Manglende vokaler

[Kert Rats]

Jeg har undret mig over, at de tre a-lyde på dansk (abe, and og artig) ikke
har sine egne vokaler i alfabetet.
Å-lyden har to varianter (ål, år). Her kunne jeg ligeledes tænke mig én
vokal for hver å-lyd.

For e's vedkommende har vi lydene i eg (rent e), elm (æ-lyd), ernære
(a-lyd). Så e er dækket godt ind med andre vokal-lyde

Men jeg synes altså, at alfabetet burde have separate vokaler for de
manglende a- og å-lyde.

Hvordan er det sproghistorisk gået til, at vi mangler de manglende :-)
vokaler? Henvis gerne til sites, hvor det er omtalt.

Hvad mener I om sagen?


Venligst

Kert Rats

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Kert Rats
Jeg har undret mig over, at de tre a-lyde på dansk (abe, and og
artig) ikke har sine egne vokaler i alfabetet.
Men jeg synes altså, at alfabetet burde have separate vokaler for de
manglende a- og å-lyde.

Vi mangler også et par vokaler mere til de alle forskellige ø-lyde.

Post by Kert Rats
Hvordan er det sproghistorisk gået til, at vi mangler de manglende :-)
vokaler? Henvis gerne til sites, hvor det er omtalt.

Det sproghistoriske ved jeg ikke meget om, men dansk er ellers altid
blevet klandret for de tre ekstra vokal-bogstaver i alfabetet.

Se i øvrigt på side 2 i dette link til gruppens lydskrift. Der er eksempler
på en masse forskellige vokallyde:
<
http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift_oversigt.pdf

[Bertel Lund Hansen]

Post by Kert Rats
Men jeg synes altså, at alfabetet burde have separate vokaler for de
manglende a- og å-lyde.

I vores lokale lydskrift regner vi med fire a-lyde, og jeg har
somme tider savnet en. Der er tre ø-lyde, og faktisk er der 18
vokaler i alt og 24 konsonanter. Det giver et alfabet med 42
bogstaver i alt.

Post by Kert Rats
Hvordan er det sproghistorisk gået til, at vi mangler de manglende :-)

Spørgsmålet er hvorfor vores udtale varierer så meget. Selv om vi
lavede alfabetet med 42 tegn, kunne vi aldrig opnå enighed om
hvilken der skulle stå i et givet ord. Det udtales forskelligt i
forskellige egne af landet. Og 50 år efter at det hele er aftalt,
har udtalen ændret sig så meget at det hele skal laves om. Prøv
f.eks. at lytte efter hvordan de taler i de gamle danske film.

Og så har jeg slet ikke nævnt de problemer der ville opstå med
computerprogrammer.

Post by Kert Rats
Hvad mener I om sagen?

At det er besværligt at revidere alfabetet, og at vi ikke ville
opnå nogen fordel derved.

[Rasmus Underbjerg Pinnerup]

Post by Kert Rats
Jeg har undret mig over, at de tre a-lyde på dansk (abe, and og artig) ikke
har sine egne vokaler i alfabetet.
Å-lyden har to varianter (ål, år). Her kunne jeg ligeledes tænke mig én
vokal for hver å-lyd.
For e's vedkommende har vi lydene i eg (rent e), elm (æ-lyd), ernære
(a-lyd). Så e er dækket godt ind med andre vokal-lyde
Men jeg synes altså, at alfabetet burde have separate vokaler for de
manglende a- og å-lyde.

Antallet af tegn i vores alfabet står på ingen måde mål med antallet af
lyd i det danske sprog. Men alligevel fungerer vores nuværende alfabet
og retskrivning fint. Det skyldes primært, at mange af disse forskelle
er betingede - dvs. at man ved at se på et bogstavs umiddelbare
omgivelser kan gennemskue, hvordan det skal udtales. F.eks. vil ingen
finde på at læse a'et i "arne" på samme måde som a'et i "and". Det
skyldes, at de lydlige omgivelser betinger, hvordan et bogstav/et fonem
skal realiseres. Et system, hvor vi havde et bogstav for hver lyd, ville
altså være unødigt kompliceret - vi ville have brug for dobbelt så
mange bogstaver og ville vinde meget lidt derved.

Post by Kert Rats
Hvordan er det sproghistorisk gået til, at vi mangler de manglende :-)
vokaler? Henvis gerne til sites, hvor det er omtalt.
Hvad mener I om sagen?

Der synes at være en generel tendens til, når man ser på verdens sprog,
at alfabeter er minimale - dvs. at de indeholder nok tegn til, at man
kan skelne forskellige ord fra hinanden, men langt fra nok til at have
ét tegn for hver lyd i et sprog, netop fordi udtalen af et fonem/bogstav
er afhængig af de omkringstående lyd. Dertil kommer selvfølgelig de
historiske årsager - vi har overtaget vores alfabet fra et alfabet med
et bestemt antal bogstaver, hvilket medvirker til, at vi ikke har f.eks.
40 forskellige tegn, omend vi har set os nødsaget til at indføre tre nye
(som tilsvarende tjener til at beskrive betydeligt mere en blot tre
forskellige lyd, jf. forskellen mellem "mør" og "børn", "læse" og
"lærke" osv.).

Sluttelig spiller det selvfølgelig ind, at sprog ændrer sig med tiden.
Hvis vi i dag omarbejdede og (drastisk) udvidede vores alfabet, så der
til hver lyd i sproget var nøjagtigt ét bogstav, så ville vi for det
første få problemer med, at ord udtales forskelligt forskellige steder i
landet, men sekundært, og nok vigtigere, at udtalen også ændrer sig på
tværs af generationer - om 30 år ville vores nye nøjagtige fonetiske
alfabet ikke længere være brugbart, da nye lyde vil være kommet til
eller gamle lyde forsvundet. Tilsvarende måtte retskrivningen laves helt
om, fordi ord nu udtales anderledes.

Der er altså en række gode grunde til at have et system som det
nuværende med en del "spillerum" i. Hermed ikke sagt, at et nøjagtigt
fonetisk system ikke kan have sin berettigelse. Det har det i høj grad,
når man snakker fonetik og fonologi, og til sådanne formål findes et
sådant da også (se fx
<http://en.wikipedia.org/wiki/International_Phonetic_Alphabet>). Men til
almindelig hverdagskommunikation er et alfabet af denne slags voldsomt
overkill.

På <http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift_oversigt.pdf> kan du se den
fonetiske skrift, vi bruger her i gruppen, samt et eksempel på en lille
fabel skrevet med denne lydskrift. Dette eksempel illustrerer meget
godt, hvorfor en helt fonetisk skrift ikke er praktisk til
dagligdagstekster.

/Rasmus