Discussion:
Frokost og middagsmad
(for gammel til at besvare)
Steen
for 17 år siden
Permalink
Hvad er egentlig forskellen på frokost og middagsmad?

Behøver vi frokost? - kunne vi ikke fint nøjes med morgenmad, middagsmad,
aftensmad og evt. natmad?

/Steen
Holst
for 17 år siden
Permalink
Post by Steen
Hvad er egentlig forskellen på frokost og middagsmad?
Behøver vi frokost? - kunne vi ikke fint nøjes med morgenmad, middagsmad,
aftensmad og evt. natmad?
I min verden er middagsmad et stort, varmt måltid, for eksempel
frikadeller, sovs og kartofler.

Pensionister får jo typisk deres middagsmad ved frokosttid, og det er
måske derfor, du vil placere middagsmaden der. Men mange af os andre
spiser middagsmad om aftenen, og i min verden kunne ikke finde på at
bruge "middagsmad" om andet end aftenmåltidet.

Jeg er dog godt klar over, at nogen også anvender det for måltidet ved
frokost. Men i så fald drejer det sig stadig om et varmt måltid mad
serveret ved frokosttid. Når jeg engang bliver pensionist, så begynder
jeg sikkert også at kalde frokosten for middagsmad og gumler rugbrød til
aftensmad.

Selvom jeg personligt kun vil bruge det om aftenmåltidet, så er
middagsmad mere en term, der siger noget om selve måltidets form snarere
end serveringstidspunktet.
Kurt Lund
for 17 år siden
Permalink
Post by Holst
Selvom jeg personligt kun vil bruge det om aftenmåltidet, så er
middagsmad mere en term, der siger noget om selve måltidets form
snarere end serveringstidspunktet.
Og det er korrekt iflg. NO:
Middagsmad

et måltid som består af varm mad, og som spises som aftensmad el. nogle
steder, bl.a. på landet, som måltid midt på dagen.



--
Kurt Lund
Peter Knutsen
for 17 år siden
Permalink
Post by Kurt Lund
Middagsmad
et måltid som består af varm mad, og som spises som aftensmad el. nogle
steder, bl.a. på landet, som måltid midt på dagen.
Også på visse højskoler. I hvert fald på Rønshoved Højskole i 1998, men
mon ikke det er ret udbredt, fordi køkkenfolkene så skal arbejde mindre
i de dyrere aftentimer?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Ivar
for 17 år siden
Permalink
Post by Steen
Behøver vi frokost?
Nej.
Post by Steen
- kunne vi ikke fint nøjes med morgenmad, middagsmad,
aftensmad og evt. natmad?
Jo, og middag burde kun referere til midt på dagen. At spise middag
klokken atten er i bund og grund noget vrøvl.



Ivar Magnusson
Henry Vest
for 17 år siden
Permalink
Post by Ivar
Post by Steen
Behøver vi frokost?
Nej.
Jo! For spiser man smørrebrød kl. 12 er det ikke middag.
Post by Ivar
Jo, og middag burde kun referere til midt på dagen. At spise middag
klokken atten er i bund og grund noget vrøvl.
Jeg kan sagtens forstå din tankegang, men som Holst også skriver i et
indlæg, så har "midddag" mere noget med hvad man spiser, end hvornår man
spiser.
--
Henry Vest
Ivar
for 17 år siden
Permalink
Post by Henry Vest
For spiser man smørrebrød kl. 12 er det ikke middag.
Det ligner en vittighed.


Ivar Magnusson
Henry Vest
for 17 år siden
Permalink
Post by Ivar
Post by Henry Vest
For spiser man smørrebrød kl. 12 er det ikke middag.
Det ligner en vittighed.
Måske er det danske sprog en vittighed.
--
Henry Vest
Jørgen Sørensen
for 17 år siden
Permalink
Post by Ivar
Jo, og middag burde kun referere til midt på dagen. At spise middag
klokken atten er i bund og grund noget vrøvl.
Logisk set, ja!
Men jeg inviteres da indimellem til middag om aftenen.

I min verden er "middag" et et måltid med varm mad; og "frokost" er et
måltid med kold mad, evt. med lune småretter.
/Jørgen
Herluf Holdt, 3140
for 17 år siden
Permalink
Post by Jørgen Sørensen
I min verden er "middag" et et måltid med varm mad; og
"frokost" er et måltid med kold mad, evt. med lune småretter.
Ja, og fx en julefrokost indtages om aftenen.

På andre sprog er det helt anderledes. Når jeg bor på
hotel i Tyskland, hedder morgenmåltidet, som gerne hører
med i værelsesprisen, Frühstück.

En frokost ved middagstid hedder på tysk "zweites Frühstück",
"Lunch" eller "Gabelfrühstück". Det sidste har jeg dog aldrig
hørt.
--
Herluf :·)
Holst
for 17 år siden
Permalink
Post by Herluf Holdt, 3140
Ja, og fx en julefrokost indtages om aftenen.
Nej, da ikke normalt.
Herluf Holdt, 3140
for 17 år siden
Permalink
Post by Holst
Post by Herluf Holdt, 3140
Ja, og fx en julefrokost indtages om aftenen.
Nej, da ikke normalt.
Nå nej. Jeg tænkte nu mere på den slags julefrokost, som man
holder med kollegerne, efter fyraften, i begyndelsen af december.
--
Herluf :·)
Holst
for 17 år siden
Permalink
Post by Herluf Holdt, 3140
Nå nej. Jeg tænkte nu mere på den slags julefrokost, som man
holder med kollegerne, efter fyraften, i begyndelsen af december.
Nu er det snart ved at være nogen år siden jeg har været lønmodtager og
været fastansat et sted, men julefrokosterne disse steder startede da
typisk en fredag ved 13-tiden. Men det kan selvfølgelig være forskelligt
fra sted til sted, og jeg har trods alt ikke haft så mange arbejdsgivere.
Erik Olsen DK
for 17 år siden
Permalink
Post by Holst
Nu er det snart ved at være nogen år siden jeg har været lønmodtager
og været fastansat et sted, men julefrokosterne disse steder startede
da typisk en fredag ved 13-tiden. Men det kan selvfølgelig være
forskelligt fra sted til sted, og jeg har trods alt ikke haft så
mange arbejdsgivere.
På min nuværende arbejdsplads har julefrokosten i mange år fundet sted
om aftenen.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen DK
http://www.modelbaneteknik.dk/
Philip Nunnegaard
for 17 år siden
Permalink
Post by Herluf Holdt, 3140
Post by Holst
Post by Herluf Holdt, 3140
Ja, og fx en julefrokost indtages om aftenen.
Nej, da ikke normalt.
Nå nej. Jeg tænkte nu mere på den slags julefrokost, som man
holder med kollegerne, efter fyraften, i begyndelsen af december.
--
Herluf :·)
Philip Nunnegaard
for 17 år siden
Permalink
Post by Herluf Holdt, 3140
Nå nej. Jeg tænkte nu mere på den slags julefrokost, som man
holder med kollegerne, efter fyraften, i begyndelsen af december.
Efter fyraften?
Det har jeg godt nok aldrig prøvet.

De steder jeg har arbejdet, har det altid været holdt lørdag aften, da det
er det eneste tidspunkt hvor vi alle med sikkerhed har fri.
Ivar
for 17 år siden
Permalink
Post by Herluf Holdt, 3140
På andre sprog er det helt anderledes.
På engelsk kan tea anvendes som udtryk for et måltid.
I Australien er det mere reglen end undtagelsen at bruge det
som betegnelse for aftensmad.


Ivar Magnusson
Holst
for 17 år siden
Permalink
Post by Ivar
På engelsk kan tea anvendes som udtryk for et måltid.
I Australien er det mere reglen end undtagelsen at bruge det
som betegnelse for aftensmad.
Jeg var to gange på sprogrejse i England, til henholdsvis Eastbourne og
Cambridge, og enkelt gang på studietur i gymnasiet til Neath i Wales,
alt med privat indkvartering. En af de ting, jeg lærte ved det første
besøg og fik bekræftet ved de følgende, var, at aftensmaden konsekvent
blev kaldt tea. Noget som i folkeskolen jo udelukkende blev kaldt
dinner, og tea var en kop til med en småkage til. Men både i Cambridge,
Eastbourne og Neath hørte jeg ikke andet end tea.

I Australien husker jeg det ikke rigtig, men her var jeg heller ikke så
privat indkvarteret.
Erik Olsen DK
for 17 år siden
Permalink
Post by Herluf Holdt, 3140
En frokost ved middagstid hedder på tysk "zweites Frühstück",
"Lunch" eller "Gabelfrühstück". Det sidste har jeg dog aldrig
hørt.
Jeg har læst om det i 'The Hobbit' og 'Lord of the Rings'.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen DK
http://www.modelbaneteknik.dk/
Andreas Andersen
for 17 år siden
Permalink
Post by Jørgen Sørensen
Post by Ivar
Jo, og middag burde kun referere til midt på dagen. At spise middag
klokken atten er i bund og grund noget vrøvl.
Logisk set, ja!
Men jeg inviteres da indimellem til middag om aftenen.
I min verden er "middag" et et måltid med varm mad; og "frokost" er et
måltid med kold mad, evt. med lune småretter.
/Jørgen
Jeg får varm mad til frokost hver dag, og kalder det ikke andet end frokost.
Til aften får jeg som regel bare noget brød, og kalder det aftensmad.
Middag(smad) er noget man bliver inviteret til af gamle mennesker, jeg
bruger næsten aldrig ordet selv. Hvis jeg begyndte på det, ville jeg kun
bruge det om et måltid midt på dagen, det andet virker for tåbeligt.

--
Andreas
Bertel Lund Hansen
for 17 år siden
Permalink
Post by Ivar
Jo, og middag burde kun referere til midt på dagen.
Ja, og "frokost" kun til måltidet omkring klokken otte-ni om
morgenen. Det andet er noget rod.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Ib Baagøe
for 17 år siden
Permalink
Post by Ivar
Jo, og middag burde kun referere til midt på dagen. At spise middag
klokken atten er i bund og grund noget vrøvl.
Betegnelserne stammer jo - som det fremgår andetsteds
i tråden - fra fortidens landbosamfund. Det med at flytte
det varme hovedmåltid fra kl. 12 til kl. 18 kom først ind
i verden (eller i DK) med industrialiseringen, hvor folk
bosatte sig i byerne, og fast arbejdstid med en kort
spisepause dukkede op. Dvs. for 100-150 år siden.
Samtidig blev den ulækre "madpakke" opfundet, og
"middagsluren" afskaffet.

Min svigerfar (1911-2001) arbejdede indtil 1981 på
en møbelfabrik i en lille jysk stationsby, hvor han og
de fleste andre ansatte tillige var bosat. Fabrikken
holdt 1œ times middagspause - alle i den generation
havde jo startet deres liv og madvaner i landbruget -
og så kom svigerfar hjem til de to retter varm mad,
som konen havde på bordet præcis kl. ti minutter
over tolv. Bagefter var der tid til en halv times lur på
divanen, inden han cyklede af sted igen.
Aftensmaden ("nadveren") bestod i et fad med snitter,
der i den tid, jeg kendte svigerforældrene, blev serveret
på sofabordet foran TV'et. Naturligvis blev lysedugen
og nipsgenstandene fjernet først og erstattet af en ren
dug med pressefolder. Efterfølgende kaffe eller te
med småkager.

Dette var et eksempel på, at landbosamfundets mad-
kultur og industrisamfundets lønarbejde sagtens kan
kombineres, blot afstanden hjem-arbejde er lille nok.
Men hvis man for 100 år siden boede på Nørrebro
og arbejdede på B&W, lod det sig ikke gøre.
I Frankrig har man i hvertfald indtil for en snes år siden
holdt fast i to timers pause fra 12 til 14, fordi man ikke
ville give køb på måtidets kvalitet. Medførende fire
myldretider med trafikkaos hver arbejdsdag.
Spørgsmål til NG: Er det fortsat sådan i de latinske
lande?


V.h. -- Ib
Bo Braendstrup
for 17 år siden
Permalink
Post by Ib Baagøe
Min svigerfar (1911-2001) arbejdede indtil 1981 på
en møbelfabrik i en lille jysk stationsby, hvor han og ...
Videre beskrivelse
Amen.

/Bo.
Jan Kronsell
for 17 år siden
Permalink
Post by Ib Baagøe
Spørgsmål til NG: Er det fortsat sådan i de latinske
lande?
I hvert fald ikke alle steder. Jeg besøgte sidte år en af Peugeots fabrikker
uden for Paris.

Her havde de ansatte i produktionen to pauser pr. skift (der blev arbejdfet
i treskift). Den første pause var 8 minutter, ca. 2œ efter at man "mødte
ind". Den anden, som var spisepausen, lå yderligere 2œ time senere og var på
13 minutter.

Til gengæld fik arbejderene på fabrikken ca. det dobbelte i løn i forhold
til gennemsnitslønnen for fabriksarbejdere.

Jan
Jan Kronsell
for 17 år siden
Permalink
Post by Steen
Hvad er egentlig forskellen på frokost og middagsmad?
Behøver vi frokost? - kunne vi ikke fint nøjes med morgenmad,
middagsmad, aftensmad og evt. natmad?
/Steen
Min gamle, nu for længst afdøde morfar, "tjente på landet" i sin ungdom. Han
fortalte, at når karlene blev vækket kl. 04 fik de morgenmad (mælk og grød).
Derefter gik de i stalden og klarede pligterne der. Når de var færdige med
det, havde "pigerne" lavet frokost. Dette var typisk dagens største måtid,
og blev serveret omkring kl. 8. dette måltid bestod ofte af brød og kød, og
ved festlige lejligheder blev der serveret kaffe. Ellers var drikkevarerne
vand og øl.

Efter frokost gik man så i marken til omkring 13.00. Her vendte man tilbage
til gården, hvor der blev serveret middag. dette var dagens varme måltid,
bestående af grød som forret, derefter kød, kartofler og mange grøtnsager.
Grøden blev serveret først for at mindske behovet for det dyrere kød.

Så var der markarbejde igen til omkring kl. 18.00. I løbet af eftermiddagen
blev der ofte serveret "forfriskninger" i form af øl eller vand, af og til
nybagt brød. Dette bragte pigerne "i marken". Efter markarbejdet, var det så
igen tid til at tage sig af dyr og stalde, og ved 20.00 blev der så serveret
en let aftensmad, typisk igen brød og/eller grød inden det var sengetid
omkiring kl. 21.

Dette foregik omkring 1. Verdenskrig.

Og frokost må vel egentlig betyde noget i retning af "tidlid mad". Ordet er
jo også bevaret i svensk: "frukost", som jo oversættes til "morgenmad".

Jan
kjaer
for 17 år siden
Permalink
...
Da jeg var på landet klarede vi morgenrøgtningen på tom mave og fik "vor
dover" bagefter ved 8 tiden. Klokken tolv fik vi middagsmad, som altså hed
"ounen" "oien" (jeg ved ikke hvordan jeg skal stave til det ord). Klokken 3
var der kaffe. Ved sekstiden fik vi "vor melmad"
Herluf Holdt, 3140
for 17 år siden
Permalink
Post by kjaer
Da jeg var på landet klarede vi morgenrøgtningen på tom mave og
fik "vor dover" bagefter ved 8 tiden. Klokken tolv fik vi middagsmad,
som altså hed "ounen" "oien" (jeg ved ikke hvordan jeg skal stave til
det ord). Klokken 3 var der kaffe. Ved sekstiden fik vi "vor melmad"
Jysk "unnen" skulle betyde frokost. Det har jeg fejlagtigt troet
betød kold aftensmad ved 18-tiden.

"Douer" eller "davre" skulle være det andet morgenmåltid du nævner
ved 8-tiden. Måske er "davre" også sjællandsk, (samt noget havregryn
fra brugsen).

http://www.jyskordbog.dk/ordbog/index.cgi?opslag=anden1
--
Herluf :·)
kjaer
for 17 år siden
Permalink
Post by Herluf Holdt, 3140
Post by kjaer
Da jeg var på landet klarede vi morgenrøgtningen på tom mave og
fik "vor dover" bagefter ved 8 tiden. Klokken tolv fik vi middagsmad,
som altså hed "ounen" "oien" (jeg ved ikke hvordan jeg skal stave til
det ord). Klokken 3 var der kaffe. Ved sekstiden fik vi "vor melmad"
Jysk "unnen" skulle betyde frokost. Det har jeg fejlagtigt troet
betød kold aftensmad ved 18-tiden.
unnen er varm mad. Frokost hedder mellemmad, udtales melma. "A hove æ melma
æ skåren" står der i en af Jeppe Åkjærs digte.
Bo Braendstrup
for 17 år siden
Permalink
...
Hej Kjaer,

Må jeg spørge hvor gammel du er?

Det sprog du refererer til har jeg personligt ikke hørt
siden min morfar- og mormor-generation.
Jeg er fra 1962, og mine mormødre og -fædre er født mellem
1905 og 1918. De er alle fra Jylland.
Du bringer mig især minder om Onkel Johnse (Johannes) som
boede nordenfjords. Han talte sådan.
(Johnse var min mormors lillebror, så han var egentlig min
mors, og ikke min onkel)

Bo.
kjaer
for 17 år siden
Permalink
...
Født 1950 i Thy.
Philip Nunnegaard
for 17 år siden
Permalink
"Jan Kronsell" skrev
Post by Jan Kronsell
Og frokost må vel egentlig betyde noget i retning af "tidlid mad". Ordet
er jo også bevaret i svensk: "frukost", som jo oversættes til
"morgenmad".
Det samme på norsk:
Frokost = morgenmad
Lunsj (udtales "lønsj") = frokost
Erik Olsen DK
for 17 år siden
Permalink
Post by Steen
Hvad er egentlig forskellen på frokost og middagsmad?
Behøver vi frokost? - kunne vi ikke fint nøjes med morgenmad,
middagsmad, aftensmad og evt. natmad?
Det er sprogligt et levn fra tidligere tider med hårdt fysisk arbejde
hvor man dagen igennem spiste flere måltider end man (de fleste) gør i
dag, og ofte fik varm mad ved middagstid.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen DK
http://www.modelbaneteknik.dk/
for 17 år siden
Permalink
Når vi har haft håndværkere - elle fra min tid med fysisk arbejde, spiste
man morgenmad - hjemme - tog på abejde og var i gang nogen timer, så henad 9
/ œ10 fik man frokost - gerne et pænt sort indhug i madpakken. Henad
12-tiden skulle vi så hav e noget at spise, det var så vores madpakke,
senere var der kaffe - og det fik vi så også når vi kom hjem - og til aften
fik vi middagsmad.
Men da jeg var barn og gik i skole var vi hjemme i middagspausen og fik
middagsmad, altså varm mad.
Det samme i weekenden - og en tilløbende fra Storstaden finder det meget
ejendommeligt med varm mad midt på dagen. Men det glider da ned.
Petersen_Michael
for 17 år siden
Permalink
Post by Steen
Hvad er egentlig forskellen på frokost og middagsmad?
Behøver vi frokost? - kunne vi ikke fint nøjes med morgenmad,
middagsmad, aftensmad og evt. natmad?
I de fleste af de virksomhedder jeg har været ansat i, har vi holdt frokost
pause omkring kl. 9 og holdt middagspause omkring kl 12

På begge tidspunkter er der blevet indtaget føde..

--
Med venlig hilsen
Michael Petersen
Residerende i Nyborg
Philip Nunnegaard
for 17 år siden
Permalink
Post by Petersen_Michael
I de fleste af de virksomhedder jeg har været ansat i, har vi holdt
frokost pause omkring kl. 9 og holdt middagspause omkring kl 12
På begge tidspunkter er der blevet indtaget føde..
Det må være mange år siden.
I dag har man da vist kun én pause på typisk en halv time.
Nogle steder har man så også kaffepause på 10-15 minutter senere på dagen,
så vidt jeg ved.
Reli
for 17 år siden
Permalink
Post by Philip Nunnegaard
Post by Petersen_Michael
I de fleste af de virksomhedder jeg har været ansat i, har vi holdt
frokost pause omkring kl. 9 og holdt middagspause omkring kl 12
På begge tidspunkter er der blevet indtaget føde..
Det må være mange år siden.
I dag har man da vist kun én pause på typisk en halv time.
Nogle steder har man så også kaffepause på 10-15 minutter senere på dagen,
så vidt jeg ved.
Hvorfor tror du, det er mange år siden? Alle de steder hvor jeg har
arbejdet på daghold har det været sådan og er i vores virksomhed (og
så vidt jeg ved de andre heromkring) stadig sådan. Kun en pause er
bestemt ikke nok, når man arbejder fysisk hårdt og det er vi faktisk
stadig nogen der gør.

Reli
Nikitta
for 17 år siden
Permalink
...
Jeg arbejder med rengøring, hvilket er fysisk hårdt arbejde (tro mig!), og
vi har kun en halv times frokostpause - til gengæld er vores arbejdsuge kun
på 35 timer.

Da jeg arbejdede på callcentre, havde vi typisk en kort formiddagspause, en
frokostpause og en kort eftermiddagspause - og der sad vi på den flade hele
dagen, men der havde hovedet og ørerne brug for pauserne. Tro mig!

Med Velig Hilsen,
Nikitta.
Philip Nunnegaard
for 17 år siden
Permalink
Post by Reli
Hvorfor tror du, det er mange år siden? Alle de steder hvor jeg har
arbejdet på daghold har det været sådan og er i vores virksomhed (og
så vidt jeg ved de andre heromkring) stadig sådan.
Fordi jeg forestiller mig at de fleste arbejdsgivere vil kalde det penge ud
af vinduet med mere end én pause, hvis arbejdsdagen kun er på 7½-8 timer.
Derfor forestiller jeg mig at det var noget man havde da arbejdsdagen var på
10-12 timer.
Post by Reli
Kun en pause er
bestemt ikke nok, når man arbejder fysisk hårdt og det er vi faktisk
stadig nogen der gør.
Jeg er skam også blandt dem der har et fysisk hårdt arbejde.
Men vi har nu kun én pause på 25 minutter. At jeg så er totalsmadret når jeg
går hjem, er noget helt andet.
Bo Braendstrup
for 17 år siden
Permalink
Post by Philip Nunnegaard
Post by Reli
Hvorfor tror du, det er mange år siden? Alle de steder
hvor jeg har
arbejdet på daghold har det været sådan og er i vores
virksomhed (og
så vidt jeg ved de andre heromkring) stadig sådan.
Fordi jeg forestiller mig at de fleste arbejdsgivere vil
kalde det penge ud af vinduet med mere end én pause, hvis
arbejdsdagen kun er på 7½-8 timer.
Derfor forestiller jeg mig at det var noget man havde da
arbejdsdagen var på 10-12 timer.
Hej Philip

Bliv aldrig arbejdsgiver!
Og hvis du kun har een pause i løbet af din arbejdsdag, bør
du
tage et initiativ. Tal med din arbejdsgiver (evt. din
fagforening).
"stå op, svinge med armene, ryste på hovedet, hoppe op og
ned, drikke en
kop kaffe, drikke noget vand, holde fem minutter"
Det skal man have lov til et par gange om dagen. Jeg får
skæld-ud
hvis jeg _ikke_ gør det. På arbejde. Det burde være kendt
hvor
jeg arbejder.

/Bo.
Erik Olsen DK
for 17 år siden
Permalink
Post by Philip Nunnegaard
Post by Reli
Hvorfor tror du, det er mange år siden? Alle de steder hvor jeg har
arbejdet på daghold har det været sådan og er i vores virksomhed (og
så vidt jeg ved de andre heromkring) stadig sådan.
Fordi jeg forestiller mig at de fleste arbejdsgivere vil kalde det
penge ud af vinduet med mere end én pause, hvis arbejdsdagen kun er
på 7½-8 timer. Derfor forestiller jeg mig at det var noget man havde
da arbejdsdagen var på 10-12 timer.
Da jeg arbejdede som maskinarbejder hos F. L. Smidth i Valby, havde vi ½
times frokostpause (ikke en del af arbejdstiden) og 10 minutters pause
formiddag og eftermiddag (en del af arbejdstiden). Dengang var
arbejdstiden 42,5 timer og senere 40 timer ugentlig.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen DK
http://www.modelbaneteknik.dk/
Helge S
for 17 år siden
Permalink
...
Jeg var arbejdede også på F.L.S lidt før (63) Tempoet var ikke nogen
belastning, og der var nogle gode lokale overenskomster, bla.a. de små
arbejdsgiverbetalte pauser.
Arbejdsgiverbetalte pauser findes vel ellers mest i offentlige
overenskomster?
Erik Olsen DK
for 17 år siden
Permalink
...
Tempoet var pænt højt i de to afdelinger jeg nåede at prøve efter jeg
blev udlært i 1975 (støbejernsdrejer og kopidrejer). Vi var på akkord,
og effektiviteten lå gerne på 130-140%.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen DK
http://www.modelbaneteknik.dk/
Bo Braendstrup
for 17 år siden
Permalink
Post by Erik Olsen DK
og effektiviteten lå gerne på 130-140%.
Vel ikke mens manden med stopuret sad/stod ved siden af?

/Bo.
Erik Olsen DK
for 17 år siden
Permalink
Post by Bo Braendstrup
Vel ikke mens manden med stopuret sad/stod ved siden af?
Det var gennemsnit for ugen. Jeg har aldrig oplevet et tidsstudie der.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen DK
http://www.modelbaneteknik.dk/
Loading...