'Nej' på thai

[Peter Loumann]

I en intro til Thailand, af den mere naive slags, læste jeg engang at
thaierne er så høflige og blide at de end ikke har et ord for 'nej'.
Nu er høflighed svær at måle. Jeg ved ikke om thaierne er høfligere
end vi er, kun at de er det på en anden måde. Jeg ved heller ikke om
eller i hvilke sammenhænge de er gode til "at sige fra". Men sprogligt
har de mulighed for 'nej'.

Alligevel er der et gran af sandhed bag vrøvlet. Ordlister og parlører
har

chai: ja
mai chai: nej

Altså: thai har 'ikke' som også bruges til at danne 'nej': 'ikke ja'.
Det smitter af på det sælsomme thai engelsk der sjældent skelner
mellem 'no' og not'. Ovenstående er en måde at sige nej på, men næppe
den almindeligste.

Hvis jeg ser et skyggefuldt sted og ønsker at drikke en kold kokosnød
der, kan jeg spørge:

Mii máphráo yen mái?
- har (De) kokosnød kold (ikk')?
Svaret kan være
Mii (máphráo yen)
- ja, egntl.: (jeg) har (kokosnød kold)
eller
Mai mii (máphráo yen)
- nej, egntl.: ikke har.
Altså: Spørgsmål med efterstillet 'ikke' (mái), nej med 'ikke' (mai) +
verbet. Konstruktionen smitter af på thai engelsk:
'(Do) you have cold coconut?'
'Have' eller ' No(t) have'.

Det er ikke nødvendigvis et verbum der genoptages i svaret. Under et
måltid kan spørges:

Naam mái?
Vil du have vand?, egntl.: Vand, ikk'?
Svaret kan være
Naam
- ja, egntl.: vand
eller
Mai naam
- nej, egntl.: ikke vand.

Om 'ja' og 'nej/ikke' kan det virke forvirrende at en benægtende
sætning vist bekræftes med 'ja'. Jeg kan ikke thai nok til at belægge
det, men det genspejles i thai engelsk. Eks.: Vi diskuterer om
loi-khrathong-festen er forbi i det nærmeste tempel og lader det komme
an på en prøve. Festen er stadig i fuld gang.
A: Not finish(ed).
B: Yes.

Noget lignende gælder nok spørgsmål med 'A eller B'. Når jeg kommer
for skade at stille en thai sådan et spørgsmål, på engelsk, får jeg
typisk svaret 'yes'.

Dette er skrevet med et meget begrænset kendskab til thai - rettelser
eller supplement fra mere kyndige modtages med teknemmelighed.

<ot>
Lidt lommefilosofi:
Høfligheden og blidheden skulle have sin kilde i buddhismen. En større
international rejsekoncern lancerede for et par år siden Cambodia som
"blidhedens land"! Cæsar skriver et sted i Gallerkrigen, refereret
efter hukommelsen: "Mennesket ser for det meste det det forventer
eller ønsker at se". Det er vist en meget god beskrivelse af
projektion.
</ot>

[Peter Bjerre Rosa]

Post by Peter Loumann
I en intro til Thailand, af den mere naive slags, læste jeg engang at
thaierne er så høflige og blide at de end ikke har et ord for 'nej'.

Det lyder, som om thailandsk (eller hedder det bare thai?) har noget til
fælles med kinesisk. På kinesisk er der hverken ord for ja eller nej.
Her gentages verbet, hvis man vil sige ja, og det negeres med "ikke",
hvis man vil svare nej.

Post by Peter Loumann
Om 'ja' og 'nej/ikke' kan det virke forvirrende at en benægtende
sætning vist bekræftes med 'ja'.

Sådan gør de også på kinesisk:

- Don't you like pizza?
- Yes.

Herefter skal man altså /ikke/ vove at servere nævnte ret.

Post by Peter Loumann
Høfligheden og blidheden skulle have sin kilde i buddhismen.

Selvom Mao gjorde sit for at banke buddhismen ud af Kina, lykkedes det
ham heldigvis ikke at afskaffe høfligheden og blidheden her.

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Peter Bjerre Rosa
- Don't you like pizza?
- Yes.
Herefter skal man altså /ikke/ vove at servere nævnte ret.

Hvorfor så spørge negativt med "Don't"?

Det lyder komplet forvirrende. Man må da kunne spørge så
man får en forståelig bekræftelse eller benægtelse.

[Poul Erik Jørgensen]

Post by Herluf Holdt, 3140
Hvorfor så spørge negativt med "Don't"?
Det lyder komplet forvirrende. Man må da kunne spørge så
man får en forståelig bekræftelse eller benægtelse.

Pointen er jo sammenstødet af to måder at svare på.

Danskeren: You don't like pizza?
Kineseren: Yes (ja, sådan forholder det sig, jeg kan ikke lide pizza).

PEJ

[Peter Bjerre Rosa]

Post by Herluf Holdt, 3140

Post by Peter Bjerre Rosa
- Don't you like pizza?
- Yes.

Hvorfor så spørge negativt med "Don't"?
Det lyder komplet forvirrende. Man må da kunne spørge så
man får en forståelig bekræftelse eller benægtelse.

Jeg forstår ikke, at du mener, det er komplet forvirrende. Er det ikke
meget normalt at bruge benægtende sætninger i spørgsmål?

Jeg selv forsøger selvfølgelig at formulere spørgsmål så klart som
muligt, hvis jeg har mistanke om, at modtagen kan finde på at rode rundt
i det.

[Herluf Holdt, 3140]

Post by Peter Bjerre Rosa

Post by Herluf Holdt, 3140

Post by Peter Bjerre Rosa
- Don't you like pizza?

Hvorfor så spørge negativt med "Don't"?
Det lyder komplet forvirrende. Man må da kunne spørge så
man får en forståelig bekræftelse eller benægtelse.

Jeg forstår ikke, at du mener, det er komplet forvirrende. Er det
ikke meget normalt at bruge benægtende sætninger i spørgsmål?

Ja, men hvis du spurgte "*do* you like pizza?", burde du vel få
et "yes" som bekræftelse og et *andet* ord som benægtelse?

[T. Liljeberg]

On Mon, 6 Dec 2004 01:12:54 +0800, "Peter Bjerre Rosa"

Post by Peter Bjerre Rosa

Post by Peter Loumann
Høfligheden og blidheden skulle have sin kilde i buddhismen.

Selvom Mao gjorde sit for at banke buddhismen ud af Kina, lykkedes det
ham heldigvis ikke at afskaffe høfligheden og blidheden her.

Efter at have arbejdet tæt sammen med mange kinesere, kendt en masse
kinesere personligt, og handlet med kinesiske firmaer, har jeg svært
ved at se omtalen af kinesisk blidhed og høflighed som andet end
romantiserende orientalisme.
Nej, afvisning og uenighed generelt kan udtrykkes lige så skarpt og
definitivt uden et specifikt ord for "Nej", som med dette ord.

[Peter Loumann]

[...] har jeg svært ved at se omtalen af kinesisk blidhed og høflighed
som andet end romantiserende orientalisme.

Jeg ser det ligesådan ang. thai adfærd, selv om mit kendskab er
mindre.

Nej, afvisning og uenighed generelt kan udtrykkes lige så skarpt og
definitivt uden et specifikt ord for "Nej", som med dette ord.

Enig. Det var en væsentlig del af min pointe.

[Peter Bjerre Rosa]

Post by T. Liljeberg
Efter at have arbejdet tæt sammen med mange kinesere, kendt en masse
kinesere personligt, og handlet med kinesiske firmaer, har jeg svært
ved at se omtalen af kinesisk blidhed og høflighed som andet end
romantiserende orientalisme.

Min erfaring er stik modsat.

Post by T. Liljeberg
Nej, afvisning og uenighed generelt kan udtrykkes lige så skarpt og
definitivt uden et specifikt ord for "Nej", som med dette ord.

Ja, selvfølgelig.

[tomov]

Post by Peter Loumann
En større
international rejsekoncern lancerede for et par år siden Cambodia som
"blidhedens land"!

Tankevækkende efter at have læst Carsten Jensens bog.

[Bertel Lund Hansen]

Post by tomov
Tankevækkende efter at have læst Carsten Jensens bog.

Ved Cambodis tænker jeg nu ret hurtigt på Khmer Rouge. Derimod
tænkte jeg på Carstens Jensens bog da Peter Bjerre Rosa skrev

Post by tomov
Selvom Mao gjorde sit for at banke buddhismen ud af Kina, lykkedes det
ham heldigvis ikke at afskaffe høfligheden og blidheden her.

[Bent Jensen]

Peter Loumann wrote ...

Post by Peter Loumann
Naam mái?
Vil du have vand?, egntl.: Vand, ikk'?
Svaret kan være
Naam
- ja, egntl.: vand
eller
Mai naam
- nej, egntl.: ikke vand.

Svaret lyder ikke rigtigt naturligt i mine ører, med mindre der er
tale om et valg mellem to tilbudte muligheder. Desuden skal svaret
gerne ende med et høflighedsord, khrap eller kha.

Hvis der ikke er tilbudt to muligheder, vil svaret normalt være:
Bekræftende: Ow, khrap (eller kha)
Benægtende: Mai ow, khrap (eller kha)
Ow betyder sådan noget som tage.

"mai naam" er en umulighed. Det må blive "Naam mai ow, khrap".

Post by Peter Loumann
Om 'ja' og 'nej/ikke' kan det virke forvirrende at en benægtende
sætning vist bekræftes med 'ja'. > B: Yes.

Det er rigtigt. Det giver undertiden anledning til komplikationer. En
thailænder, som i dag indtager en fremtrædende stilling i det
thailandske samfund, var under sin studietid i U.K. også tolk. Tjansen
blev ham frataget, efter at han havde tolket i en mordsag, hvor
forsvareren spurgte den anklagede thailandske statsborger: "You didn'n
do it, did you?

Post by Peter Loumann
Noget lignende gælder nok spørgsmål med 'A eller B'. Når jeg kommer
for skade at stille en thai sådan et spørgsmål, på engelsk, får jeg
typisk svaret 'yes'.

Det har jeg også været ude for


Gad vide hvorfor denne side pludselig blev højreorienteret

Thailænderne er ikke videre høflige. De forsøger blot at undgå at
modsige eller irritere nogen, der er mere end dem selv.


Bent

[Bent Jensen]

Jeg glemte at sige det, jeg egentlig ville sige:

Foruden ordet 'mai' har thai et andet sjovt ord, som bruges til at
udtrykke negativitet. Det er ordet 'plow'.

Plow betyder sådan noget som tom.

Hvis A f.eks. spørger B om følgende, lyder det således på dansk og
thai:
A: Er De advokat? = Khun pen tanaikwam mai
B: Nej = plow

'mai' i A's spørgende sætning er ikke det benægternde mai (som udtales
i den faldende tone), men det er det spørgende mai (som udtales i den
stigende tone. De to mai'er staves tilsyneladende ens på engelsk, men
de staves helt forskelligt på thai, og man kan også af den thailandske
stavemåde aflæse tonen.

Plow udtales uden eksplosionsagtigt pust.

Eksempler på andre anvendelser af ordet plow:

vand uden noget (men vel med is i) = nam plow
bruge penge til ingen nytte = sia ngern plow (bruge sølv tomt)

[Peter Loumann]

Post by Bent Jensen
'mai' i A's spørgende sætning er ikke det benægternde mai (som udtales
i den faldende tone), men det er det spørgende mai (som udtales i den
stigende tone. De to mai'er staves tilsyneladende ens på engelsk,

Ja, bortset fra evt accent til trykmarkering.

Post by Bent Jensen
men de staves helt forskelligt på thai,

Aha ...

Post by Bent Jensen
og man kan også af den thailandske stavemåde aflæse tonen.

Ja.

Post by Bent Jensen
Plow udtales uden eksplosionsagtigt pust.

Udtales l'et?

[Peter Loumann]

Post by Bent Jensen
Foruden ordet 'mai' har thai et andet sjovt ord, som bruges til at
udtrykke negativitet. Det er ordet 'plow'.
Plow betyder sådan noget som tom.

I den transskription jeg bruger, modificeret(?) RTGS, er det 'plào'.
Mit spørgsmål om l'et udtales, nu faldet nedenud her, har jeg selv
fundet svar på: Det gør det typisk ikke, dog måske afhængig af region
og stilniveau. En nogenlunde dækkende dansk transskription er 'bao'.

Et tilsvarende eksempel: fisk hedder 'plaa', udtalen dækkes rimeligt
for en dansker med 'ba:', men 'bla:' og 'bra:' er også mulige udtaler.

Thaierne har det ikke nemt med l og r: De falder ofte sammen - eller
udelades efter en anden konsonant. I en del bynavne indgår 'Sri'. Det
svarer vist nogenlunde til europæisk 'Sankt', r'et udtales mig bekendt
aldrig. I en del tempelnavne indgår 'Phra'. Det svarer vist
nogenlunde til katolsk 'pater', r'et udtales mig bekendt gennemgående.

Thaierne har det i det hele taget ikke nemt med ophobning af
konsonanter. Det danske ord 'sprog' kan bringe dem tæt på koma. De har
det heller ikke nemt med en del konsonanter i udlyd. En thai der er
vant til at læse, men ikke tale engelsk, tenderer til at udtale
engelsk 'hospital' som 'hoppiton'.

Post by Bent Jensen
Hvis A f.eks. spørger B om følgende, lyder det således på dansk og
A: Er De advokat? = Khun pen tanaikwam mai
B: Nej = plow
Plow udtales uden eksplosionsagtigt pust.

Ja: RTGS's p, t, k svarer til b, d, g og dens ph, th, kh til p, t, k.

Post by Bent Jensen
vand uden noget (men vel med is i) = nam plow

Iflg. min kilde er náam plào uden is.

Post by Bent Jensen
bruge penge til ingen nytte = sia ngern plow (bruge sølv tomt)

Tak! Det er et smart ord at kunne.

[Peter Loumann]

Post by Bent Jensen
"mai naam" er en umulighed. Det må blive "Naam mai ow, khrap".

Jeg har hørt det, men det er meget tænkeligt at min samtalepartner har
tilpasset sin sprogbrug til mit meget begrænsede register. Jeg oplever
de fleste thaier som meget imødekommende over for en farang der blot
prøver med meget lidt thai.

Post by Bent Jensen
Gad vide hvorfor denne side pludselig blev højreorienteret

Højreorienteret?

Post by Bent Jensen
Thailænderne er ikke videre høflige. De forsøger blot at undgå at
modsige eller irritere nogen, der er mere end dem selv.

Det er også min opfattelse - eller i hvert fald at etiketten er stærkt
bundet til den sociale hakkeorden (status, alder ...). Man kan sige at
en vis afdæmpethed præger dem i mange situationer. Jeg har aldrig
oplevet en thai chauffør bruge hornet som protest. Jeg har aldrig
oplevet thai forældre råbe ad eller slå deres børn. Jeg har aldrig
oplevet kolleger råbe ad hinanden.