Post by Herluf Holdt, 3140Andre har svaret, men jeg vil lige tage 'tres' og 'firs' med,
50 - HALVTRED(je) S(inde) tyve - halvtreds
60 - TRE S(inde tyve) - tres
70 - HALVFJERD(e) S(inde) tyve - halvfjerds
80 - FIR(e) S(inde) tyve - firs
90 - HALVFEM S(inde) tyve - halvfems
(30 og 40 har jeg ingen logisk forklaring på).
De er måske nemmere at forstå (for passende værder af "nemmere")
hvis vi kigger på de oldislandske former. Her hedder 30 nemlig
"þrír tigir" og 40 hedder "fjórir tigir". De ord er i dansk
blevet slidt ned til "tredive" og "fyrre", men rent etymologisk
er de, som du nok allerede har gennemskuet, samme ord som
henholdsvis "treti" og "firti".
Eller nok rettere, næsten samme ord, for "tigir" betyder snarere
"tiere"; det er nemlig en flertalsform. Vores længere form
"fyrretyve" svarer lidt bedre til den oldislandsk form. Denne kan
i øvrigt bøjes. Fx "fjóra tigu" (hankøn akkusativ flertal). Der
er også en ubøjelig form: "fjórutigi".
At sidste del er endt med at blive tolket som "tyve" i dansk er
egentlig lidt morsomt. Tyve hedder "tuttugu" på oldislandsk.
Oprindelig har det formentlig betydet "to tiere" eller, om man
vil, "toti". Forbavsende nok er det også ophavet til vores
"tyve". Det er lidt nemmere at forstå, når man ser på en lidt
senere form: "Tjogu". Her kan vi genkende det svenske "tjugo". I
dansk er "ju" udviklet til /y/¹ og "g" er endt som /v/ eller /w/.
¹ Tænk på forskellen mellem svensk "djur" og dansk "dyr".
--
Torsten