Post by Peter LoumannPost by Torsten PoulinSammenlign vokalerne i første stavelse af "kitin" og "kyras".
Jeg kunne ikke lige komme på et minimalpar, men de har begge
hovedtryk på anden stavelse.
Det er stadig ikke helt godt. Jeg fornemmer bitryk. Men det er svært,
måske umuligt, at finde et godt eksempel. Både dansk og tysk har det
med kun at have en fuldvokal.
Ja. De eneste ikkefuldvokaler i dansk, ud over /ë/, er vokalerne
i afledningsendelserne "-ing" og "-ig", og i visse tilfælde også
"-isk". Alle andre er fuldvokaler. Tysk ved jeg slet ikke nok om.
Post by Peter LoumannDe seneste tyske retskrivningsordbøger anerkender ikke Sylvaner, men
min seneste sondering af markedet viser at det stadig forekommer på
masser af etiketter. Sylvester anerkendes som sideform, men ikke
Tyrol. Man forsøger vist at rense ud i brug af det sære bogstav y,
kaldet ypsilon - mest udtalt ipsilon.
Alene det at bogstavet har et græsk navn, ligesom i fx italiensk,
er vel egentlig ret sigende. På fransk hedder det vist "græsk i",
hvilket må siges at komme ud på det samme. Kunne det tænkes at
"y" i, i hvert fald dele af, det tysktalende område, enten er en
variant af "i", eller i det mindste betegner en i-lignende lyd?
Der må næsten være en grund til at man har valgt at bruge "ü" for
/y/. Jeg ved slet ikke nok om skriftsystemernes historie (faktisk
meget lidt), men det forekommer at være en rimelig antagelse at
"y" historisk set ikke har betegnet /y/ siden man har opfundet et
nyt tegn på germansk område. Visse gamle danske tekster bruger et
gennemstreget "u" for /y/.
Post by Peter LoumannFor at vende tilbage til tråden: Munich, Cologne og Vienna
i dansk tekst fremkalder negative reaktioner hos mig. Jeg
tager dem som udtryk for at journalisten eller oversætteren er
inkompetent.
Ditto. Og jeg får samme reaktion når jeg ser former som
"Baghdad", der egentlig kun afviger minimalt, når jeg ser fx
"sodium" eller "boron", for slet ikke at tale om når "silicon"
bliver gengivet med "silikone" i stedet for med "silicium". Jeg
har svært ved at forstå at journalisten eller oversætteren ikke
griber en ordbog når han støder på et ham åbenbart ubekendt ord.
--
Torsten