Fed, kursiv eller understreget - hvad er 'stærkest'?

[-V-]

Har undret mig lidt: hvornår skelner man mellem de ovennævnte?

Er der en, der er 'stærkere' end de andre?


På forhånd af hjertet tak



-V-

[Henning Makholm]

Post by -V-
Har undret mig lidt: hvornår skelner man mellem de ovennævnte?

Kursiv er den normale form for fremhævelse, som man bruger til at
angive tryk indenfor sætninger og tankerækker.

Understregning er en erstatning for kursiv som kun bør bruges i
tilfælde hvor man ikke har teknisk mulighed for at skrive kursiv
(fx i håndskrift og med skrivemaskiner/uddatamedier som kun har én
skrifttype).

Fed skrift bør kun bruges til ord som skal stå frem og være synlige
når man skimmer teksten hurtigt igennem uden at læse de enkelte
sætninger. Det vil sige overskifter og måske vigtige begreber første
gang de bliver introduceret og forklaret. Hvis man ikke forestiller
sig at nogen læsere har brug for at skimme hurtigt igennem, er der
ingen undskyldning for at bruge fed skrift overhovedet.

[Søren Olsen]

Post by Henning Makholm
Kursiv er den normale form for fremhævelse, som man bruger til at
angive tryk indenfor sætninger og tankerækker.

Så langt kan jeg være enig.

Post by Henning Makholm
Understregning er en erstatning for kursiv som kun bør bruges i
tilfælde hvor man ikke har teknisk mulighed for at skrive kursiv
(fx i håndskrift og med skrivemaskiner/uddatamedier som kun har én
skrifttype).

"kun bør" ... Jeg kan ikke lide det dér "bør"! Det er rigtigt at i de
nævnte, alt andet lige antikverede, skrivesituationer du nævner er man
nødsaget til at erstatte kursiv med understregning.

Men der er en verden uden for skrivemaskinens. I dag bliver tryksager
som regel lavet på computer. Og her gælder ingen anden regel end
følgende: Den rigtige fremhævelsestype er den der fungerer i selve
designet. Der er lavet utallige smukke fremhævelser med understregning
og fed skrift. (Men det hjælper, hvis den der foretager det typografiske
valg har formgivningsmæssig sans).

Post by Henning Makholm
Fed skrift bør kun bruges til ord som skal stå frem og være synlige
når man skimmer teksten hurtigt igennem uden at læse de enkelte
sætninger. Det vil sige overskifter og måske vigtige begreber første
gang de bliver introduceret og forklaret. Hvis man ikke forestiller
sig at nogen læsere har brug for at skimme hurtigt igennem, er der
ingen undskyldning for at bruge fed skrift overhovedet.

Igen alt for generelt og firkantet.

--
Søren O

[Henning Makholm]

Post by Søren Olsen
Men der er en verden uden for skrivemaskinens. I dag bliver tryksager
som regel lavet på computer. Og her gælder ingen anden regel end
følgende: Den rigtige fremhævelsestype er den der fungerer i selve
designet.

Den regel er bare fuldstændig unyttig for en spørger der ikke kender
grundreglerne. Naturligvis kan man bryde grundreglerne hvis det i den
konkrete situation virker at gøre det - men chancen for at man kan
vurdere om det virker eller ej, er minimal hvis man ikke *kender* de
sædvanlige tommelfingerregler.

[Morten Højgaard Roth]

Post by Henning Makholm
Den regel er bare fuldstændig unyttig for en spørger der ikke kender
grundreglerne. Naturligvis kan man bryde grundreglerne hvis det i den
konkrete situation virker at gøre det - men chancen for at man kan
vurdere om det virker eller ej, er minimal hvis man ikke *kender* de
sædvanlige tommelfingerregler.

Jeg er også enig i den generelle udlægning. Måske kan jeg så perspektivere
lidt med et "problem", jeg har haft i forbindelse med hjemmesideskrivning om
sproglige tvivlstilfælde (ligger/lægger etc.). Det er kotume, fx i
Retskrivningsordbogen, at de bruger kursiv, når de citerer eller henfører
til de problematiske ord, fx:

"En del tilføjer -t i intetkøn og kommer altså til at ende på -ent, fx
kneben (et knebent flertal)."

(Nu er mit problem endda dobbelt, fordi jeg satte anførselstegn om dette
citat for at markere, at det er fra RO -og ikke kunne skrive det i kursiv
som normalt.)

Mit eget problem har været, at hvis jeg selv skulle markere noget som
"vigtigt" efter at have brugt kursiven, ville det skabe forvirring, hvis jeg
ikke brugte understregning eller fed. I nogle tekster kan man komme ud for,
at det er nødvendigt at have alle tre våben "kursiv", "understregning" og
"fed" i brug, selvom det naturligvis ikke er optimalt. Det er særligt
problematisk, når vi lægger forskellig betydning i anførselstegn, kursiv,
fed, understregning - nogle skelner endda mellem fordoblede og ufordoblede
anførselstegn.

Vh

Morten

[Jens Gyldenkærne Clausen]

Post by -V-
Har undret mig lidt: hvornår skelner man mellem de ovennævnte?

- altså fed, kursiv og understregning (det er en god ide at skrive
væsentlige ting direkte i indlægget og ikke kun i emnefeltet).

Post by -V-
Er der en, der er 'stærkere' end de andre?

Henning Makholm har allerede givet en god forklaring. Jeg vil bare
tilføje at man finder nogenlunde den samme tolkning hvis man ser på
fremhævningskoderne i html.

I HTML findes elementerne <b>, <i> og <u> for henholdsvis fed
(bold), kursiv (italic) og understregning (underline). Der findes
også koderne <em> og <strong> som i standardvisningen i en browser
vises som hhv. <i> og <b>. Definitionen af <em> og <strong> viser
deres styrkeforhold:

EM:
Indicates emphasis.
STRONG:
Indicates stronger emphasis.

Dermed er fed altså - også i html-verdenen - en stærkere
fremhævning end kursiv.

Understregning med <u> er ikke med i de nyeste html-standarder - og
der er da heller ikke nogen strukturel markering som <strong> og
<em> der som standard vises alene med understregning.

Links formateres som bekendt ofte med understregning, men det er
ikke en traditionel tekstfremhævning.

[Bertel Lund Hansen]

Post by Jens Gyldenkærne Clausen
Links formateres som bekendt ofte med understregning, men det er
ikke en traditionel tekstfremhævning.

Ikke? Jeg mindes da at have lært det i skolen, og der må da være
en grunds til at det er den glose man bruger når man vil
understrege en pointe. Jeg har aldrig hørt om nogen der
kursiverede pointer - og da slet ikke at nogen fedede dem.

[Jens Gyldenkærne Clausen]

Post by Bertel Lund Hansen

Post by Jens Gyldenkærne Clausen
Links formateres som bekendt ofte med understregning, men det er
ikke en traditionel tekstfremhævning.

Ikke? Jeg mindes da at have lært det i skolen,

Du misforstår. Jeg mener at fremhævning af ord der er links, ikke
er det samme som fremhævning af vigtige ord. [1]

Post by Bertel Lund Hansen
og der må da være en grunds til at det er den glose man bruger
når man vil understrege en pointe.

Ja. Understregning er den eneste almindelige fremhævningsmetode der
kan anvendes på trykt tekst. Markering med understregning kan
foretages med ethvert almindeligt skriveredskab, mens fed og kursiv
kræver skriveredskaber der kan arbejde med flere skrifttyper. Før
computeren blev allemandseje, har det ikke været mange der har haft
mulighed for at bruge fed eller kursiv på tryk.

Noter:
======
[1] Er det korrekt kommateret?

[Bertel Lund Hansen]

Post by Jens Gyldenkærne Clausen
[1] Er det korrekt kommateret?

Ja, hele din tekst.

[-V-]

Post by -V-
Har undret mig lidt: hvornår skelner man mellem de ovennævnte?
Er der en, der er 'stærkere' end de andre?
På forhånd af hjertet tak

Jeg takker for svarene.





-V-