Byrial Jensen
2003-11-05 18:09:55 UTC
Nyligt diskuterede vi om rygning er skadeligt eller skadelig, men jeg
syntes ikke at vi nåede en god konklusion. Jeg har efterfølgende
indhentet en udtalelse fra Dansk Sprognævn. De skriver:
(Citat)
Dette problem har Erik Hansen behandlet i bogen Rigtigt dansk.
Han konkluderer: "når et navneord optræder med sætningsværdi, er det
korrekt at det tillægsord der er omsagnsled, får t-formen - uanset
navneordets køn og tal: fx 'så mange opringninger på én dag kan være
utåleligt'... Efter den ældre rigsmålsnorm kan der være overensstemmelse
mellem grundled og tillægsord ... Det giver tit en vis prestige at
skrive - og sige - det unaturlige, bare det ikke er folkeligt.
'Tobaksrygning er usund' vil de fleste sikkert finde mærkeligt, men
absolut ikke opfatte som et udslag af ringe dannelse."
Vi kan tilføje at fælleskønsord der bruges som massebetegnelser eller
materialebetegnelser, almindeligvis får intetkøn, fx "kylling er
lækkert" og "sild er godt".
(Citat slut)
syntes ikke at vi nåede en god konklusion. Jeg har efterfølgende
indhentet en udtalelse fra Dansk Sprognævn. De skriver:
(Citat)
Dette problem har Erik Hansen behandlet i bogen Rigtigt dansk.
Han konkluderer: "når et navneord optræder med sætningsværdi, er det
korrekt at det tillægsord der er omsagnsled, får t-formen - uanset
navneordets køn og tal: fx 'så mange opringninger på én dag kan være
utåleligt'... Efter den ældre rigsmålsnorm kan der være overensstemmelse
mellem grundled og tillægsord ... Det giver tit en vis prestige at
skrive - og sige - det unaturlige, bare det ikke er folkeligt.
'Tobaksrygning er usund' vil de fleste sikkert finde mærkeligt, men
absolut ikke opfatte som et udslag af ringe dannelse."
Vi kan tilføje at fælleskønsord der bruges som massebetegnelser eller
materialebetegnelser, almindeligvis får intetkøn, fx "kylling er
lækkert" og "sild er godt".
(Citat slut)