"Række ud"

[Dieter Britz]

Jeg har været irriteret af det nye USAmerikanske udtryk "reach out".
Det betød en gang noget mere intensivt, men nu siger det bare at
kontakte en person. Nu læser jeg i en email, "Jeg har prøvet at række
ud til Asger i en sms..." - så det har smittet af here. Argh. Skal vi
efterligne alt der kommer fra den kant?

[Bertel Lund Hansen]

Post by Dieter Britz
Jeg har været irriteret af det nye USAmerikanske udtryk "reach out".
Det betød en gang noget mere intensivt, men nu siger det bare at
kontakte en person. Nu læser jeg i en email, "Jeg har prøvet at række
ud til Asger i en sms..." - så det har smittet af here. Argh. Skal vi
efterligne alt der kommer fra den kant?

Jeg tror at vi skal vænne os til det. Tidligere tiders plage kom
fra tysk og fransk. Dansk skal nok overleve. Det er jo ikke så
underligt med den massive påvirkning af engelsk som vi er udsat
for.

Det betyder dog ikke at jeg bryder mig om den slags anglicismer.
Jeg har før skrevet om "han har min ryg", og der er mange andre.

Men at folk siger "ten four" og lignende genererer mig ikke. Der
er forskel på at indlejre engelske udtryk og så på bevidstløst at
oversætte dem til dansk.

Men man skal forresten heller ikke glemme at mange gør det for
sjov. En pige jeg kendte, sagde f.eks. engang til sin mor "Whole
early!".

[Poul E. Jørgensen]

Post by Bertel Lund Hansen
Tidligere tiders plage kom
fra tysk og fransk.

Det kan det slet ikke sammenlignes med. Invasionen fra især tysk, men
også fra latin og i noget mere beskeden grad fra fransk, skyldtes ikke
blærethed eller lignende, men at dansk slet ikke havde ord for en lang
række ting og begreber som blev nødvendige for overhovedet at kunne
kommunikere på på et niveau ud over bondesamfundets.

For mange af de engelske vendinger vi "plages" af, har dansken fuldt ud
brugbare paralleller. Det havde vi ikke for fx ord som udtrykke,
indbilde, aftage, fordele, gevær, papir etc. etc.

Så den type låneord var ikke en plage, men en nødvendighed.

Invasionen fra tysk betød dog ikke altid, at danske ord blev fortrængt.

Substantivet 'lød' er i dag sjældent og måtte vige for det nedertysk
farwe. Ordet 'væn' kender vi fra folkeviser og vist fra skandinavisk.
Her trængte smuk ind. Ordet mø kender vi fra folkeviser (idag mest i
sammensætningen mødom - med synonymet jomfrudom), det fortrængtes af
nedertysk jon(g)frou.

Til dette, se især Peter Skautrup: Det danske sprogs historie, bd. 2
(Kbhvn 1947).

[Bertel Lund Hansen]

Post by Poul E. Jørgensen
For mange af de engelske vendinger vi "plages" af, har dansken fuldt ud
brugbare paralleller. Det havde vi ikke for fx ord som udtrykke,
indbilde, aftage, fordele, gevær, papir etc. etc.

God pointe. Det har jeg aldrig tænkt over på den måde.

[Tom Wagner]

Post by Poul E. Jørgensen
Til dette, se især Peter Skautrup: Det danske sprogs historie, bd. 2
(Kbhvn 1947).

Erik Hansen og Jørn Lund
Kulturens gesandter
Fremmedordene i dansk
Munksgaard 1994

Er en rigtig dejlig bog, men findes vist desværre kun antikvarisk eller
på biblioteket.

PS Benny Andersens digt, "Verdensborger i Danmark", om mere eksotiske
fremmedord på dansk, er nok en googling værd. (Modersmålselskabets Årbog
2001)

[weis]

Post by Poul E. Jørgensen
For mange af de engelske vendinger vi "plages" af, har dansken fuldt ud
brugbare paralleller. Det havde vi ikke for fx ord som udtrykke,
indbilde, aftage, fordele, gevær, papir etc. etc.
Så den type låneord var ikke en plage, men en nødvendighed.

Vel ikke altid. Knud Hjortø's Afløsningsordbog fra 1933, giver i hvert
fald mange eksempler på udenlandske udtryk der kunne erstattes med danske.

[Poul E. Jørgensen]

Post by weis
Vel ikke altid. Knud Hjortø's Afløsningsordbog fra 1933, giver i hvert
fald mange eksempler på udenlandske udtryk der kunne erstattes med danske.

Næppe fra middelalderen - som jeg skriver om.

[Poul E. Jørgensen]

Post by Poul E. Jørgensen
Næppe fra middelalderen - som jeg skriver om.

Et stort antal lån fra tysk er ord med forstavelserne be-, er- og for-.

G. F. V. Lund udgav i 1877 'Det ældste danske sprogs ordforråd' (ja, med
å!) over landskabslovene, sønderjyske stadsretter o.l. (altså fra ca.
1200-1300). Han har:

Ord med forstavelsen be-: 1 stk.
Ord med forstavelsen er-: ingen.
Ord med forstavelsen for: her er situationen en lidt anden, idet dansk
har præfixet for- (svarende til islandsk fyrir) altså betonet, fx
fórbud, men tysk Verbót; fórmæle (isl. fyrirmæla) = forudsige m. fl.

De tyske indlån finder især sted fra 1400-tallet.

[Bertel Lund Hansen]

Post by weis
Vel ikke altid. Knud Hjortø's Afløsningsordbog fra 1933, giver i hvert
fald mange eksempler på udenlandske udtryk der kunne erstattes med danske.

Jeg synes det er en lidt omsonst øvelse at lave den slags forslag
til fordanskninger. Mange danske ord kunne også erstattes med
anre danske ord. Hvad beviser det?

En fordel ved at indlåne udenlandske ord for nye begreber, er at
de er ubelastede. F.eks. "computer" har kun den spezifikke
betydning på dansk. På engelsk kan det også være et menneske der
laver beregninger.

[Poul E. Jørgensen]

Post by Bertel Lund Hansen
En fordel ved at indlåne udenlandske ord for nye begreber, er at
de er ubelastede. F.eks. "computer" har kun den spezifikke
betydning på dansk. På engelsk kan det også være et menneske der
laver beregninger.

Det hindrede dog som bekendt ikke danskerne i at prøve sig frem med
andre ord: elektronhjerne, datamat, datamaskine, EDB-maskine,
mikrodatamat, minidatamat, hjemmedatamat o.l., som vist kun overlever i
ordbøger (som fx DDO).

PS: For en del år siden besøgte en journalist et teknisk museum, hvor
man havde en af de tidligste af slagsen, der vist var på størrelse med
en togvogn. Han bad den tilsynsførende om at lade maskinen udregne 2+2.
Der gik lidt tid med rumlen og gøren-ved - hvorefter der endelig stod 4
på skærmen. Det var vist noget med at den skulle gå en række
mellemregninger igennem før resultatet forelå.
Men det var i sin tid en stor teknisk triumf.

[Dieter Britz]

On Mon, 07 Dec 2020 12:12:07 +0100, Poul E. Jørgensen wrote:

[...]

Post by Poul E. Jørgensen
Det hindrede dog som bekendt ikke danskerne i at prøve sig frem med
andre ord: elektronhjerne, datamat, datamaskine, EDB-maskine,
mikrodatamat, minidatamat, hjemmedatamat o.l., som vist kun overlever i
ordbøger (som fx DDO).

En herlig kollega på AU, den danske pioner i computere,
Bjarner Svejgård, fortælte at han hælder til
"informationstransformationsautomat" (med et underfundigt smil).

[weis]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by weis
Vel ikke altid. Knud Hjortø's Afløsningsordbog fra 1933, giver i hvert
fald mange eksempler på udenlandske udtryk der kunne erstattes med danske.

Jeg synes det er en lidt omsonst øvelse at lave den slags forslag
til fordanskninger. Mange danske ord kunne også erstattes med
anre danske ord. Hvad beviser det?

Jeg er helt enig. Det var en kommentar til nødvendigheden af udenlandske
ord, fordi der ikke var dækkende danske. Den begrundelse holder ikke for
alle de fremmedord der er optaget i sproget gennem tiden.

[Poul E. Jørgensen]

Invasionen fra tysk betød ...

Tysk har jo også en sproghistorie og de forlod også bondesamfundet på et
tidspunkt.

Et expl. på sprogdannelse:

Nogle forfattere, især munke eller nonner, der ville fortælle om det at
være troende, begyndte at opfinde ord.
Dem vi kalder mystikerne i 1200-1500-tallet, som søgte at beskrive
troens virkning eller fx de visioner nogle af dem hævdede at have haft,
manglede ofte ord.
I en del tilfælde greb de til latin, der som teologisk sprog havde
adskillige århundreder på bagen.

De ville fx gerne skrive om at oplevelsen prægede deres sind, satte
mærke i det. Det blev trykket ind i sjælen på dem. Det var et impressio,
som de gengav med tysk Eindruck (= tryk ind i). Det ville de gerne give
udtryk for, og det blev til expressio, som blev til tysk Ausdruck.

PS:
Indtryk synes at være et ret nyt ord i dansk; Holberg kender det ikke.
Det samme med udtryk.
Holberg brugte impression for indtryk og expression for udtryk.

Dansk havde ikke ordene på Holbergs tid.

[Martin Larsen]

Post by Bertel Lund Hansen
En pige jeg kendte, sagde f.eks. engang til sin mor "Whole
early!".

Den bruger jeg også!

[Dieter Britz]

Jeg har været irriteret af det nye USAmerikanske udtryk "reach out". Det
betød en gang noget mere intensivt, men nu siger det bare at kontakte en
person. Nu læser jeg i en email, "Jeg har prøvet at række ud til Asger i
en sms..." - så det har smittet af here. Argh. Skal vi efterligne alt
der kommer fra den kant?

In den forbindelse, hørte jeg DFs Christian Thulesen Dahl sige at
nogen "lægger" nogen anden "under bussen". Det er jo åbenlyst en
efterligning fra det USamerikanske, men forkert oversat. De smider
folk under bussen.

[Martin Larsen]

Post by Dieter Britz
Jeg har været irriteret af det nye USAmerikanske udtryk "reach out".

Jeg fik en anden anglicisme på en SMS i går. En af mine venner brugte
ordet "pointløst" for nyttesløst. Helt klart fra "pointless".


En googling på pointløs viser overvejende sportsudtryk hvor der menes
"uden point".

[Bertel Lund Hansen]

Post by Martin Larsen
Jeg fik en anden anglicisme på en SMS i går. En af mine venner brugte
ordet "pointløst" for nyttesløst. Helt klart fra "pointless".

Sagde han "poæng-" eller "pøjnt-"?

[Martin Larsen]

Post by Bertel Lund Hansen
Sagde han "poæng-" eller "pøjnt-"?

Som nævnt var det en SMS så jeg ved det ikke.

[Jan Kronsell]

Post by Martin Larsen

Post by Dieter Britz
Jeg har været irriteret af det nye USAmerikanske udtryk "reach out".

Jeg fik en anden anglicisme på en SMS i går. En af mine venner brugte
ordet "pointløst" for nyttesløst. Helt klart fra "pointless".
En googling på pointløs viser overvejende sportsudtryk hvor der menes
"uden point".

Og det britiske tv-program 'Pointless' blev i dansk tv til "Jo færre, jo
bedre!" Dårlig oversættelse og den danske version nåede ikke den
engelske til sokkeholderne.

Før den danske version kom, blev den britiske i avisernes tv programmer
typisk oversat til "Ram forbi".

Jan