Pseudo-rim

[Johansen]

Jeg har tit undret mig over de "rim" man især finder i moderne,
engelsksproget musik.
Er der nogen her der kender til baggrunden?

Det jeg tænker på er pseudorim som "greed/free", "low/shows", "lie/hide" -
ja, tag selv en engelsk pop- eller rocktekst, og du finder helt sikkert
flere eksempler.

På dansk er den slags sjældnere - det er som om vi her enten laver rigtige
rim, eller også undgår vi dem. Min fornemmelse siger mig at man for et par
årtier tilbage var mere omhyggelige med rimene også i engelsk. Men måske er
der en særlig lyrisk tradition der gør sig mere og mere gældende?

/Johansen

[Bertel Lund Hansen]

Post by Johansen
årtier tilbage var mere omhyggelige med rimene også i engelsk. Men måske er
der en særlig lyrisk tradition der gør sig mere og mere gældende?

Ligegladismen?

[J.A.F. Pedersen]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Johansen
årtier tilbage var mere omhyggelige med rimene også i engelsk. Men
måske er der en særlig lyrisk tradition der gør sig mere og mere
gældende?

Ligegladismen?

Enderim og bogstavrim i alle fomer bliver brudt op og ned efter behov i
moderne og postmoderne lyrik, det er en del af det konstant frådende spil
mellem form og indhold.

JAF

[Kim Ludvigsen]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Johansen
årtier tilbage var mere omhyggelige med rimene også i engelsk. Men måske er
der en særlig lyrisk tradition der gør sig mere og mere gældende?

Ligegladismen?

Det er i hvert fald ikke noget nyt. Jeg spillede forleden mine gamle Tom
Lehrer-plader, og i nummeret The Irish Ballad gør han grin med
folkesangere. Sangen indledes blandt andet med følgende:
"This song though does differ strikingly from the genuine folk ballad in
that in this song the words which are supposed to rhyme - actually do".

Pladen er fra 1953.

[Trond Engen]

Post by Kim Ludvigsen
Det er i hvert fald ikke noget nyt. Jeg spillede forleden mine gamle Tom
Lehrer-plader, og i nummeret The Irish Ballad gør han grin med
"This song though does differ strikingly from the genuine folk ballad in
that in this song the words which are supposed to rhyme - actually do".

På skolen ble det kalt "halvrim", men det fins sikkert et mer
vitenskapelig navn på det.

Faktisk tenkte jeg på dette da jeg skreiv om "Pål sine høner" i går;
dette rimer så bra at en kan mistenke Asbjørnsen for å ha hatt mer enn
én finger på pennen da han skreiv det ned... Denne, for eksempel, er mer
som de pleier å være:
<http://www.koordinatoren.com/kultur/folkediktning/viser/liti_kjersti.html>.
Leter du litt rundt finner du flere av samme slaget.

Dere kan også se på denne sida, under Dokumentasjonsprosjektet ved
Universitetet i Oslo, som hevder "å fokusere på folkevisene eller
balladane som fellesnordisk kulturarv":
<http://www.dokpro.uio.no/Kalmarunionen/index.htm>. Den har både tekster
og melodier, men dessverre også en irriterende layout som ikke
samarbeider skikkelig med min Opera. Men hva kan en vente av "Web Veveriet"?

Ofte er det mange rim som er bra, men så kommer halvrima innimellom.
Dette kan vi også se i Danmark:
<http://www.ugle.dk/agnete_hun_stander.html>.

[Johansen]

Post by Trond Engen
På skolen ble det kalt "halvrim", men det fins sikkert et mer
vitenskapelig navn på det.

Der er jo i hvert fald den tendens at vokalerne som regel passer, mens
konsonanterne kan afvige fra hinanden.

Post by Trond Engen
Ofte er det mange rim som er bra, men så kommer halvrima innimellom.
<http://www.ugle.dk/agnete_hun_stander.html>.

Ja, men gamle tekster kan være lidt lumske fordi man ikke helt ved hvordan
udtalen var, og fordi der kan have været særlige normer der gjorde sig
gældende, jf. rim som "Himmerig" og "op til sig".

/Johansen

[J.A.F. Pedersen]

Post by Johansen

Post by Trond Engen
På skolen ble det kalt "halvrim", men det fins sikkert et mer
vitenskapelig navn på det.

Der er jo i hvert fald den tendens at vokalerne som regel passer, mens
konsonanterne kan afvige fra hinanden.

Post by Trond Engen
Ofte er det mange rim som er bra, men så kommer halvrima innimellom.
<http://www.ugle.dk/agnete_hun_stander.html>.

Ja, men gamle tekster kan være lidt lumske fordi man ikke helt ved
hvordan udtalen var, og fordi der kan have været særlige normer der
gjorde sig gældende, jf. rim som "Himmerig" og "op til sig".

Hvis du vil vide noget videnskabeligt om klassisk og moderne verslære, er
der Jørgen Fafners Digt og Form fra 1989 fra Reitzel, ISBN 87-7421-647-3.
Den findes muligvis i en nyere udgave.

JAF

[Per Vadmand]

Post by Johansen
Ja, men gamle tekster kan være lidt lumske fordi man ikke helt ved hvordan
udtalen var, og fordi der kan have været særlige normer der gjorde sig
gældende, jf. rim som "Himmerig" og "op til sig".

De higer og søger/i gamle bøger

of
En sagte torden dundrer/og hele norden undrer.

Per V.

[Trond Engen]

Post by Per Vadmand
De higer og søger/i gamle bøger
of
En sagte torden dundrer/og hele norden undrer.

Uttalt på norsk rimer disse helt greit. Vel, strengt tatt har "søker" og
"bøker" tonemforskjell (som dere ikke veit hva er), men det er sjelden
at det blir tatt hensyn til. Er problemet på dansk at bare det ene har
"stød" (som vi ikke veit hva er)?

[Jens Brix Christiansen]

On Sat, 08 Oct 2005 00:56:52 +0200, Trond Engen

Post by Trond Engen

Post by Per Vadmand
De higer og søger/i gamle bøger
of
En sagte torden dundrer/og hele norden undrer.

Uttalt på norsk rimer disse helt greit. Vel, strengt tatt har "søker" og
"bøker" tonemforskjell (som dere ikke veit hva er), men det er sjelden
at det blir tatt hensyn til. Er problemet på dansk at bare det ene har
"stød" (som vi ikke veit hva er)?

Når det gælder "søger" og "bøger", er problemet netop at der er stød i
"bøger"; det er formentlig en direkte afspejling af tonemforskellen i
norsk (som jeg godt ved hvad er).

Men ellers er det andet d i "dundrer" stumt, mens d'et i "undrer"
udtales.

[Jørgen Grandt]

Post by Johansen
Ja, men gamle tekster kan være lidt lumske fordi man ikke helt
ved hvordan udtalen var, og fordi der kan have været særlige
normer der gjorde sig gældende, jf. rim som "Himmerig" og "op
til sig".

Og hvordan er det nu man bør udtale endeordet "bleg" i Aakjærs
'Naar Rugen skal ind'? Det skal jo rime på rugens tunge "neg".

Når jeg synger verselinjen udtaler jeg tit e'et i "bleg" som e'et i Erik.
Med det resultat at medsangerne bliver hylet ud af den, fordi ordet jo
ikke udtales sådan i vore dage. De andre mener man bør udtale
"bleg" som rimende på "nej", men hvad så med "neg" ... Det' ikke
nemt at gøre alle tilpas - hverken i salen eller ude på das.

[Trond Engen]

Post by Jørgen Grandt
Og hvordan er det nu man bør udtale endeordet "bleg" i Aakjærs
'Naar Rugen skal ind'? Det skal jo rime på rugens tunge "neg".
Når jeg synger verselinjen udtaler jeg tit e'et i "bleg" som e'et i Erik.
Med det resultat at medsangerne bliver hylet ud af den, fordi ordet jo
ikke udtales sådan i vore dage. De andre mener man bør udtale
"bleg" som rimende på "nej", men hvad så med "neg" ... Det' ikke
nemt at gøre alle tilpas - hverken i salen eller ude på das.

Blek og nek rimer på norsk. Dvs. på bergensk, i "penere" bymål, særlig i
Oslo, og i Østfold og Østerdalen. Jeg sier og skriver "bleik" og "nek".
Det passer vel bra med at "bleg" skal ha samme vokal som i "Erik", også
en gammel /ei/-diftong. Sjøl om riksdansk er i full lydlig oppløsning
fins det vel ennå et visst system i dette i dialektene, gjør det ikke?

Alt henger sammen med alt. Under "Vejkirke" nevnte jeg Bamble kirke, og
her kommer den igjen. Henrik Ibsens Brand var inspirert av G. A.
Lammers, som bl.a. rakk å være sogneprest i Bamble og rive den gamle
kirka fra 1150. Ibsen lar fogden si:

Lad kirken staa, det vil jeg raade,
den kan jo kaldes paa en maade,
et stykke ædelt arveguld.

Råde/måde er vel stadig et 'øjerim' på dansk? "Raade" bør ha (hatt)
bløtere /d/ enn "maade", siden den siste er gammel /t/. Det rimer heller
ikke i vanlig norsk talespråk, der det stort sett heter "rå" og "måte".
Det rimer riktignok i "klokkerdansk" -- dansk lest på norsk med
bokstavuttale -- men det burde Ibsen ha unngått. (I tillegg er "ædelt
arveguld" litt av en blomst. Den mannen kan det umulig bli noe av.)

(Og igjen henger alt sammen med alt: Klokker og skolemester var stort
sett en og samme stilling, og skolemesteren i fortellinga jeg lenka til
under "En speciel genitiv" (<http://runeberg.org/folkeven/041.html>) gir
et kroneksempel på klokkerdansk. Her kan vi mistenke Asbjørnsen for å ha
dikta skolemesteren til en parodi fordi det passa med det nasjonale
prosjektet. Det samme prosjektet som kom opp med ordet "klokkerdansk"...)

[Claus Skaarup]

Post by Trond Engen

Post by Jørgen Grandt
Og hvordan er det nu man bør udtale endeordet "bleg" i Aakjærs
'Naar Rugen skal ind'? Det skal jo rime på rugens tunge "neg".
Når jeg synger verselinjen udtaler jeg tit e'et i "bleg" som e'et i Erik.
Med det resultat at medsangerne bliver hylet ud af den, fordi ordet jo
ikke udtales sådan i vore dage. De andre mener man bør udtale
"bleg" som rimende på "nej", men hvad så med "neg" ... Det' ikke
nemt at gøre alle tilpas - hverken i salen eller ude på das.

Blek og nek rimer på norsk. Dvs. på bergensk, i "penere" bymål, særlig i
Oslo, og i Østfold og Østerdalen. Jeg sier og skriver "bleik" og "nek".
Det passer vel bra med at "bleg" skal ha samme vokal som i "Erik", også
en gammel /ei/-diftong. Sjøl om riksdansk er i full lydlig oppløsning
fins det vel ennå et visst system i dette i dialektene, gjør det ikke?

I Thy og på Mors rimer bleg og neg. Neg udtales som på rigsdansk.
(At være) Bleg kan også betyde "at have det skidt" heroppe, men som de
fleste andre steder, er der færre og færre, der mestrer dialekten.

[J.A.F. Pedersen]

Post by Trond Engen
Det samme prosjektet som kom opp med ordet
"klokkerdansk"...)

Hvad er "klokkerdansk"...)?

JAF

[Jens Brix Christiansen]

On Sat, 08 Oct 2005 01:52:36 +0200, Trond Engen

Post by Trond Engen
Råde/måde er vel stadig et 'øjerim' på dansk? "Raade" bør ha (hatt)
bløtere /d/ enn "maade", siden den siste er gammel /t/.

"Råde" og "måde" rimer på nudansk, også lydligt. Begge er uden stød
og med blødt d. De forskelle mellem ordene som afspejles i nutidigt
norsk og svensk, er helt og aldeles væk på dansk.

[J.A.F. Pedersen]

Post by Trond Engen
Det samme prosjektet som kom opp med ordet
"klokkerdansk"...)

Kære Tron Engen.
Er det muligt, at du kan være eksplicit i dine henvisninger, så de ikke blot
referer til noget indforstået. Det vil åbne kommunikationen, så alle kan se,
hvad du har gang i.

JAF

[Thomas Widmann]

Post by Trond Engen
Råde/måde er vel stadig et 'øjerim' på dansk? "Raade" bør ha (hatt)
bløtere /d/ enn "maade", siden den siste er gammel /t/.

Dansk har desværre kun en slags blødt d. Oprindeligt blødt d blev til
j på jysk, men det hedder bestemt ikke 'råje' på rigsdansk.

/Thomas

[Trond Engen]

Post by Thomas Widmann
Dansk har desværre kun en slags blødt d. Oprindeligt blødt d blev til
j på jysk, men det hedder bestemt ikke 'råje' på rigsdansk.

Jada, men jeg hadde lært at systemet sier gammel /d/ > bløt d, gammel
/t/ > hard d. Og noe tilsvarende for b/p og g/k. Men så enkelt er det
sikkert ikke.

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Trond Engen
Jada, men jeg hadde lært at systemet sier gammel /d/ > bløt d, gammel
/t/ > hard d. Og noe tilsvarende for b/p og g/k. Men så enkelt er det
sikkert ikke.

Nej, det er ret kompliceret.

Oldnordisk bíta -> 1200-talsdansk bide -> moderne dansk biðe.
Oldnordisk byðja -> 1200-talsdansk byðe -> moderne dansk byðe.

Så oldnordisk intervokalisk t og ð falder sammen i moderne rigsdansk.
Oldnordisk kender vist ikke intervokalisk d.
Derimod bevares dobbelt-t som t: mátti -> måtte; dóttir -> datter.

Poul Erik Jørgensen

[Peter Weis]

Post by Thomas Widmann
Dansk har desværre kun en slags blødt d. Oprindeligt blødt d blev til
j på jysk, men det hedder bestemt ikke 'råje' på rigsdansk.

Men det hed ikke oprindeligt dysk og dylland, vel?

mvh
peter

[Thomas Widmann]

Post by Peter Weis

Post by Thomas Widmann
Dansk har desværre kun en slags blødt d. Oprindeligt blødt d blev til
j på jysk, men det hedder bestemt ikke 'råje' på rigsdansk.

Men det hed ikke oprindeligt dysk og dylland, vel?

Nej da. A > B betyder jo ikke, at alle B < A.

/Thomas

[Thomas Widmann]

Post by Trond Engen

Post by Jørgen Grandt
Og hvordan er det nu man bør udtale endeordet "bleg" i Aakjærs
'Naar Rugen skal ind'? Det skal jo rime på rugens tunge "neg". Når
jeg synger verselinjen udtaler jeg tit e'et i "bleg" som e'et i
Erik. Med det resultat at medsangerne bliver hylet ud af den,
fordi ordet jo ikke udtales sådan i vore dage. De andre mener man
bør udtale "bleg" som rimende på "nej", men hvad så med "neg"
... Det' ikke nemt at gøre alle tilpas - hverken i salen eller ude
på das.

Blek og nek rimer på norsk. Dvs. på bergensk, i "penere" bymål, særlig
i Oslo, og i Østfold og Østerdalen. Jeg sier og skriver "bleik" og
"nek". Det passer vel bra med at "bleg" skal ha samme vokal som i
"Erik", også en gammel /ei/-diftong.

Men det er jo netop ikke tilfældet på dansk. De tre ord, vi taler om,
udtales /blãj?/, /ne:(j)?/ og /e:reg/.

Post by Trond Engen
Sjøl om riksdansk er i full lydlig oppløsning fins det vel ennå et
visst system i dette i dialektene, gjør det ikke?

Hmmm, godt spørgsmål. Jysk Ordbog (www.jyskordbog.dk) er kun kommet
til H, så vi kan ikke slå _neg_ op. Men _bleg_ har ganske rigtigt
lang lukket vokal på jysk.

/Thomas

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Johansen
Ja, men gamle tekster kan være lidt lumske fordi man ikke helt ved
hvordan udtalen var, og fordi der kan have været særlige normer
der gjorde sig gældende, jf. rim som "Himmerig" og "op til sig".

Sådanne gamle salmetekster var intet problem for førstelæreren på
Tersløse Centralskole. Når han sang for til morgensang, rettede han
bare rimene til:
...
at vi hos [diw]
evinde[liw]
i Himme[riw]
...

[Johansen]

Post by Kim Ludvigsen
Det er i hvert fald ikke noget nyt. Jeg spillede forleden mine gamle
Tom Lehrer-plader, og i nummeret The Irish Ballad gør han grin med
"This song though does differ strikingly from the genuine folk ballad
in that in this song the words which are supposed to rhyme - actually
do".

Jeg forstår det sådan at han gør grin med folk der ikke kan rime. Men man
kunne jo lige så nemt vende den rundt og sige noget sarkastisk om "hjerte og
smerte".

/Johansen

[Johansen]

Post by Johansen
Det jeg tænker på er pseudorim som "greed/free", "low/shows",
"lie/hide" - ja, tag selv en engelsk pop- eller rocktekst, og du
finder helt sikkert flere eksempler.

Andre pseudo-rim (eller halvrim som Trond skriver):

Forever/together, time/mind, moon/room, tide/child, crush/serious,
stop/enough, sign/time, demonstrate/operates, preach/cheek,
unchanged/insane, rug/love.
(Eksempler fra Spice Girls, U2, Black Eyed Peas og Britney Spears.)

Egentlig hælder jeg til at det kan være sjusk, men det er lige før der må
ligge en vis kreativitet eller tradition bag disse rim der ikke rigtigt er
rim. Måske har man i engelsksprogede lande en "halvrimordbog"? :-)

/Johansen

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Johansen
Forever/together, time/mind, moon/room, tide/child, crush/serious,
stop/enough, sign/time, demonstrate/operates, preach/cheek,
unchanged/insane, rug/love.
(Eksempler fra Spice Girls, U2, Black Eyed Peas og Britney Spears.)
Egentlig hælder jeg til at det kan være sjusk, men det er lige før der må
ligge en vis kreativitet eller tradition bag disse rim der ikke rigtigt er
rim. Måske har man i engelsksprogede lande en "halvrimordbog"? :-)

Her er det jo sungne tekster, hvor tekst og melodi går op i en højere
enhed. Man rimer åbenbart mere på vokalerne end på vokaler plus
konsonanter, eksempler som sign/ time, tide/ child viser det tydeligt.
Og det er vel ikke så tosset endda.
I øvrigt stilles der kunstnerisk ingen krav til rim. Enhver må rime
som han vil. Og det gør han så ;-)

Poul Erik Jørgensen

[Johansen]

Post by Poul Erik Jørgensen
Her er det jo sungne tekster, hvor tekst og melodi går op i en højere
enhed. Man rimer åbenbart mere på vokalerne end på vokaler plus
konsonanter, eksempler som sign/ time, tide/ child viser det tydeligt.
Og det er vel ikke så tosset endda.

Næ, men det kunne jo være der var en eller anden tradition man lænede sig op
ad - Shakespeare eller noget.

Min fornemmelse siger mig i hvert fald at det forholder sig anderledes i
dansk (germansk) lyrik/sprog. Ord som fjært/kær, krat/stram, fejl/hegn
forekommer da som underlige rim, selv i en popsang.

/Johansen

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Johansen

Post by Poul Erik Jørgensen
Her er det jo sungne tekster, hvor tekst og melodi går op i en højere
enhed. Man rimer åbenbart mere på vokalerne end på vokaler plus
konsonanter, eksempler som sign/ time, tide/ child viser det
tydeligt. Og det er vel ikke så tosset endda.

Næ, men det kunne jo være der var en eller anden tradition man lænede
sig op ad.

Men jeg synes da bedre om det end de forfærdelige rim, man undertiden hører
i den tekstligt ubehjælpsomme del af dansk popmusik, hvor rimet kun er der,
fordi det f.g.m. skal rime rent.
Tænk på de utallige rim på øjne / løgne, så man skulle tro vi var et
folkefærd af lystløgnere.

Jeg åbnede endeligt mine øjne
Og så dine endeløse løgne

Rundt omkring mig er der øjne - iført kroppe fyldt med løgne

og lytter til dine løgne
stirrer med bange øjne

Det glimt der var i dine øjne
Din overlegne stil
Erstattes nu af dine løgne

Gættekonkurrence:
Hvilket ord skal der mon sættes ind i stedet for prikkerne?

Med tomme øjne
Stirrer du på mig
Og dine ...
Hjælper smerten på vej

Å så'n ku' man bli' ve'

PEJ

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Johansen

Post by Poul Erik Jørgensen
Her er det jo sungne tekster, hvor tekst og melodi går op i en højere
enhed. Man rimer åbenbart mere på vokalerne end på vokaler plus
konsonanter, eksempler som sign/ time, tide/ child viser det
tydeligt. Og det er vel ikke så tosset endda.

Næ, men det kunne jo være der var en eller anden tradition man lænede
sig op ad - Shakespeare eller noget.

Men jeg synes da bedre om det end de trivielle rim, man undertiden hører i
den tekstligt ubehjælpsomme del af dansk popmusik, hvor rimet kun er der,
fordi det f.g.m. skal rime rent. Tænk på de utallige rim på øjne / løgne, så
man skulle tro vi var et folkefærd af lystløgnere.

Jeg åbnede endeligt mine øjne
Og så dine endeløse løgne

Rundt omkring mig er der øjne - iført kroppe fyldt med løgne

og lytter til dine løgne
stirrer med bange øjne

Det glimt der var i dine øjne
Din overlegne stil
Erstattes nu af dine løgne

Gættekonkurrence:
Hvilket ord skal der mon sættes ind i stedet for prikkerne?

Med tomme øjne
Stirrer du på mig
Og dine ...
Hjælper smerten på vej

Å så'n ku' man bli' ve'

Poul Erik Jørgensen

[Niels Søndergaard]

Post by Johansen
Egentlig hælder jeg til at det kan være sjusk, men det er lige før der må
ligge en vis kreativitet eller tradition bag disse rim der ikke rigtigt er
rim. Måske har man i engelsksprogede lande en "halvrimordbog"? :-)

Det er efter min mening rent sjusk og/eller mangel på talent. Men det
er da muligt, at unge, ubefæstede sjæle går rundt og tror, det er i
orden, fordi de er vokset op med skidtet. Det ville slet ikke komme
bag på mig.

[David T. Metz]

Post by Niels Søndergaard
Det er efter min mening rent sjusk og/eller mangel på talent. Men det
er da muligt, at unge, ubefæstede sjæle går rundt og tror, det er i
orden, fordi de er vokset op med skidtet. Det ville slet ikke komme
bag på mig.

Kommer det bag på nogen at du har den forventning?

David

[Niels Søndergaard]

On Sun, 9 Oct 2005 23:46:23 +0200, "David T. Metz"

Post by David T. Metz

Post by Niels Søndergaard
Det er efter min mening rent sjusk og/eller mangel på talent. Men det
er da muligt, at unge, ubefæstede sjæle går rundt og tror, det er i
orden, fordi de er vokset op med skidtet. Det ville slet ikke komme
bag på mig.

Kommer det bag på nogen at du har den forventning?

Sikkert ingen, der kender mig, nej. Betyder det, at du synes, at sjusk
er i orden?

[Bertel Lund Hansen]

Post by Niels Søndergaard
Sikkert ingen, der kender mig, nej. Betyder det, at du synes, at sjusk
er i orden?

Det er en stråmand af de tykke.

David har slet ikke udtalt sig om hvad der er i orden. Han har
heller ikke udtalt sig om hvad der efter hans mening er sjusk.

Med din bemærkning siger du indirekte at dem der er uenige med
dig, synes at sjusk er i orden. Det skal man jo være idiot for at
mene. Sjusk er pr. definition ikke i orden.

Men hvorfor kommer det ikke bag på mig at du spørger sådan?

[Niels Søndergaard]

On Mon, 10 Oct 2005 01:33:03 +0200, Bertel Lund Hansen

Post by Bertel Lund Hansen
Men hvorfor kommer det ikke bag på mig at du spørger sådan?

Og hvorfor kommer det ikke bag på mig, at du går i flæsket på mig
endnu en gang?

Mit spørgsmål til David er naturligvis polemisk. Er det nu heller ikke
tilladt i en polemik?

[J.A.F. Pedersen]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Niels Søndergaard
Sikkert ingen, der kender mig, nej. Betyder det, at du synes, at
sjusk er i orden?

Det er en stråmand af de tykke.
David har slet ikke udtalt sig om hvad der er i orden. Han har
heller ikke udtalt sig om hvad der efter hans mening er sjusk.
Med din bemærkning siger du indirekte at dem der er uenige med
dig, synes at sjusk er i orden. Det skal man jo være idiot for at
mene. Sjusk er pr. definition ikke i orden.

Hvad skyldes denne sygelige trang til orden?

JAF

[David T. Metz]

Post by Niels Søndergaard
On Sun, 9 Oct 2005 23:46:23 +0200, "David T. Metz"

Post by David T. Metz

Post by Niels Søndergaard
Det er efter min mening rent sjusk og/eller mangel på talent. Men det
er da muligt, at unge, ubefæstede sjæle går rundt og tror, det er i
orden, fordi de er vokset op med skidtet. Det ville slet ikke komme
bag på mig.

Kommer det bag på nogen at du har den forventning?

Sikkert ingen, der kender mig, nej. Betyder det, at du synes, at sjusk
er i orden?

Nej, men reflektorisk konservatisme og generationskløveri er heller ikke.

David

[Per Vadmand]

Post by Johansen
Jeg har tit undret mig over de "rim" man især finder i moderne,
engelsksproget musik.
Er der nogen her der kender til baggrunden?
Det jeg tænker på er pseudorim som "greed/free", "low/shows", "lie/hide" -
ja, tag selv en engelsk pop- eller rocktekst, og du finder helt sikkert
flere eksempler.
På dansk er den slags sjældnere - det er som om vi her enten laver rigtige
rim, eller også undgår vi dem. Min fornemmelse siger mig at man for et par
årtier tilbage var mere omhyggelige med rimene også i engelsk. Men måske er
der en særlig lyrisk tradition der gør sig mere og mere gældende?

Det kaldes "klamphuggeri."

Per V.

[Niels Søndergaard]

Post by Johansen
Jeg har tit undret mig over de "rim" man især finder i moderne,
engelsksproget musik.
Er der nogen her der kender til baggrunden?
Det jeg tænker på er pseudorim som "greed/free", "low/shows", "lie/hide" -
ja, tag selv en engelsk pop- eller rocktekst, og du finder helt sikkert
flere eksempler.
På dansk er den slags sjældnere - det er som om vi her enten laver rigtige
rim, eller også undgår vi dem. Min fornemmelse siger mig at man for et par
årtier tilbage var mere omhyggelige med rimene også i engelsk. Men måske er
der en særlig lyrisk tradition der gør sig mere og mere gældende?

Ja, total mangel på fundamental viden, ikke alene om rim, men også om
metrik.

I guder, hvor jeg savner Årestrup, Kristensen og Ditlevsen.

[Peter Weis]

Post by Niels Søndergaard
I guder, hvor jeg savner Årestrup, Kristensen og Ditlevsen.

De står da lige her i reolen ... ;-)

At ikke jeg forlængst har hængt mig
Om hendes Hals, om hendes Knæ
Og mit Raseri har vovet -
Ja, hun maa tro, jeg er af Træ.

Men det er jeg på ingen Maade;
O, gid jeg bare var af Træ!
Men jeg er lidt moralsk, lidt dydig
Og derfor egentlig et Fæ.

mvh
Peter