hele verdenen

[Sebastjan in Malta]

RO foreskriver - efter mit skøn med rette - at "verden" er uændret i
bestemt form. Kun i sammensætninger skrives "forbryderverdenen" osv.

Muligvis er "verden" oprindelig i sig selv 'bestemt': sml.
nabosprogenes "värld", "wereld", "world", "Welt".

Ikke desto mindre skrives der nu ofte "hele verdenen", "det meste af
verdenen" (Google). Er dette mon et fænomen i fremgang?

Sebastjan

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Sebastjan in Malta
RO foreskriver - efter mit skøn med rette - at "verden" er uændret i
bestemt form. Kun i sammensætninger skrives "forbryderverdenen" osv.
Muligvis er "verden" oprindelig i sig selv 'bestemt': sml.
nabosprogenes "värld", "wereld", "world", "Welt".
Ikke desto mindre skrives der nu ofte "hele verdenen", "det meste af
verdenen" (Google). Er dette mon et fænomen i fremgang?

Forhåbentligt ikke.
Jeg undrer mig til gengæld over at man ikke må/kan skrive
stednavnet "Verden" med stort, undtagen når det drejer sig om
byen "Verden" i Niedersachsen. Stednavnet "Universet" skal
derimod skrives med stort (ifølge SDE).

Citat fra Netordbogens opslag:
verden substantiv <en; -, -er, -erne>

NB! Dansk Sprognævn godtager også pluralis verdner,
verdnerne. [Gys!]
Dansk Sprognævn godtager ikke bestem for singularis med
tilføjelse af -en, dvs. verdenen. Denne form, som Dansk
Sprognævn godtager i sammensætninger (fx filmverdenen) er
dog også meget brugt for det grundliggende substantiv verden.
Denne ordbog følger her Dansk Sprognævn og fraråder brug af
verdenen.

[Torsten Poulin]

Post by Herluf Holdt, 3140
verden substantiv <en; -, -er, -erne>
NB! Dansk Sprognævn godtager også pluralis verdner,
verdnerne. [Gys!]

Hvorfor gyser du? Det forsvundne e passer fint med manges udtale.
Siger du ['vaRdënâ] eller [vaRdnâ] (lad os ikke hænge os i
førstestavelses vokalkvalitet)? Hvad med bestemt form af seddel?
['sæð?ëlën] "seddelen" eller ['sæd?lën] "sedlen"?
(Det er for resten lidt pudsigt at man åbenbart ikke har
*"seddeler" ['sæðëlâ], men kun "sedler" ['sæðlâ]).

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Torsten Poulin

Post by Herluf Holdt, 3140
NB! Dansk Sprognævn godtager også pluralis verdner,
verdnerne. [Gys!]

Hvorfor gyser du? Det forsvundne e passer fint med manges
udtale.

Jeg gyser bare fordi jeg synes det ser grimt ud på skrift.
Men skidt med det. "Postbuddet" og "ludder" er de grimmeste
ord på skrift fra sprognævnets side i min tid. (Også selvom jeg
er en stor beundrer af "onkel Danny", som altid brugte formen
"ludder").

Post by Torsten Poulin
Siger du ['vaRdënâ] eller [vaRdnâ] (lad os ikke hænge os i
førstestavelses vokalkvalitet)?

Jeg bruger vist mest den første form i tale.

Hvad med bestemt form af seddel? ['sæð?ëlën] "seddelen"
eller ['sæd?lën] "sedlen"?

Her bruger jeg kun den sidste form i tale.

[Torsten Poulin]

Post by Herluf Holdt, 3140
Jeg gyser bare fordi jeg synes det ser grimt ud på skrift.
Men skidt med det. "Postbuddet" og "ludder" er de grimmeste
ord på skrift fra sprognævnets side i min tid. (Også selvom jeg
er en stor beundrer af "onkel Danny", som altid brugte formen
"ludder").

Formen "ludder" har den fordel for mig at den afspejler min
udtale med kort [u]. Ditto "postbuddet" - som jeg dog (heller)
ikke helt har vænnet mig til endnu, men det skal nok komme.
"Luder" med langt [u:] betyder "foroverbøjet" i mit sprog (nutid
af "at lude").

[Rasmus Underbjerg Pinnerup]

Post by Sebastjan in Malta
RO foreskriver - efter mit skøn med rette - at "verden" er uændret i
bestemt form. Kun i sammensætninger skrives "forbryderverdenen" osv.
Muligvis er "verden" oprindelig i sig selv 'bestemt': sml.
nabosprogenes "värld", "wereld", "world", "Welt".

Ja, det er dét, der skaber problemet. "Verden" hedder på middeldansk
"wærælden" og er bestemt form af "wæræld", fra fællesgermansk
*wira-alði, en sammensætning af *wira- "mand" (samme rod som "viril"
eller "var-" i "varulv") og *alði- "alder", altså et ord med betydningen
"mandsalder", der har undergået en betydningsforskydning fra et tidligt
til et rumligt begreb. Fra at betegne al den tid, som et menneske kan
leve i, går det over til at betegne al den rumlige udstrækning, han
(teoretisk set) kan færdes i.

Post by Sebastjan in Malta
Ikke desto mindre skrives der nu ofte "hele verdenen", "det meste af
verdenen" (Google). Er dette mon et fænomen i fremgang?

Det tror jeg bestemt. Det er ganske simpelt en uregelmæssighed, der
udlignes. Har vi overhovedet andre ord, der er ens i bestemt og ubestemt
form? (ud over konstruktioner med foranstillet "den"/"det")

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup

[Sebastjan in Malta]

[.....]

Post by Sebastjan in Malta
Ikke desto mindre skrives der nu ofte "hele verdenen", "det meste af
verdenen" (Google). Er dette mon et fænomen i fremgang?

Det tror jeg bestemt. Det er ganske simpelt en uregelmæssighed, der
udlignes. Har vi overhovedet andre ord, der er ens i bestemt og ubestemt
form? (ud over konstruktioner med foranstillet "den"/"det")

Et beslægtet fænomen er visse stillingsbetegnelser som kan bruges i
ubestemt form selv om meningen er 'bestemt'. Man kan skrive "farao
blev vred på sine hofmænd" [ikke: "faraoen"]; "rektor blev vred";
"plejemor [overordnet hospitalssygeplejerske] blev vred" (ligeledes
med "mester", husbond", "skipper" osv.). Disse og lignende tilfælde må
vel forklares ved at det af sammenhængen fremgår at talen er om en
bestemt, velkendt person.

På svensk kan man udelade bestemthedsbøjning når et substantiv ender
på "n": "julgran är tänd"; "Fröken är ute"; "en lucka blev det i
botten av cistern"; "Kapten gick på julafton till Länsman"; "Baron
ringde i telefon till station" (Eksemplerne er fra E. Wellander).

Venlig hilsen, Sebastjan