

[J.A.F. Pedersen]

Post by Trond Engen
Nei, du tar ikke feil. Det er et område på Vestlandet som har /dj/
eller palatal /d/ eller noe slikt, men ellers er g-en er stum. Og i
hvert fall i de østlandsdialektene (f. eks. min) dere vanligvis
tenker på som norsk. Vi uttaler ikke g-en i bukgjord, heller.

Og sørlandsk, nordlandsk og trøndelagsk plus alle de andre nynorske
daldialekter.

JAF

[Poul B]

Post by Mikkel Moldrup-Lakjer

Post by Thomas S
I en tråd vi havde for nylig undrede jeg mig vist for åbent indlæg
over, at hindbær tilsyneladende var et ord, der først fjerner sig fra
sin oprindelige form, for siden at vende tilbage
(hindbær->himbær->hindbær).

Suk, det vækker barndomsminder. Der er næsten ingen der siger himbær
mere :-( Og bærrene smager ikke som før... Hindbær ligger ikke nær så
godt i munden som himbær.

Ifølge denne tidligere tråd skulle det ikke være ualmindeligt:
http://tinyurl.com/7l7zh Jeg har blot aldrig lagt mærke til det.

--
Poul

[Bistroist]

Post by Heesgaard
stod der videre i artiklen om Marys fæle plukveer, men hvorfor hedder det
egentlig sådan.
Jeg mener da, at nå man jorder nogen, så er det = begravelse - og en
jordemoder gør da lige det modsatte,
men har det noget at gøre med "af jord er du kommet - til jord skal du blive
og af jord skal du igen opstå"?
Gert - Oppe på Grønland

Det er rent gætværk fra min side, har ingen etymologiske opslagsværker
v. hånden, men jeg vil skyde på, at det ikke så meget er en kristen
kontekst, som det har at gøre med, hvor børnefødsler "oprindeligt" har
foregået, på den bare jord.

Men hed det for øvrigt ikke Gjordemoder før i tiden? Det ødelægger jo
lidt min teori...


Men må vel for øvrigt være et rent nordisk ord, englænderne siger
midwife (også et pudsigt udtryk), prøjserne Hebamme.

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Bistroist
Men må vel for øvrigt være et rent nordisk ord, englænderne siger
midwife (også et pudsigt udtryk), prøjserne Hebamme.

midwife er sammensat af den gammelengelske præposition mid (= med) + wife,
at en kone der assisterer.
Tysk Hebamme tolkes som en ammekone der løfter det fødte barn op (heben:
løfte). Historisk er amme dog en omtolkning, en såkaldt folkeetymologi, af
gammeltysk anna: bedstemoder, altså en ældre kvindelig slægtning, der
assisterede ved fødslen.

Poul Erik Jørgensen

[J.A.F. Pedersen]

Post by Heesgaard
stod der videre i artiklen om Marys fæle plukveer, men hvorfor hedder
det egentlig sådan.
Jeg mener da, at nå man jorder nogen, så er det = begravelse - og en
jordemoder gør da lige det modsatte,
men har det noget at gøre med "af jord er du kommet - til jord skal
du blive og af jord skal du igen opstå"?

Tillad mig at tilføje ordet jordmodermand, som er en, der forsørges af
konen.

Jeg lærte ellers i skolen, at Grønland var med præpositionen i og ikke på,
fordi det var verdens største Ø, modsat fx Australien der er en verdensdel.
Det var afgrænsningen.

På Grønland kunne forveksles med, at du sad inde på isen oven på iskappen.

VH
JAF

[Heesgaard]

Post by J.A.F. Pedersen

Post by Heesgaard
stod der videre i artiklen om Marys fæle plukveer, men hvorfor hedder
det egentlig sådan.
Jeg mener da, at nå man jorder nogen, så er det = begravelse - og en
jordemoder gør da lige det modsatte,
men har det noget at gøre med "af jord er du kommet - til jord skal
du blive og af jord skal du igen opstå"?

Tillad mig at tilføje ordet jordmodermand, som er en, der forsørges af
konen.
Jeg lærte ellers i skolen, at Grønland var med præpositionen i og ikke på,
fordi det var verdens største Ø, modsat fx Australien der er en
verdensdel. Det var afgrænsningen.
På Grønland kunne forveksles med, at du sad inde på isen oven på iskappen.
VH
JAF

Ja, det troede jeg også indtil jeg flytttede herop og spurgte de lokale. De
siger på Grønland, og så kan jeg vel også gøre det.
Og når det nu er en ø, ville jeg vel være død og begravet, hvis jeg var "i
Grønland"?

Og jeg må tilstå at jeg ikke helt kan følge sammenligningen med Australien
derhen at i/på er omvendt for ø/kontinent.
Jeg kunne i hvert fald aldrig drømme om at sige på Australien.

Gert, oppe på Grønland

[J.A.F. Pedersen]

Post by Heesgaard

Post by J.A.F. Pedersen
Tillad mig at tilføje ordet jordmodermand, som er en, der forsørges
af konen.
Jeg lærte ellers i skolen, at Grønland var med præpositionen i og
ikke på, fordi det var verdens største Ø, modsat fx Australien der
er en verdensdel. Det var afgrænsningen.
På Grønland kunne forveksles med, at du sad inde på isen oven på iskappen.

Ja, det troede jeg også indtil jeg flytttede herop og spurgte de
lokale. De siger på Grønland, og så kan jeg vel også gøre det.
Og når det nu er en ø, ville jeg vel være død og begravet, hvis jeg
var "i Grønland"?
Og jeg må tilstå at jeg ikke helt kan følge sammenligningen med
Australien derhen at i/på er omvendt for ø/kontinent.
Jeg kunne i hvert fald aldrig drømme om at sige på Australien.

Jeg ved, at de lokale siger på Grønland, jeg boede i Jakobshavn fra 1971 -
73.

Det var ikke ordentlig forklaret. Australien er verdensdel, som man bruger i
om, i Australien. Grønland er verdens største ø, som man derfor også bruger
i om, i Grønland. Den er ligestillet med en landsdel på grund af størrelsen.
Men mindre størrelser, bruges der på om.

På Fyn og på Sjælland. Lige som øen Disko, på Disko, men ikke i Disko. På
Svaldbard osv.

Det var sådan, jeg lærte det i en af 60ernes større købstadsskoler :-)

JAF