Post by Herluf Holdt, 3140Post by IsachsenMitt fjeldabe-øre sier noe andet. På norsk heter det å komme
ut av "lage" (eller av leie), som vel må ha noget med å
"ligge" å gjøre. Man kan også si: være i ulage. Når noe ikke
lenger funksjonerer eller ligger der det skal, så er det
kommet ut av lage (dansk "leje"?)
Ja, man kan også sige at noget er gået "af led",
fx en skulder.
I øvrigt skulle jeg nok hellere have citeret ODS end
DDO og DEO.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Lave,1&query=lave
1.1) (nu l. br.) ud(e) af sin forbindelse, sammenføjning med
noget; ud(e) af sin rette plads, stilling; om lem: af led. *En
ting mangler for dend have, | Ledet er af lave. LKok.
(PSyv.Viser.(1695).584).alle Lemmer paa hans Legeme gik af Lave ved
det besværlige Fald. 2Makk.9.7. Det kommer kun an paa, at man tidlig
begynder at pløje . . saa at . . Ukrudet kan være kommet brav frem,
som da rives af lave. Fleischer. AK.113. Vognen . . modtog et
voldsomt Stød, der
bragte dem Alle aflave (dvs.: rystede dem imellem hinanden).
PalM.IL.I.59. (nu ikke i rigsspr.) i forb. m. attrib. ord.
Plankerne . . kom af deres Lave og af deres Lager, saa at der
blef en Aabning. Slange.ChrIV.552.
1.2) i al alm.: ud(e) af sin rette orden ell. stand; i uorden;
ud(e) af sine rette folder. det er behageligere for en Konstner,
at man siger, at hans Mesterstykke ved een eller anden Uheld er
kommet af Lave, end at man tager sig paa at forsvare Alting der
udi. Holb.Ep.III.11. Viserne er, hvad der sidst gaaer af Lave
(dvs.: holder sig bedst), naar de først ere sjungne ret, og
nemmede tilgavns. Grundtv.Snorre. I.4. *min Mave | Er reent
gaaet aflave. Heib.Poet.I.76. af led og lave, se II. Led 1.1.
nu især i forb. som tiden, verden er af lave (jf. sp. 49649).
Tiden er aflave for mig; Aften og Morgen er eet. Blich.
(1920).XIV.166. var da Verden kommen aflave, om jeg ikke var
bleven til? smst. XI.173. PalM.IL.III.507. Leop.TK.4.
Norsk etymologisk ordbok har følgende om "lag":
Lag n 1. (leie, lægning, især fæstepunkt paa et redskap, hvor man sætter
en
stopper, og stiller redskapet efter behag; lag, skikt; række, rad,
kreds;
lag, selskap, samkvem, omgang; orden, rette stilling; natur, art,
egenskap;
manér, maate, skik; grad, maal, maate; den opadbøide del paa ski og meie
=
hav, Hel Nam; skudhold (= anlæg), Set), gno. lag n hvad der er lagt,
leie,
(rette) stilling, maate, værdi (egtl. det som er erlagt), samvær (især
mellem mand og kvinde, samleie), hugg el. stik; i fl. l/,o/g lov; sv.
lag,
da. lav.
Grundbetydning er "det lagte" og "leie", derav "rette stilling,
forhold", i bet. samlag, samleie egtl. germ. *ge-laga- (sml. ht. Gelage
selskap). Germ. *laga-, til liggja. Hertil svarer gnt. aldar-lagu n fl.
den
bestemte livstid (ags. ealdorlegu f skjæbne, død), ags. gelagu n pl.
bestemmelse, skjæbne, lod, mnt. lach (-g-) n leie, lag, gjestebud, ags.
gelagu n fl. utstrækning, overflate (av sjøen), lagu f, én gang n pl.,
lov,
lovlig fælleskap (laan fra nord.; ogsaa mnt. lach lov fra nord.). Sml.
gr.
?/´?/??&final_sigma; leie, bakhold. I flere betydninger svarer i tysk
sidedannelsen germ. *lêgô (se laag), f. e. sveits. lâg f lag, skikt,
bair.
leg ds., legweis lagvis
Isachsen