Vi kommer ingen vegne

[Steen]

Forleden tog jeg mig selv i at skrive "vi kommer ingen vejne", men blev klar
over, at det staves "vegne". Det er ellers pudsigt nok, fordi når man skal
nogen steder hen, skal man som regel bruge en vej - derfor var jeg på vej
til at skrive "vejne" - altså: "Vi kommer ingen steder ud af vejen..."

Er der en sammenhæng mellem vej og vegne?

Er der andre eksempler på, at g udtales som j.

/Steen

[Klaus Alexander Seistrup]

Post by Steen
Er der andre eksempler på, at g udtales som j.

På rigsdansk udtales alle bløde g'er vel som [j]. Jeg har i mit nu
45-årige liv kun mødt én person der udtalte et rigtigt, blødt bag-
tunge-g, men det har givetvis osse noget at gøre med at jeg hoved-
sagligt har været bosiddende i københavnsområdet.

Mvh,

[Boye]

Post by Steen
Er der andre eksempler på, at g udtales som j.

På rigsdansk udtales alle bløde g'er vel som [j]. ...

Alle? Kloge-Åge er ikke helt enig med dig. ;-)

Min (allerede den gang i 1982) gamle fysiklærer i gymnasiet kunne sit
bagtunge-g: "Husk - vandet skal spilko[wgh]e!!"

[Klaus Alexander Seistrup]

Post by Boye

Post by Steen
Er der andre eksempler på, at g udtales som j.

På rigsdansk udtales alle bløde g'er vel som [j]. ...

Alle? Kloge-Åge er ikke helt enig med dig. ;-)
Min (allerede den gang i 1982) gamle fysiklærer i gymnasiet
kunne sit bagtunge-g: "Husk - vandet skal spilko[wgh]e!!"

Nej, dér var jeg vist lidt for hurtigt ude - jeg kunne kun komme i
tanker om ord som (n)øgle, (b)leg, (l)ager, ...

Mvh,

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Steen
Er der andre eksempler på, at g udtales som j.

bleg
leg
degn
regn
løgn
nøgle
løg
røg etc.

Reglen synes at være: Kort e eller kort ø + g giver ej og øj i udtalen.

For vi har med lang vokal
veg
steg
neg
søge
Køge
røge

Poul Erik Jørgensen

[Torsten Poulin]

Post by Poul Erik Jørgensen
bleg
leg
degn
regn
løgn
nøgle
løg
røg etc.
Reglen synes at være: Kort e eller kort ø + g giver ej og øj i udtalen.
For vi har med lang vokal
veg
steg
neg
søge
Køge
røge

For rigsdansk gælder vel at finalt /g/ bliver [j] efter /l/ eller
fortungevokal, uanset dennes længde, og at det ellers bliver [w].

Der er selvfølgelig også den mulighed at det simpelthen slettes.

Hvis [N] analyseres som /n/ + /g/ får vi endnu en regel, men det kan vi nok
se bort fra her.

[Bertel Lund Hansen]

Post by Steen
Er der en sammenhæng mellem vej og vegne?

Ja, det er samme ord, og det er gammelt. ODS skriver at "vegne"
(den har i øvrigt også eksempler med "vejne") er en bøjning af
"vej" som betød "side" eller "retning". Ordet genfindes i vore
nabosprog (sv. väg, no. veg, eng. way, ty. weg) og er også ophav
til "veje" (bringe til veje) og "væk". Det er nok betydningen
"side" der har givet anledning til "på min datters vegne vil jeg
...".

Post by Steen
"Vi kommer ingen steder ud af vejen..."

Det er sådan set en rigtig udlægning. I sin tid betød det måske
nærmere "Vi kommer ikke i nogen retning/til nogen side" - altså
ikke ud af stedet.

[Bjarte Runderheim]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Steen
Er der en sammenhæng mellem vej og vegne?

Ja, det er samme ord, og det er gammelt. ODS skriver at "vegne"
(den har i øvrigt også eksempler med "vejne") er en bøjning af
"vej" som betød "side" eller "retning". Ordet genfindes i vore
nabosprog (sv. väg, no. veg, eng. way, ty. weg) og er også ophav
til "veje" (bringe til veje) og "væk". Det er nok betydningen
"side" der har givet anledning til "på min datters vegne vil jeg
...".

Post by Steen
"Vi kommer ingen steder ud af vejen..."

Det er sådan set en rigtig udlægning. I sin tid betød det måske
nærmere "Vi kommer ikke i nogen retning/til nogen side" - altså
ikke ud af stedet.

Dette var litt interessant for en nordmann.
På norsk har vi uttrykket "på vegne av" som betyr "etter fullmakt",
"i stedet for noen" o.l.
Finnes denne betydingen på dansk?

Ellers fantes det et verb på nord-vestlandsk dialekt "å veine".
Dette betyr "å komme av veien", "miste retningen", "gå seg bort".
Det gir godt samsvar med det som er drøftet ovenfor, men jeg har
ikke kommet over dette verbet i moderne norsk.

Bjarte

[Klaus Alexander Seistrup]

Post by Bjarte Runderheim
På norsk har vi uttrykket "på vegne av" som betyr "etter fullmakt",
"i stedet for noen" o.l.
Finnes denne betydingen på dansk?

Ja, det bruges på samme måde på dansk.

Mvh,

[Peter Loumann]

Post by Bjarte Runderheim
Ellers fantes det et verb på nord-vestlandsk dialekt "å veine".
Dette betyr "å komme av veien", "miste retningen", "gå seg bort".

Det er ikke genkendeligt for mig. På dansk har vi 'at vegne'. Det er et
transitivt verbum der betyder at banke spidsen på et søm lidt flad så at
sømmet bedre pløjer sig ned i træ i stedet for at flække træet.

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Peter Loumann
Det er ikke genkendeligt for mig. På dansk har vi 'at vegne'. Det
er et transitivt verbum der betyder at banke spidsen på et søm
lidt flad så at sømmet bedre pløjer sig ned i træ i stedet for at
flække træet.

Utroligt. Nu har jeg "vegnet" træsøm i en menneskealder uden at
vide at det hed sådan. Mange har gloet hovedrystende på mig,
når jeg gjorde det. Hvis de spurgte, sagde jeg bare at det var
for at træet ikke skulle flække.

[Peter Loumann]

Post by Herluf Holdt, 3140
Utroligt. Nu har jeg "vegnet" træsøm i en menneskealder uden at
vide at det hed sådan.

Det er min fornemmelse at ordet er på vej ud. Det er med i RO (nyeste
udg.), men ikke NDO.

[Karin Trabolt]

Post by Peter Loumann

Post by Herluf Holdt, 3140
Utroligt. Nu har jeg "vegnet" træsøm i en menneskealder uden at
vide at det hed sådan.

Det er min fornemmelse at ordet er på vej ud. Det er med i RO (nyeste
udg.), men ikke NDO.

Det er heller ikke med i DDO.
Det trøster mig, jeg kendte ikke ordet, som er med i alle udgaver af RO.





Karin Trabolt

[Peter Loumann]

Post by Karin Trabolt

Post by Peter Loumann

Post by Herluf Holdt, 3140
Utroligt. Nu har jeg "vegnet" træsøm i en menneskealder uden at
vide at det hed sådan.

Det er min fornemmelse at ordet er på vej ud. Det er med i RO (nyeste
udg.), men ikke NDO.

Det er heller ikke med i DDO.

Hulk! Men fint - det var det supplement jeg diskret fiskede efter. Jeg har
ikke selv råd til at købe de 6 bind.

Post by Karin Trabolt
Det trøster mig, jeg kendte ikke ordet, som er med i alle udgaver af RO.

Det er et mandeord. Dertil har jeg en mistanke om at det er østjysk
regionalsprog ... Jeg lærte det af min far der er fra århus. Det var midt i
forrige århundrede. Mine jævnaldrende kammerater i København kendte det
ikke.

[Terkel Pedersen]

Post by Peter Loumann
Det er et mandeord. Dertil har jeg en mistanke om at det er østjysk
regionalsprog ... Jeg lærte det af min far der er fra århus. Det var midt i
forrige århundrede. Mine jævnaldrende kammerater i København kendte det
ikke.

Det kendes på Lolland.

tp

[Bertel Lund Hansen]

Post by Herluf Holdt, 3140
Utroligt. Nu har jeg "vegnet" træsøm i en menneskealder uden at
vide at det hed sådan.

Ditto.

Post by Herluf Holdt, 3140
Mange har gloet hovedrystende på mig, når jeg gjorde det.

Underligt. Det troede jeg at alle kendte til.

[Per Vadmand]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Herluf Holdt, 3140
Utroligt. Nu har jeg "vegnet" træsøm i en menneskealder uden at
vide at det hed sådan.

Ditto.

Post by Herluf Holdt, 3140
Mange har gloet hovedrystende på mig, når jeg gjorde det.

Underligt. Det troede jeg at alle kendte til.

Jeg har kun hørt ordet "vejne" brugt om at bøje den ende af sømmet ned, der
stikker ud på den anden side af træet.

Per V.

[kjaer]

Post by Per Vadmand

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Herluf Holdt, 3140
Utroligt. Nu har jeg "vegnet" træsøm i en menneskealder uden at
vide at det hed sådan.

Ditto.

Post by Herluf Holdt, 3140
Mange har gloet hovedrystende på mig, når jeg gjorde det.

Underligt. Det troede jeg at alle kendte til.

Jeg har kun hørt ordet "vejne" brugt om at bøje den ende af sømmet ned,
der stikker ud på den anden side af træet.

Blandt håndværkere hedder det også sådan, det andet hedder at "duppe" eller
at "klinke" spidsen.

[Per Vadmand]

Post by kjaer

Post by Per Vadmand
Jeg har kun hørt ordet "vejne" brugt om at bøje den ende af sømmet ned,
der stikker ud på den anden side af træet.

Blandt håndværkere hedder det også sådan, det andet hedder at "duppe" eller
at "klinke" spidsen.

Vi brugte ordet meget på Massey Fergusons reservedelslager i tresserne, når
vi arbejdede med at pakke ting i trækasser. "Husk at vejne sømmene, så du
ikke river dig!"

Per V.

[Steen]

Post by Per Vadmand
Vi brugte ordet meget på Massey Fergusons reservedelslager i tresserne,
når vi arbejdede med at pakke ting i trækasser. "Husk at vejne sømmene, så
du ikke river dig!"

Hedder det at vegne eller at vejne?

Hvorfor var sømmene ikke vegnede/vejnede fra fabrikken af - det har altid
undret mig.

/Steen

[Per Vadmand]

Post by Steen

Post by Per Vadmand
Vi brugte ordet meget på Massey Fergusons reservedelslager i tresserne,
når vi arbejdede med at pakke ting i trækasser. "Husk at vejne sømmene,
så du ikke river dig!"

Hedder det at vegne eller at vejne?
Hvorfor var sømmene ikke vegnede/vejnede fra fabrikken af - det har altid
undret mig.

I dette tilfælde drejede det sig om de søm, der stak ud, når man havde
brækket låget af. Vi forsøgte så vidt muligt at bevare kasserne, så de kunne
bruges igen (det var dengang ...).

Per V.

[Erik Olsen]

Post by Per Vadmand

Post by Steen

Post by Per Vadmand
Vi brugte ordet meget på Massey Fergusons reservedelslager i
tresserne, når vi arbejdede med at pakke ting i trækasser. "Husk at
vejne sømmene, så du ikke river dig!"

Hedder det at vegne eller at vejne?
Hvorfor var sømmene ikke vegnede/vejnede fra fabrikken af - det har
altid undret mig.

I dette tilfælde drejede det sig om de søm, der stak ud, når man havde
brækket låget af. Vi forsøgte så vidt muligt at bevare kasserne, så
de kunne bruges igen (det var dengang ...).

Sikke da noget sjusk. Man slår selvfølgelig sømmene ud og retter dem, så
de kan bruges igen.

[Per Vadmand]

Post by Erik Olsen
Sikke da noget sjusk. Man slår selvfølgelig sømmene ud og retter dem, så
de kan bruges igen.

Det sagde nogle af de gamle arbejdere på stedet faktisk, at man havde gjort
under og lige efter krigen.

Per V.

[Bertel Lund Hansen]

Post by Per Vadmand

Post by Erik Olsen
Sikke da noget sjusk. Man slår selvfølgelig sømmene ud og retter dem, så
de kan bruges igen.

Det sagde nogle af de gamle arbejdere på stedet faktisk, at man havde gjort
under og lige efter krigen.

Jeg lærte af min far at rette bøjede søm ud igen, både gamle og
nye.

[Hauge]

Post by Bertel Lund Hansen
Jeg lærte af min far at rette bøjede søm ud igen, både gamle og
nye.

Hmm, jeg troede kun der var grund til at rette brugte søm ud, de nye er
normalt lige.
Jeg har kun lært at rette brugte søm ud.

Mvh Hauge

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Steen

Post by Per Vadmand
Vi brugte ordet meget på Massey Fergusons reservedelslager
i tresserne, når vi arbejdede med at pakke ting i trækasser.
"Husk at vejne sømmene, så du ikke river dig!"

Hedder det at vegne eller at vejne?
Hvorfor var sømmene ikke vegnede/vejnede fra fabrikken af - det
har altid undret mig.

Det har også undret mig. Men pas på! Jeg tror at der i denne tråd
er to *meget* forskellige betydninger af vegne/vejne i spil.

Den ene er den at man giver et træsøm et "gok" på spidsen med
hammeren inden brug, så træet ikke flækkes. Den anden er den
som jeg tror Per Vadmand tænker på, nemlig at banke enden af
det alt for lange søm ind mod træet, så man ikke river sig på det.

[Bertel Lund Hansen]

Post by Steen
Hedder det at vegne eller at vejne?

RO:
2. vegne vb., -ede; vegne et søm.

[Bertel Lund Hansen]

Post by Per Vadmand

Post by Bertel Lund Hansen
Underligt. Det troede jeg at alle kendte til.

Jeg har kun hørt ordet "vejne" brugt om at bøje den ende af sømmet ned, der
stikker ud på den anden side af træet.

Det var ikke ordet, men metoden som jeg troede at alle kendte.

Det er logisk at den der med at lægge spidsen ned i træet hedder
"at vegne". Man bøjer det jo til siden. Det er nok det der har
smittet af på den med at flade spidsen - men der bøjer man
forresten også (spids)materialet til siden.

[Trond Engen]

Post by Peter Loumann

Post by Bjarte Runderheim
Ellers fantes det et verb på nord-vestlandsk dialekt "å veine".
Dette betyr "å komme av veien", "miste retningen", "gå seg bort".

Det er ikke genkendeligt for mig. På dansk har vi 'at vegne'. Det er et
transitivt verbum der betyder at banke spidsen på et søm lidt flad så at
sømmet bedre pløjer sig ned i træ i stedet for at flække træet.

Er ikke dette av adjektivet /veik/, altså /veg-ne/ "gjøre føyelig"?
/Veik/ henger sammen med /vike/ "bøye unna".

Jeg syns også det burde henge sammen med /veike/ "ledning", og til
sjuende og sist være danna ved /-ka/-avledning til /veg/. Men jeg finner
ikke ut mer enn at /veike/ skal komme fra lavtysk, så helt rett fram er
det ikke.

[Trond Engen]

Post by Trond Engen

Post by Peter Loumann

Post by Bjarte Runderheim
Ellers fantes det et verb på nord-vestlandsk dialekt "å veine".
Dette betyr "å komme av veien", "miste retningen", "gå seg bort".

Det er ikke genkendeligt for mig. På dansk har vi 'at vegne'. Det er et
transitivt verbum der betyder at banke spidsen på et søm lidt flad så at
sømmet bedre pløjer sig ned i træ i stedet for at flække træet.

Er ikke dette av adjektivet /veik/, altså /veg-ne/ "gjøre føyelig"?
/Veik/ henger sammen med /vike/ "bøye unna".

Kalkar har *vegne* som avledning under oppslagsordet *veg*, to. (isl.
veikr) blød, men viser ikke eksempler på transitiv bruk. Brukt om spiker
kunne det kanskje like gjerne utlegges som /veg-ne/ "blive vegen" (vige
- veg - er vegen) > "gøre vegen".

[Trond Engen]

Post by Bjarte Runderheim
Ellers fantes det et verb på nord-vestlandsk dialekt "å veine".
Dette betyr "å komme av veien", "miste retningen", "gå seg bort".
Det gir godt samsvar med det som er drøftet ovenfor, men jeg har
ikke kommet over dette verbet i moderne norsk.

Grunnmanuskriptet:

veina v.
(a) fara hit og dit, gå og tulla, um lag = veima (Nfj, Snm). "Han gjekk
ein heile dage å veina å vima å vånda uppå fjella". "Ho gjekk å veina
(veinte) i håja". "Fare å veine ette noko". "Veine seg vekk". R. Truleg
ljodsprang til vena, T

vena v. II
(a) gjera små, planlause og heller seine rørslor att og fram; gå smått
hit og dit (ikkje um gamle); fara og vima seint (Odal, Rom: "véna", meir
sjl. "væna"). "Stå itte slik å véna mæ lµse!" "Véna å vikle". R. Av
*vìna. Til same rot som vim. Sml. veina. T.

Ordet er altså i slekt med /vime/ og /vimse/. "Våre arveord" knytter
disse sammen med /svømme/ til ei rot */wem-/ "bevege seg raskt".