Discussion:
juice, most, saft
(for gammel til at besvare)
Peter Loumann
2019-02-04 21:33:31 UTC
Permalink
Juice, most, saft
er en jungle. Det ser ud til at de 3 ord er synonyme, dog at
* most aldrig er tilsat sukker, mens det sjældent tilsættes juice og så
skal deklareres
* most kun bruges om æblesaft, evt osse pære-, i fagkredse osse vin-

Juice er vel bare et nyere og smartere ord.

https://foedevarer.di.dk/SiteCollectionDocuments/Fakta%20om%20frugtsaft%20og%20juice%202010.pdf
https://samvirke.dk/artikler/se-hvor-meget-sukker-der-er-i-saft-og-juice
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-juice-fra-koncentrat-lige-sa-sundt-som-friskpresset

Min mistro er med alderen blevet til paranoia. Så jeg har erstattet et glas
morgenjuice med frisk frugt + et glas vand.
--
pl
Bertel Lund Hansen
2019-02-05 08:18:50 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Juice, most, saft
er en jungle. Det ser ud til at de 3 ord er synonyme, dog at
* most aldrig er tilsat sukker, mens det sjældent tilsættes juice og så
skal deklareres
* most kun bruges om æblesaft, evt osse pære-, i fagkredse osse vin-
Da jeg var barn, var der kun æblemost som blev kaldt most. Min
engelsklærer fortalte at Rynkeby havde prøvet at eksportere det
til England hvilket havde resulteret i et telegram:

Much more most.

Som børn fik vi saftevand eller sommerdrik. Det var koncentrat
der skulle fortyndes. Jeg ved ikke om sommerdrik bare var et ord
min mor (eller hendes familie) havde fundet på, men det var et
saftkoncentrat hun selv lavede, og det smagte suverænt godt.
Post by Peter Loumann
Juice er vel bare et nyere og smartere ord.
Nyere, ja, men ikke nyt længere. Det er vel kommet med den
internationale handel.
Post by Peter Loumann
Min mistro er med alderen blevet til paranoia. Så jeg har
erstattet et glas morgenjuice med frisk frugt + et glas vand.
Frugtsaft, juice, saftevand, most (og sodavand) - sukkerindholdet
er alarmerende højt uanset hvor 'sundt' det er fremstilllet.
Rynkeby har med deres veltilrettelagte reklamer gennem flere
generationer plantet den fejlopfattelse at koncentreret saft fra
frugter er sundt. Det er det ikke. Den bette klat vitaminer der
muligvis adskiller det fra syntetisk sodavand, er komplet
latterlig i forhold til en normal dansk kost.
--
/Bertel
Poul E. Jørgensen
2019-02-05 09:16:40 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Post by Peter Loumann
Juice er vel bare et nyere og smartere ord.
Nyere, ja, men ikke nyt længere. Det er vel kommet med den
internationale handel.
Vi har i DK faktisk ret gode muligheder for at følge udviklingen.

Ordbog over det danske Sprog - bindet med J er fra 1927 - kender det
ikke. Det nærmeste er det franske Jus = kødsaft, se
https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Jus,2&query=jus

Derimod er det med i supplementsbindene fra 1992-2005, se
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=juice
hvoraf det - med lidt god vilje - fremgår at det begynder at komme i
brug i 1950erne.

PS: Peter Loumann har naturligvis ret i at det er et nyt og smart ord.
Men globaliseringen - heri indregnet den internationale handel -
favoriserer naturligvis også sådan et ord. Men juice blev næppe
fortrinsvis importeret fra engelsktalende lande.
--
Poul E. Jørgensen

Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
John_N_H
2019-02-05 10:19:51 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Som børn fik vi saftevand eller sommerdrik. Det var koncentrat
der skulle fortyndes. Jeg ved ikke om sommerdrik bare var et ord
min mor (eller hendes familie) havde fundet på,
Jeg kan huske, at Irma havde flasker, hvor der stod Sommerdrik på
etiketten. Det skulle fortyndes med vand i et eller andet forhold, og
det smagte - som du siger - virkelig godt. Vi kunne jo kun få det, når
familien en sjælden gang kom til byen.
--
Med venlig hilsen
John N. H. ;-)
Bertel Lund Hansen
2019-02-05 13:46:32 UTC
Permalink
Post by John_N_H
Jeg kan huske, at Irma havde flasker, hvor der stod Sommerdrik på
etiketten.
Nu slog jeg ordet op i ODS. Det står der faktisk:

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sommerdrik

Sommer-drik, en. læskende drik, der nydes om sommeren;
især om forsk. drikke, tilberedt af (frugt)saft.
Const. GH.154. NutidsMad.[1931].399.

Det var dengang man ikke bare hver dag kunne få alt hvad man lige
kunne finde på at få lyst til.
--
/Bertel
Peter Loumann
2019-02-05 14:04:12 UTC
Permalink
Post by John_N_H
Jeg kan huske, at Irma havde flasker, hvor der stod Sommerdrik på
etiketten. Det skulle fortyndes med vand
Samme kæde havde osse et sådant produkt ved navn majdrik.
--
pl
Peter Loumann
2019-02-05 14:02:22 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Post by Peter Loumann
Juice er vel bare et nyere og smartere ord.
Nyere, ja, men ikke nyt længere. Det er vel kommet med den
internationale handel.
Jeg har prøvet å finde ud af hvornår det kom ind, uden held.
Der er osse noget de kalder nektar. Det ved jeg ikke hvad er.
Post by Bertel Lund Hansen
den fejlopfattelse at koncentreret saft fra frugter er sundt.
Hverken most eller juice er koncentreret. Juice kan være fremstillet af
koncentrat der igen fortyndes op til naturligt vandindhold. Juice kan osse
være tilsat frugtkød eller pulp der ikke nødvendigvis styammer fra samme
frugter som saften.
Post by Bertel Lund Hansen
Den bette klat vitaminer der
Det meste c-vitamin forsvinder ved presning og tapning.
--
pl
Bertel Lund Hansen
2019-02-05 15:15:50 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Post by Bertel Lund Hansen
den fejlopfattelse at koncentreret saft fra frugter er sundt.
Hverken most eller juice er koncentreret.
Vi taler om to forskellige ting. Hvis du spiser frugten, får du
saften ukoncentreret. Det giver en lille mængde sukker og sunde
fibre og vitaminer.

Hvis man presser frugten, får man den koncentrerede (rene) saft
ud.

I industriproduktionen fordamper man derefter vandet, og det er
selvfølgelig også en koncentreringsproces, men det er ikke det
jeg mener.

Den pressede saft har et højt indhold af sukker - noget i stil
med 13 sukkerknalder pr. 25 cl.

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det før her, men min ældste
datter var i ti dage i USA sammen med sin ældste søn (en
nonfirmationsgave). Hun fortalte at når hun bestilte kaffe og
hældte mælk i, så smagte det som kaffe i Danmark med mælk og
sukker.
--
/Bertel
Peter Loumann
2019-02-05 18:45:08 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Den pressede saft har et højt indhold af sukker - noget i stil
med 13 sukkerknalder pr. 25 cl.
Det er naturligt frugtsukker, fruktose. Men det adskiller sig ikke
ernæringsmæssigt fra rafineret sukker. Som honning der dog ka ha nogen
sporstoffer som gevinst. Der er ikke noget galt med sukker hvis man har et
aktivitetsnivo så man ka forbrænde det og holde blodsukkeret nogenlunde
stabilt.
Post by Bertel Lund Hansen
.. i USA .. når hun bestilte kaffe og hældte mælk i, så smagte det som
kaffe i Danmark med mælk og sukker.
Hælder de sukker i mælken derovre?
--
pl
Bertel Lund Hansen
2019-02-06 07:38:34 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Post by Bertel Lund Hansen
.. i USA .. når hun bestilte kaffe og hældte mælk i, så smagte det som
kaffe i Danmark med mælk og sukker.
Hælder de sukker i mælken derovre?
Ja. Der er en stærk sukkermafia i USA.
--
/Bertel
Bertel Lund Hansen
2019-02-06 09:04:05 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Ja. Der er en stærk sukkermafia i USA.
... og salget øges hvis man tilsætter sukker til madvarerne.
--
/Bertel
Peter Loumann
2019-02-06 12:07:49 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Hælder de sukker i mælken derovre?
Ja.
Sødmælk!
--
pl
Tom
2019-02-06 12:39:32 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Post by Peter Loumann
Hælder de sukker i mælken derovre?
Ja.
Sødmælk!
Så er putter de nok mindre sukker i sour cream.
Poul E. Jørgensen
2019-02-06 13:50:56 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Sødmælk!
Her har betydningen så ikke noget med sukker at gøre, men er 'sød' i
betydningen 'lige fra koen', 'ikke behandlet'.
Ikke-sød er altså kærnemælk, skummetmælk og lignende.

Samme betydning ses i tysk Süßwasser = ferskvand. - For at blive i
billedet med koen, er det vand lige fra kilden.

PS: Ferskvand betyder ikke at vandet har en fersk smag. Det betyder
frisk vand (fersk er metatese af frisk), altså vand der ikke er påvirket
af salt eller andre smagsstoffer.
--
Poul E. Jørgensen

Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Bertel Lund Hansen
2019-02-06 13:57:27 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Post by Peter Loumann
Hælder de sukker i mælken derovre?
Ja.
Sødmælk!
DR havde en udsendelse fra Elk Horn hvor Pricerne tog over for at
fejre jul på dansk. Borgmesteren havde forsøgt at lave
leverpostej, men resultatet gad ikke engang hans hund æde.

Pricerne skulle spore sig ind på hvor det var gået galt, og det
viste sig at problemet var en googleoversættelse.

sødmælk = sweet condensed milk
--
/Bertel
Martin Larsen
2019-02-09 16:16:20 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Vi taler om to forskellige ting. Hvis du spiser frugten, får du
saften ukoncentreret. Det giver en lille mængde sukker og sunde
fibre og vitaminer.
Hvis man presser frugten, får man den koncentrerede (rene) saft
ud.
Saften bliver da ikke koncentreret bare fordi du presser den?

Om du spiser en appelsin eller presser den selv grundigt og drikker det
hele inkl. pulp, kommer ud på et. Med mindre du spiser skrællen.

NB: Kommer an på presseren, vi har sådan en man drejer frugten rundt i
mens man presser. Den får væsentligt mere med end dem der bare presser
lodret ned med et håndtag.

Jeg lavede i øvrigt appelsinmarmelade forleden. Eller appelsiner var det
ikke, de sad på min mosters citrustræ i stuen, men jeg kender ikke deres
navn. Jeg brugte rup og stup (minus kernerne), det var nemt og det blev
herregodt.
Bertel Lund Hansen
2019-02-09 16:39:17 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
Saften bliver da ikke koncentreret bare fordi du presser den?
X centiliter frugt indeholder kun en brøkdel af den saftmængde
(og dermed sukker) der er i X centiliter saft. Derfor kalder jeg
saften koncentreret - man fjerner det 'overflødige'. At det er i
fasty form, synes jeg ikke gør nogen forskel.
--
/Bertel
Martin Larsen
2019-02-09 17:11:06 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
X centiliter frugt indeholder kun en brøkdel af den saftmængde
(og dermed sukker) der er i X centiliter saft
Det er da ikke rigtigt. X cl (citrus)frugt indeholder lige præcis den
samme mængde saft og sukker som i den pressede saft, hvis man vel og
mærke presser den som jeg beskrev. I begge tilfælde smider du kun
skrællen ud.

Den eneste forskel er at frugten bliver findelt allerede før du spiser
den, men næringsindholdet må nødvendigvis være det samme.
Martin Larsen
2019-02-10 06:51:36 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
X cl (citrus)frugt
Jeg overtog dine cl, men du mener vel gram?

Man måler jo ikke en appelsin i cl i upresset tilstand.

Eller også er det det du mener med koncentreret, omend du i så fald
bruger ordet helt anderledes end normalt når man taler om saft.
Post by Martin Larsen
man fjerner det 'overflødige'. At det er i
fasty form, synes jeg ikke gør nogen forskel.
Hvad er det overflødige?
Poul E. Jørgensen
2019-02-09 19:32:11 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
Jeg lavede i øvrigt appelsinmarmelade forleden. Eller appelsiner var det
ikke, de sad på min mosters citrustræ i stuen, men jeg kender ikke deres
navn. Jeg brugte rup og stup (minus kernerne), det var nemt og det blev
herregodt.
Englænderne er efter sigende helt vilde med en appelsinmarmelade lavet
af en slags bitre appelsiner. Det er vistnok den type man kan se i det
sydlige Spanien langs veje og i parker: store flotte appelsiner. Men
skræller man dem, opdager man at de er uspiselige.
Marmeladen forhandles også herhjemme.

Og lidt sprogligt: Ordet appelsin er plattysk og betyder kina-æble. Kina
hed i det gamle Europa Sina. Læren om Kina hedder den dag i dag sinologi.
--
Poul E. Jørgensen

Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Peter Loumann
2019-02-09 20:29:57 UTC
Permalink
Post by Poul E. Jørgensen
Ordet appelsin er plattysk og betyder kina-æble.
På en masse sprog influeret af latin hedder den orange. Det er osse navnet
på en by i Sydfrankrig og på det nederlandske kongehus.
--
pl
Martin Larsen
2019-02-09 22:06:17 UTC
Permalink
Men skræller man dem, opdager man at de er uspiselige.
Sådan var de her også. Omend kun på størrelse som små mandariner. Men
bitre, det var de!
Bertel Lund Hansen
2019-02-10 10:23:03 UTC
Permalink
Post by Poul E. Jørgensen
Og lidt sprogligt: Ordet appelsin er plattysk og betyder kina-æble.
Tyskere i dag forstår ikke ordet "Apfelsine". Det hedder
"Orange".
--
/Bertel
Poul E. Jørgensen
2019-02-10 12:18:53 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Tyskere i dag forstår ikke ordet "Apfelsine". Det hedder
"Orange".
Hvem har dog bildt dig det ind?

Så må du anbefale de uvidende at slå op i Duden: Deutsches
Universalwörterbuch A-Z eller en anden tysk ordbog.

Alternativt at se fx denne opskrift
https://www.chefkoch.de/rs/s0/apfelsinenmarmelade/Rezepte.html

Alternativt at lære at leve sundt if. denne side:
https://www.issgesund.de/gesundkochen/tipsundtricks/orangenfiletieren.html
- som har 'orangen' i sin adresse, men kun (!) taler om Apfelsinen.

Læs så Paul Kretschmer: Wortgeographie der deutschen Umgangssprache, som
bringer en masse om regionale betegnelser for fx tomater, kartofler,
gulerødder, appelsiner etc.
Så forstår du din påstand bedre.
--
Poul E. Jørgensen

Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Bertel Lund Hansen
2019-02-10 12:28:52 UTC
Permalink
Post by Poul E. Jørgensen
Post by Bertel Lund Hansen
Tyskere i dag forstår ikke ordet "Apfelsine". Det hedder
"Orange".
Hvem har dog bildt dig det ind?
For nogle år siden i Flensborg i en restaurant bad jeg om
"Apfelsinensaft". Forvirret spurgte servutricen om jeg mente
"Apfelsaft", og så måtte jeg forklare hvilken frugt det drejede
sig om:

Ah, Orangensaft.

I butikkerne står der kun "Orangen" på skiltene. I den tyske
sproggruppe fik jeg bekræftet at "Apfelsine" er gledet ud af
dagligsproget.
--
/Bertel
Peter Loumann
2019-02-10 21:05:40 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Tyskere i dag forstår ikke ordet "Apfelsine". Det hedder
"Orange".
Det er vist en overdrivelse

http://zitrus-presse.de/apfelsine-orange-unterschied/

https://www.ichlebejetzt.com/orangen-oder-apfelsinen-hauptsache-lecker/
--
pl
Peter Loumann
2019-02-09 20:22:22 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
Jeg lavede i øvrigt appelsinmarmelade forleden. Eller appelsiner var det
ikke, de sad på min mosters citrustræ i stuen, men jeg kender ikke deres
navn.
I gamle dage hed små appelsiner mandariner. Nu hedder de klemmentiner . Men
dem du brugte var måske endnu mindre
--
pl
Tom
2019-02-09 21:37:18 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Post by Martin Larsen
Jeg lavede i øvrigt appelsinmarmelade forleden. Eller appelsiner var det
ikke, de sad på min mosters citrustræ i stuen, men jeg kender ikke deres
navn.
I gamle dage hed små appelsiner mandariner. Nu hedder de klemmentiner . Men
dem du brugte var måske endnu mindre
Er klementiner og mandariner samme frugt?
Bitter orangemarmelade, Sevilla, laves ofte af pomeranser.
Martin Larsen
2019-02-09 22:09:40 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
I gamle dage hed små appelsiner mandariner. Nu hedder de klemmentiner .
Det er nu ikke helt korrekt. De er alle mandariner, klementiner er bare
en bestemt sort mandariner. De forholder sig altså til hinanden som
æbler til Ingrid Marie.

Klementiner er ret kernefattige, men det er der også andre
mandarinsorter der er.
Post by Peter Loumann
Men dem du brugte var måske endnu mindre
Ja en del. Midt imellem mandariner og kumquats.
Bertel Lund Hansen
2019-02-10 10:26:42 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
Det er nu ikke helt korrekt. De er alle mandariner, klementiner er bare
en bestemt sort mandariner. De forholder sig altså til hinanden som
æbler til Ingrid Marie.
Tak. Du løser en 60 år gammel gåde for mig.
--
/Bertel
Bertel Lund Hansen
2019-02-10 10:25:55 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
I gamle dage hed små appelsiner mandariner. Nu hedder de klemmentiner .
Jeg kan huske at min mor købte små appelsiner. Hun gav os det
indtryk at mandariner og klementiner var to forskellige frugter,
men hun blev lidt vag når vi spurgte om hvad forskellen var. Min
pointe var at jeg kendte begge ordene dengang de kom frem.
--
/Bertel
Tom
2019-02-05 15:50:28 UTC
Permalink
Post by Peter Loumann
Post by Bertel Lund Hansen
Post by Peter Loumann
Juice er vel bare et nyere og smartere ord.
Nyere, ja, men ikke nyt længere. Det er vel kommet med den
internationale handel.
Fransk 'jus' er fra latin hvor det brugtes om kødsaft, bouillon.
I et af Ciceros breve skriver han hjem, at husslaven, som har fået
dårlig mave (cacostomachus, nudansk vel nærmest "tyndskid"), at han ikke
måtte få suppe.."jus non dandum esse".
Post by Peter Loumann
Jeg har prøvet å finde ud af hvornår det kom ind, uden held.
Der er osse noget de kalder nektar. Det ved jeg ikke hvad er.
I dit link til Samvirke kan man læse lidt om nektar:

"Frugt eller kemisk frugtsmag
Hvis der til gengæld står frugtnektar, drik eller læskedrik i
varebetegnelsen er det nok ikke 100 procent frugtsaft, så er der også
sukker, honning eller sødestof i. I produkter, der hedder læskedrik
eller bare noget med drik behøver der slet ikke være frugt, det kan være
lavet af vand, sukker, smags- og farvestoffer alene."

Honning er gennemgående træk:
Meyers fremmedordbog:
"Nektar: Nektar, gr., (Myt.) Gudernes Drik, Gude­drik, Gudevin (jvf.
Ambrosia og Hebe); en kostelig, kvægende Drik; (Bot.) Hon­ningsaft;
... "nektarisk, som Nektar, kvægende, guddommelig".
Bertel Lund Hansen
2019-02-05 16:28:34 UTC
Permalink
Post by Tom
sukker, honning eller sødestof i. I produkter, der hedder
læskedrik eller bare noget med drik behøver der slet ikke være
frugt, det kan være lavet af vand, sukker, smags- og
farvestoffer alene."
En af mine kemilærerkolleger ville vise eleverne i 7. klasse
hvilket noget ulækkert stads meget saftevand bestod af. Han
lavede så koncentrat af klister, vand, sukker og farve (sådan
cirka), og det havde den ønskede effekt - de sagde "bvadr" da de
så processen og produktet.

Det gik dog desværre ikke særlig godt bagefter. Efter at de havde
smagt det, plagede de i flere efterfølgende kemitimer om ikke han
ville lave noget mere.
--
/Bertel
Kim Ludvigsen
2019-02-05 16:38:02 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Det gik dog desværre ikke særlig godt bagefter. Efter at de havde
smagt det, plagede de i flere efterfølgende kemitimer om ikke han
ville lave noget mere.
I dag ville han vel have fået en bøde oveni, fordi han serverede det
uden at have været på madkursus.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Loading...