op, al den ting som Gud har gjort

[Anders Søe Plougsgaard]

Jeg er ganske god til at huske tekster til både salmer og højskolesange. Til
gengæld opdager jeg af og til at jeg ikke forstår hvorfor der står det der
står.

Hvordan skal man f.eks. forstå sætningen "Op, al den ting som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!" ?

Jeg ved nogenlunde ud fra sammenhængen hvad Brorson mener, men hvor kommer
det 'op' fra, og hvad står der konkret?

I Højskolesangbogens tolvte udgave hedder sangen: "Op! al den ting som Gud
har gjort", altså med udråbstegn efter op. Den først citerede tekst med
komma efter 'op' er den der står i salmebogen og Højskolesangbogens 18.
udgave. Gør det en forskel?

mvh.
Anders Søe Plougsgaard

[Jørgen Grandt]

Post by Anders Søe Plougsgaard
Hvordan skal man f.eks. forstå sætningen "Op, al den ting som Gud har
gjort, hans herlighed at prise!" ?

Jeg ved det ikke præcis, men mon ikke det billedligt talt er det
modsatte af "ned"? Altså op, glæde, udadvendt, åben, lys og lovprisning
osv. - i stedet for disses modsætninger. Måske en sammenfatning af
'Oplevelse, oplysning, oplivelse' som i sin tid var Hans Jørgen Jensens
intentioner med Danmarks Radio.

Salmen er med på min egen top 10 inden for den genre. Ikke desto mindre
har jeg et par gange muntret mig gevaldigt ved at drille de åh så
kirkeligt-alvorlige i et selskab, når jeg har gjort dem opmærksom på at
teksten også kan synges på melodierne til "Nu falmer skoven",
"Ouverturen til Elverhøj" og "Molak-molak-mak-mak-mak" m.fl.!

[Anders Søe Plougsgaard]

Post by Jørgen Grandt
Salmen er med på min egen top 10 inden for den genre. Ikke desto mindre
har jeg et par gange muntret mig gevaldigt ved at drille de åh så
kirkeligt-alvorlige i et selskab, når jeg har gjort dem opmærksom på at
teksten også kan synges på melodierne til "Nu falmer skoven",
"Ouverturen til Elverhøj" og "Molak-molak-mak-mak-mak" m.fl.!

Minsandten om ikke den faktisk kan synges på 'Nu falmer skoven" og
"Molak-molak..". Men Ouverturen til Elverhøj? Jeg kan end ikke finde en
klart afgrænset melodi i den ouverture - udover kongesangen. Ellers har jeg
da også muntret mig med at synge sange på andre melodier. Grundtvig skrev da
i øvrigt mange af sine sange til eksisterende melodier, så det er ikke helt
ved siden af.

mvh.
Anders Søe Plougsgaard

[Bertel Lund Hansen]

Post by Anders Søe Plougsgaard
"Molak-molak..". Men Ouverturen til Elverhøj? Jeg kan end ikke finde en
klart afgrænset melodi i den ouverture -

Hvad er dog det der ligger der
og ligner jordbærnoget?
Tys tys, mit barn det er din far
der blev kørt over af toget.

Jeg had' en onkel Thoedor.
Jeg har ham ikke mere.
For han tog fejl af H2O
og H2SO4.

Jeg ønsker mig en udtræksseng,
en udtræksseng med spejl i.
Så jeg kan ligge og se mig selv,
for ih hvor er jeg dejlig.

[Anders Søe Plougsgaard]

Post by Bertel Lund Hansen
Jeg had' en onkel Thoedor.
Jeg har ham ikke mere.
For han tog fejl af H2O
og H2SO4.

Åh, men den melodi kender jeg da godt, forbinder den dog ikke med Elverhøj.
Taler vi ikke om den fra 'Olsen Banden ser rødt'?

mvh.
Anders Søe Plougsgaard

[Boye]

Post by Anders Søe Plougsgaard
Åh, men den melodi kender jeg da godt, forbinder den dog ikke med Elverhøj.
Taler vi ikke om den fra 'Olsen Banden ser rødt'?

Det ene behøver ikke at udelukke det andet. Sakset fra Wikipedia:
"Olsen-banden ser rødt er en dansk film fra 1976. Det er den 8. i
rækken af Olsenbanden-filmene. Denne film præsenterer os for den
uforglemmelige scene optaget på Det kongelige Teater, hvor Egon Olsen
og kompagni bryder gennem murene i takt til Friedrich Kuhlaus
ouverture fra Elverhøj."

"Menutotten fra Tolverhøj" som Victor Borge døbte den i sin snak om at
lægge 1 til tal i ord ... "Dirigeret af Arturo Trescatiti."
--
Boye

[Bertel Lund Hansen]

Post by Boye
"Menutotten fra Tolverhøj" som Victor Borge døbte den i sin snak om at
lægge 1 til tal i ord ... "Dirigeret af Arturo Trescatiti."

ROTFL :-)

Borge var uforlignelig. På Youtube ligger der et klip med ham og
Dean Martin hvor Borge lærer Martin om Fonetical Punctuation.
Ingen af dem kan holde masken gennem hele seancen.

[Per Vadmand]

Post by Anders Søe Plougsgaard

Post by Bertel Lund Hansen
Jeg had' en onkel Thoedor.
Jeg har ham ikke mere.
For han tog fejl af H2O
og H2SO4.

Åh, men den melodi kender jeg da godt, forbinder den dog ikke med
Elverhøj. Taler vi ikke om den fra 'Olsen Banden ser rødt'?

Det er ikke ouverturen, men menuetten fra Elverhøj. Det er en af de
melodier, der IKKE er med i ouverturen, derfor kender du den ikke fra
Olsenbanden.

Melodien går også under navnet "Kong Volmers røv gik op og ned", men er vist
egentlig en fransk folkedans ved navn "Cinque pas" - som i danske folkemunde
er kendt som "Slængkompas" (Kilde: Tinglutis sangbøger - som af og til
udviser en livlig fantasi (forbehold hermed taget!))

Per V

[Hans Poulsen]

Post by Anders Søe Plougsgaard
Jeg er ganske god til at huske tekster til både salmer og højskolesange.
Til gengæld opdager jeg af og til at jeg ikke forstår hvorfor der står det
der står.
Hvordan skal man f.eks. forstå sætningen "Op, al den ting som Gud har
gjort, hans herlighed at prise!" ?
Jeg ved nogenlunde ud fra sammenhængen hvad Brorson mener, men hvor kommer
det 'op' fra, og hvad står der konkret?
I Højskolesangbogens tolvte udgave hedder sangen: "Op! al den ting som Gud
har gjort", altså med udråbstegn efter op. Den først citerede tekst med
komma efter 'op' er den der står i salmebogen og Højskolesangbogens 18.
udgave. Gør det en forskel?
mvh.
Anders Søe Plougsgaard

Straks ved udgivelsen i 2007 købte jeg Eva Meiles og Birgit Meisters 586
sider tunge mursten, Salmeordbogen, Salmernes ord og udtryk forklaret i et
nutidigt sprog. Til Brorsons Op, al den ting, som Gud har gjort, er der kun
fire korte kommentarer - og ingen om *op*.

Egen fortolkning: *Op*: *Lad os fremhæve eller rose alt, hvad Gud har
skabt*.

Hans Poulsen
1804

[Karin Trabolt]

Til Brorsons Op, al den ting, som Gud har gjort, er der kun fire korte
kommentarer - og ingen om *op*.

Nej, det er lidt overraskende når "selvfølgeligheder" som "prise", "kige" og
"i ånden" er forklaret.

Egen fortolkning: *Op*: *Lad os fremhæve eller rose alt, hvad Gud har
skabt*.

Sådan opfatter jeg det også.

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Hans Poulsen
Egen fortolkning: *Op*: *Lad os fremhæve eller
rose alt, hvad Gud har skabt*.

Sådan har jeg også altid opfattet/fortolket dette 'op'.
Der er 12-13 salmer, som begynder med 'op', og det
ser ud til at den *anden* tolkning - altså en opfordring
til vågne, rejse sig eller til kamp - er gældende i flere
af de andre salmer.

Men se evt. ODS, 'op' punkt 14.1.:

især til bet. 2, som opfordring til at rejse sig (af sengen),
vaagne osv.; spec. (bibl. og højtid.) som opfordring til
kamp, angreb, opmuntring til daad. *Op Sjæl, bryd
Søvnen af. Kingo.181. *Op! al den Ting, som Gud har
giort, | Hans Herlighed at prise. Brors. 74.

[Poul E. Jørgensen]

Post by Hans Poulsen
Egen fortolkning: *Op*: *Lad os fremhæve eller rose alt, hvad Gud har
skabt*.

Nej, det betyder "afsted", "kom i gang".

Der findes adskillige paralleller i salmebogen:
Op, alle folk på denne jord
Op, alle som på jorden bor
Op, I kristne, ruster eder

"Op al den ting, som Gud har gjort" betyder altså: Alt hvad Herren har
skabt - det (= disse skabte ting) skal komme igang med at prise Hans
herlighed.
Som Jørgen Grandt også siger, så er det ikke en morgensalme. Altså ikke
noget med at komme ud af fjerene.

Mon ikke det er en germanisme?
Auf Christenheit, begeh ein Freudenfest = Afsted kristenhed, fejr en
frydefest (Telemann)

[Trond Engen]

Post by Poul E. Jørgensen

Post by Hans Poulsen
Egen fortolkning: *Op*: *Lad os fremhæve eller rose alt, hvad Gud
har skabt*.

Nej, det betyder "afsted", "kom i gang".
Op, alle folk på denne jord
Op, alle som på jorden bor
Op, I kristne, ruster eder

Op, alle Jordens bundne Trælle!
Op I, som Sulten knuget har!
Nu drøner det av Rettens Vælde,
til sidste Kamp, der gjøres klar.
Alt det gamle med Jorden vi jevner:
Op Slaver, nu til Frihed frem!
Vi var intet, alting nu vi evner,
vi bygger om vort Samfunnshjem

Post by Poul E. Jørgensen
Mon ikke det er en germanisme?
Auf Christenheit, begeh ein Freudenfest = Afsted kristenhed, fejr en
frydefest (Telemann)

Kanskje eller kanskje ikke. Preposisjon (eller retningsadverb) som
imperativ er vanlig:

"Ned! De skyter."
"Bort, bikkje!"
"Ut, unger! Sola skinner."

"Opp!" i betydning "På føttene!" (også et adverbialledd med imperativ
betydning)er ikke annerledes.

[Jørgen Grandt]

[klip]

Også udenfor:
"Op nu! Det melder og maner, ..."
;-)

[Per Vadmand]

Post by Jørgen Grandt

[klip]

"Op nu! Det melder og maner, ..."
;-)

"Op, lille Hans!"

Per V

[Per Vadmand]

Post by Jørgen Grandt

[klip]

"Op nu! Det melder og maner, ..."
;-)

"Op. lille Hans!"

Per V

[Poul E. Jørgensen]

Post by Jørgen Grandt
"Op nu! Det melder og maner, ..."

- omend våbnene måtte lyne.

[Anders Søe Plougsgaard]

Post by Poul E. Jørgensen
"Op al den ting, som Gud har gjort" betyder altså: Alt hvad Herren har
skabt - det (= disse skabte ting) skal komme igang med at prise Hans
herlighed.

Lige hvad jeg regnede med: en klar betydning. Og her har jeg gået alle disse
år og undret mig over den formulering... Tak for at rede den ud.

mvh.
Anders Søe Plougsgaard

[Niels Peter Hansen]

Post by Anders Søe Plougsgaard
Jeg er ganske god til at huske tekster til både salmer og højskolesange. Til
gengæld opdager jeg af og til at jeg ikke forstår hvorfor der står det der
står.
Hvordan skal man f.eks. forstå sætningen "Op, al den ting som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!" ?
Jeg ved nogenlunde ud fra sammenhængen hvad Brorson mener, men hvor kommer
det 'op' fra, og hvad står der konkret?
I Højskolesangbogens tolvte udgave hedder sangen: "Op! al den ting som Gud
har gjort", altså med udråbstegn efter op. Den først citerede tekst med
komma efter 'op' er den der står i salmebogen og Højskolesangbogens 18.
udgave. Gør det en forskel?
mvh.
Anders Søe Plougsgaard

Jeg har altid opfattet det som "(Rejs Jer) op, al den ting ..."

Niels Peter

[Bertel Lund Hansen]

Post by Niels Peter Hansen
Jeg har altid opfattet det som "(Rejs Jer) op, al den ting ..."

Jeg har ikke spekuleret over det før, men da spørgsmålet kom,
tænkte jeg på om ikke det skulle opfattes som

Op [af fjerene] (for) hans herlighed at prise
for al den ting som han har gjort.

[Jørgen Grandt]

Post by Bertel Lund Hansen
Op [af fjerene] (for) hans herlighed at prise

Jo, men den er ikke rubriceret som morgensang/-psalme.

[Anders Søe Plougsgaard]

Post by Niels Peter Hansen
Jeg har altid opfattet det som "(Rejs Jer) op, al den ting ..."

Den mulighed har jeg også tænkt over. Det stemmer med den tidligere udgave
af Højskolesangbogen der sætter udråbstegn efter 'op'. Sætningen kan være
"op, hans herlighed at prise" ind i hvilken skydes 'al den ting som Gud har
gjort' for at præcisere herligheden. Så bliver meningen:

"Stå op og pris hans herlighed, altså al den ting som Gud har gjort"

Men det lyder bestemt ikke nær så poetisk.

mvh.
Anders Søe Plougsgaard

[Jens S. Larsen]

Post by Anders Søe Plougsgaard

Post by Niels Peter Hansen
Jeg har altid opfattet det som "(Rejs Jer) op, al den ting ..."

Den mulighed har jeg også tænkt over. Det stemmer med den tidligere udgave
af Højskolesangbogen der sætter udråbstegn efter 'op'. Sætningen kan være
"op, hans herlighed at prise" ind i hvilken skydes 'al den ting som Gud har
gjort' for at præcisere herligheden.

Nej, "al den ting som Gud har gjort" er det Brorson retter
opfordringen "op" _til_. Meningen er altså "Op med jer, alle sammen,
for at prise vores fælles skabergud". Når det er så svært at
gennemskue for moderne mennesker, er det dels fordi Brorson opfatter
det helt bogstaveligt at Gud har skabt alt, dels fordi han mener at
kunne henvende sig til Gud på vegne af alt eksisterende.

Jens S. Larsen

[Anders Søe Plougsgaard]

Post by Jens S. Larsen
Nej, "al den ting som Gud har gjort" er det Brorson retter
opfordringen "op" _til_. Meningen er altså "Op med jer, alle sammen,
for at prise vores fælles skabergud". Når det er så svært at
gennemskue for moderne mennesker, er det dels fordi Brorson opfatter
det helt bogstaveligt at Gud har skabt alt, dels fordi han mener at
kunne henvende sig til Gud på vegne af alt eksisterende.

Ah! Det giver mening. Tænk, det kan jeg først se nu.

mvh og tak
Anders Søe Plougsgaard

[Peter Brandt Nielsen]

Post by Jens S. Larsen
Nej, "al den ting som Gud har gjort" er det Brorson retter
opfordringen "op" _til_. Meningen er altså "Op med jer, alle sammen,
for at prise vores fælles skabergud". Når det er så svært at
gennemskue for moderne mennesker, er det dels fordi Brorson opfatter
det helt bogstaveligt at Gud har skabt alt, dels fordi han mener at
kunne henvende sig til Gud på vegne af alt eksisterende.

Jeg tænker, at det også har noget at gøre med, at han vælger at
tiltale os som "ting".

[Poul E. Jørgensen]

Post by Peter Brandt Nielsen
Jeg tænker, at det også har noget at gøre med, at han vælger at
tiltale os som "ting".

Når man læser salmen, kan man se at Brorson i begyndelsen af teksten faktisk
taler om tingene i naturen. Selv det mindste Gud har skabt er stort. Ja,
samtlige mægtige konger vil ikke kunne eftergøre skabelsesprocessen.
Men typisk Brorson vender han sig til sidst til mennesket, som må beundre
Gud for hans visdom,
godhed, kraft og rige. Ja, hele jordens befolkning skal i fryd over denne
herlige indretning istemme et halleluja, vor Gud er stor (det gør muslimerne
jo osse).

Sidste vers genoptager første linjes "op". Nu rykkes fokus imidlertid fra
ting der priser Gud, til alle folkeslagene som også skal prise ham:

Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og himlen svare: Amen!

Op = afsted, nu!
"stemmer" er bydeform flertal = syng!
"svare" konjunktiv = skal svare.

PS: Vi er tydeligt i en pietistisk præget oplysningstid (1734). Verden er
indrettet fornuftigt og på bedste vis. Indser vi det, forstår vi at en
styrende Gud står bag, som har maget alt til alles bedste (jf. Brorsons
salme "Gud skal alting mage").

[Ib Baagøe]

Post by Poul E. Jørgensen
PS: Vi er tydeligt i en pietistisk præget oplysningstid (1734). Verden er
indrettet fornuftigt og på bedste vis. Indser vi det, forstår vi at en
styrende Gud står bag, som har maget alt til alles bedste (jf. Brorsons
salme "Gud skal alting mage").

Jeg betragter denne salme som en undtagelse i Brorsons
forfatterskab. Og den var derfor på hitlisten til min kones
begravelse, hvor ellers Kingo var sagen. "Gik alle konger
frem på rad" osv. er et overordentlig aktuelt indslag i den
aktuelle (og årtusindgamle) strid mellem politisk nihilisme
og kristen ansvarlighed.
Mit gæt: at Brorson har været røv træt af sine tåbelige
magthavere den dag, hvor han skrev disse evigt sande
udsagn om latterligheden ved opblæst selvovervurdering.
("Der er ikke noget at komme efter" ;-)


V.h. -- Ib

[Poul E. Jørgensen]

Post by Ib Baagøe
Jeg betragter denne salme som en undtagelse i Brorsons
forfatterskab.

[...]

Post by Ib Baagøe
Mit gæt: at Brorson har været røv træt af sine tåbelige
magthavere den dag, hvor han skrev disse evigt sande
udsagn om latterligheden ved opblæst selvovervurdering.

Mener du at Brorson ellers hylder kongemagten?

I øvrigt står Brorson ang. linjen om alle kongerne, der intet magter, i en
lang tradition i kristendommen. I en række malerier, der skildrer dommens
dag, ser man således både konger og paver blive kostet ned i de evige
flammer - og det er vel at mærke ikke Marx der koster dem derned ;-)
Denne form for "demokrati" - at for Gud er alle lige, og at de svage for Gud
er ligeså værdifulde som de mægtige, ja at det for en rig kan være
vanskeligere at komme i himlen end det er for en kamel at komme gennem et
nåleøje - har været gentaget igen og igen i hele kristenhedens historie. Og
vel at mærke ikke som opfordring til opgør med de mægtige, men som
opfordring til de mægtige om at vise ydmyghed.
Så for folk, der er bekendt med den århundredlange tradition, er Brorsons
formulering ikke specielt overraskende - og man kan i hvert fald ikke lægge
noget specielt revolutionært i det.

Ang. det revolutionære i kristendommens historie, så skal man vende sig til
andre end Brorson. Men det er så også en hel anden historie.

[Per Vadmand]

Post by Poul E. Jørgensen
I øvrigt står Brorson ang. linjen om alle kongerne, der intet magter,
i en lang tradition i kristendommen. I en række malerier, der
skildrer dommens dag, ser man således både konger og paver blive
kostet ned i de evige flammer

Jvf også alle de middelalderlige "Dødedans"-friser.

Per V